Hvor meget plads har du i din have? Det kan anbefales at måle op og markere grænserne på ringstørrelsen, så du i træningen har prøvet, hvor du kommer til at placere dig. Før vi lejede Farum-hallen til at træne i, havde jeg altid problemer med at finde ud af, hvordan jeg skulle være placeret i ringen, og hvor jeg ville ende hvornår, særlig i HTM'en, men det hjælper virkelig, at jeg kan træne i mere rigtig ringstørrelse.
Ja, det er jo noget af det rigtigt svære ved sporten nogle gange, at nogle dele af bedømmelserne bliver så subjektive. Jeg kan personligt rigtig godt lide din slutning og start.
Det er en rigtig god idé at træne med afstandsbelønning og også at træne på fart/drive som et kriterium. Jeg har i hvert fald haft godt held med at træne på fart/drive som et selvstændigt kriterium for sig, hvor jeg så belønner for lige præcis det og ikke fokuserer så meget på præcision i de træningspas. Naturligvis skal præcision også trænes som et kriterium, så kriterierne kan kombineres senere hen. Hvis Tyson hænger i en position, kan jeg sige "er du med?", og så pepper han op, for det har været mit startord, når vi har trænet fart/drive i positionerne.
Jeg havde samme problem med, at Tyson gik ned i gear, så snart vi kom i ringen, hvilket var irriterende, for så skulle han lige "samle sig selv op" de første sekunder af programmet, så sidste år trænede jeg simpelthen det at gå ind i ringen med fuldt fokus og uden at gå ned i gear som en selvstændig øvelse. Særligt op til OEC trænede jeg det rigtig meget, og jeg syntes, at det havde virkelig god effekt, til OEC havde jeg bare en hund, der var glad, fokuseret, PÅ og bare gerne ville i gang med at arbejde, mens vi gik ind i ringen, hilste på dommerne og stillede os i startposition. Og han startede med fuld power, ikke nogen tøven de første sekunder. :5up:
Oooog så giver det jo tit også rigtig meget at tage ud og træne forskellige steder med forstyrrelser.
Det er jo en uofficiel konkurrence og en uofficiel klasse, så der er ikke noget med oprykning eller q-point, og man bestemmer selv niveauet. Da det er rimelig svært at time et program med flere hunde, holder folk sig normalt til noget der svarer til klasse 1-niveau. Og ja, du må gerne have godbidder med, og nej, jeg tror ikke, at der er noget særligt, du skal tænke på - udover at der skal være mere end seks fødder/poter i ringen, er reglerne som normalt.