Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Nårh, en lille løve, tillykke med ham. :hjerte: Hvis jeg skal have en hund til på et tidspunkt, skal det også være sådan en dejlig løve! (Så har jeg både en ræv og en løve )
  2. Det er jo en sindssyg historie! Jeg har simpelthen ikke ord... :evil:
  3. :ae: Det kan være rigtig hårdt, når det ikke lige går, som man forventer - tro mig, det kender jeg godt. Mon ikke vapper efterhånden også knytter sig mere til dig, hvis du sørger for at lave masser af sjove og spændende aktiviteter med hende? Jeg kan sagtens forstå din jalousi, sådan ville jeg også have det. :ae:
  4. Det er faktisk Aina, der har taget de her billeder af Tyson og Lumi, men nu tillader jeg mig at lægge dem ind. Jeg har en meget farlig kamphund! Hundene var hoppet op på en træstop i håb om at få godbidder. Det fik de da også, og Tyson blev så ivrig, at han endte med at stå på ryggen af Lumi.
  5. Jeg vil se billeder fra jeres besøg i sommerhuset, pleeeeaaaaase! :ivrig:

  6. Og hvornår er det lige, at vi får billeder at se af Berner-Bassen på slap agilityline?
  7. God idé. :5up: Nogle gange går vi tur hen til en legeplads, hvis der er sådan en stor rund gynge, som jeg kan ligge på. Der har vi trænet, at Tyson hopper op må maven af mig og står eller ligger, mens vi gynger lidt. Men det ville sikkert være godt at træne, at han selv står direkte på bevægeligt underlag. Jeg har længe tænkt, at jeg skulle et smut i Ikea, og så kan jeg jo passende købe sådan en dimmer. Desværre var vi ikke til træning i torsdags, da vi var i sommerhus, men jeg er spændt på, hvordan det går til træning i næste uge. Der er det heldigvis træner 1, der er der. Den 6. september skal vi til agilitystævne hos TAK, men de har heldigvis ikke vippen med i begynderklassen.
  8. Jeg fik det skåret ned til 5 stemmer... men de er godt nok alle sammen skønne. :hjerte:
  9. Vi er lige kommet hjem efter en uge i sommerhus, hvor Tyson har været intensivt sammen med min mor og mig hver dag. Så nu er det spændende, hvordan det går i morgen, når jeg starter alene-hjemme-træningen op igen! Jeg starter med at være væk i 20-30 minutter og satser på, at det ikke kommer til at tage meget mere end en uge at komme tilbage på de 5 timer og 50 minutter (7-9-13).
  10. Det lyder som den helt rigtige beslutning for jer. :ae: Og hvor jeg bare kender glæden over at nedtrappe clomicalmen - det er lige som at få sin "rigtige" hund igen.
  11. sonja77

    Ny hund

    Hvor ser hun kær ud. :hjerte:
  12. sonja77

    Ny hund

    Hov, Priceman var hurtigere.
  13. sonja77

    Ny hund

    D/S = dansk/svensk gårdhund.
  14. Tyson og jeg tog hul på efterårssæsonen til agility i går! Det var rigtig sjovt og hyggeligt at komme i gang igen efter ikke at have løbet agility i et par måneder. Der var to trænere og en hjælpetræner. Det er så meningen, at de to trænere skal skiftes, så de hver især er der hver anden gang. I går var de der begge, fordi det var sæsonens første gang. Tyson var som sædvanlig helt utrolig dygtig. Han har jo været noget nervøs ved balancen, men træner 1 kom og gav mig nogle tips, og vupti, så tog han den lige så fint flere gange i træk. :5up: Jeg tror faktisk også, at det hjalp, at jeg brugte klikker (det er jeg så småt begyndt at træne med for helt nylig). :hmm: Fordi Tyson har haft så mange problemer med balancen, er vi aldrig kommet i gang med vippen. Så da vi kom til et modul, der havde en vippe, bad jeg træner 2 om hjælp. Hun er rigtig sød, og hun virker som en god træner på alle mulige andre områder, men lige i den situation manglede hun desværre lidt forståelse. Jeg startede med at sige, at Tyson var ret træt (det var et af de sidste moduler, og vi havde været i gang i over en time), så jeg tænkte, at vi måske skulle gemme vippen til en dag, hvor han var frisk. Hun mente dog, at vi skulle prøve. Hun sagde, at jeg skulle give Tyson sele og snor på og holde i dem, når han gik over. Jeg sagde, at det måske ikke var den bedste idé, da han ikke bryder sig om at føle sig fikseret, og at det gør "farlige" situationer værre for ham, hvis han føler sig tvunget eller fastholdt. Hun sagde så, at det bare var for at støtte ham. Hun er jo træneren og burde vide bedst, så jeg gjorde, som hun sagde. Det gik fint opad vippen, selvom Tyson var lidt tøvende, men da den begyndte at bevæge sig, hoppede han af. Vi prøvede så igen, men denne gang holdt træner 2 snoren, så jeg bedre kunne styre godbidder og klikker. Da vippen begyndte at bevæge sig, ville Tyson igen hoppe af, men træneren holdt ham fast. Han begyndte at gå lidt i panik og skrabede vildt ud med poterne til alle sider og prøvede at vride sig fri, og jeg stod og sagde "han kan ikke lide det, han vil ikke holdes fast" og "det gør det bare værre" - uden at det i forvirringen lykkedes mig at formulere det, jeg burde og ville have sagt, nemlig: "Giv øjeblikkeligt slip på min hund!" Heldigvis kom træner 1 hen og sagde til træner 2, at hun skulle slippe, og det gjorde hun. Træner 1 gav mig ret i, at en hund som Tyson ikke skal holdes fast i sådan en situation, og så gav hun nogle gode råd til, hvordan vi kunne gribe vippen an. På daværende tidspunkt var Tyson dog rimelig træt af det vippeværk, så jeg lod ham bare gå et lille stykke op af vippen, hvor den ikke bevægede sig, og belønnede for det. Så må vi gemme den til en anden gang, hvor han ikke skal være træt, når vi går i gang. Næste torsdag er vi i sommerhus og kan desværre ikke komme til træning. Jeg håber sådan, at det er træner 1, der er der ugen efter, så hun kan hjælpe os med vippen. Og så håber jeg, at Tyson ikke har fået et alt for negativt indtryk af vippen efter i går. Nå, men udover hele vippe-balladen, havde vi det rigtig sjovt, og jeg kom hjem med en smasktræt, men meget tilfreds hund.
  15. Så starter du med forberedelserne til at gå, dvs. tage overtøj på, rasle med nøgler, tage i dørhåndtaget. Når hvalpen ikke reagerer på det, åbner og lukker du døren. Når det heller ikke giver nogen reaktion, går du ud i et sekund og kommer ind igen osv. Det gør du mange gange om dagen. Prøv evt. at læse denne artikel: http://www.hundeliv.dk/?Artikler:Alene_hjemme_problemer
  16. sonja77

    Ny hund

    Hvor spændende! Pas på at den lille nye ikke bliver et værre gømonster med de racer, der er i den (er den en han eller tæve?). :blink: Og så må jeg istemme kravet om BILLEDER!
  17. Det er altså for kært. Sådan gør Tyson også nogle gange, og jeg smelter altid fuldstændig. :hjerte:
  18. Fantastisk! Det er da super flot, at han ikke siger noget, selvom han ikke er træt! :5up:
  19. Jeg foretrækker faktisk det billeder, der er beskåret. :hmm: Det er nok fordi, at jeg tænker på, hvordan det vil se ud i lille format oppe i hjørnet, og så er der mere fokus på Baldur, fordi der er mindre "udenoms-halløj". Men det er selvfølgelig op til dig.
  20. Hvor dejligt, at han er så dygtig. :5up: Og det er altså bare skønt med sådan en hund, der ligger og snorbobler efter en god gang træning.
  21. Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går. Jeg har brugt to adfærdsbehandlere. Den første har hjulpet mig med Tysons alene-hjemme-problemer, og hende kontaktede jeg også, da det eskalerede med hans gøen af fremmede hunde. I forbindelse med hans gøen, hjalp hendes træningsplan dog kun i starten, så blev det nærmest værre, selvom jeg havde opfølgende konsultationer med hende. Jeg fik så hjælp af en anden adfærdsbehandler, der greb problemet anderledes an, og det var nærmest et mirakel, jeg ville aldrig være kommet så langt med ham uden hendes hjælp.
  22. Det var da godt, at det gik så godt med et kvarter. Jeg ville dog nok være varsom med at blive overmodig og presse citronen, da du risikerer at gå for hurtigt frem, hvilket kan give bagslag. Men det siger jeg fordi, at det altid er det, der er sket, hvis jeg har prøvet at gå for hurtigt frem med Tyson.
×
×
  • Tilføj...