Sådan var det også hos Tysons tidligere ejere - de lod ham bare være alene og anede ikke, at han var angst. Da jeg købte ham, spurgte jeg, om han kunne være alene. "Ork ja" var svaret. Senere fik jeg så at vide, at "ork ja" dækkede over, at han hylede, når de gik, og at han var overgearet og stresset, når de kom hjem (men det tolkede de bare som naturlig glæde ved at se dem ).
I går snakkede jeg med en kvinde i min mors andelsforening, som lige havde fået en lille mopshvalp. Hun fik den i fredags, og fra i dag skulle den være alene hjemme. Jeg spurgte noget overrasket, om hun havde nået at træne den lidt i at være alene, hvortil hun svarede, at det havde hun da ikke haft tid til. Men hun skulle jo på arbejde, så det var der da ikke noget at gøre ved.
Jeg måtte virkelig bide mig i tungen for ikke at ødelægge min mors gode naboskab, og det blev ikke bedre, da hun fortalte, at hvalpen kun var 7 1/2 uge, da hun fik den, for "det passede bedre ind i hendes planer".