sonja77

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: Kan du ikke lige snuppe en hvalp med til mig, når du er der?

Den er vi med på.

Det ville da være perfekt, så kunne han og Jodie stadig mødes og lege en gang imellem.

Jeg havde en 1 1/2 mands-seng, da jeg fik Tyson, men det syntes jeg altså blev lige lovlig trangt i længden. Nu har jeg fået en dobbeltseng, så nu har vi hver vores side af sengen. Og nej, der er IKKE plads til en kæreste, så det sørme er heldigt, at jeg ikke har en.

:5up: Hvor er jeg glad for, at det indlæg kommer fra en kamphundeejer. Det er nemlig præcis mit indtryk, men det får altså mere vægt, når du skriver det. :blink: Jeg møder jævnligt løse kamphunde på gaden, i parker og i hundeskove. Og hvis man går med sin voksne, kønsmodne kamphund løs i et område, hvor man møder fremmede hunde, så er man i mine øjne ikke en ansvarlig ejer, der forstår, hvilken type hund man har. Hvis bare alle kamphundejere gik med deres hund i snor i sådanne områder, og kun lod dem løbe løs under kontrollerede forhold med hunde, de kender, ville vi næppe høre om så mange sager med angribende kamphunde.

Han er så dejlig, ham Oskar. :hjerte:

De to første billeder er simpelthen for sjove. :lol:

Øv, vi kan ikke den 7. Ville ellers gerne have nusset Ronja igen.

Jeg tænkte faktisk også straks löwchen, men det er jo allerede blevet foreslået. Mht. bøger vil jeg anbefale jer at læse "Hvalpen" af Lone Greva og "Fra hvalp til hund" af Irene Jarnved for at forberede jer. I kan evt. også låne Politikens hundeleksikon og læse lidt mere om de forskellige racer.

Nårh, så sød som han ligger der ude i vandet. Det må have været dejligt for ham at blive kølet ned på sådan en varm dag. Og sikke et kønt ansigt han har. :hjerte:

Årh :hjerte:

Jeg ville gerne se de billeder, men de er alt for store. Kan du ikke gøre dem mindre og så lægge dem ind igen?

Hvor er de søde, jeg er især vild med de to sidste billeder.

Stakkels hundedreng, sikke en start på livet. Jeg håber, at det fortsat går godt med ham, så du kan beholde ham, indtil du finder et egnet hjem. Der er ikke nogen mulighed for, at du selv kan beholde ham?

Dejligt billede :hjerte: - det er også rigtig fint som avatar. :5up:

Øv, det er da ærgerligt. :ae: Det er rigtig frustrerende, når det går tilbage, og man mister helt modet. Men jeg vil nu tro, at hun nok skal komme rimelig hurtigt op i tid igen, når hun har været der én gang. Det var jo faktisk MEGET hurtigt, at I kom op på 1 1/2 - jeg tror, at det tog os noget i retning af 8 måneders intens træning at nå så langt. Kan du evt. få en opfølgende telefonkonsultation fra DDI? Ellers kunne du jo også overveje at kontakte Ninjamor... bare hvis du er helt ved at miste modet. Jeg håber, at I hurtigt ser fremskridt igen. :ae:

Jeg tror, at du har ret, det er også min egen mavefornemmelse. Det andet var bare så fristende, så hvis I nu havde opmuntret mig til at prøve herinde, kunne jeg jo sige, at jeg havde ladet mig lokke. :blink: Men for dælen, altså, dem der siger, at hunde ikke har tidsfornemmelse, skulle altså få en hund som Tyson. Jeg tror sgu, at han ligger og tæller sekunder, når han er alene.

I starten skal man jo gå uden for døren i så kort tid, at man bliver nødt til at stå lige ude i trappeopgangen. Men ja, hunden kan tit fornemme det, så det skal man lige tænke på, når man kommer længere op i tid og begynder at kunne gå rigtigt. Jeg tror, at jeg var oppe på ca. 3 minutter, da jeg begyndte at gå ned af trappen, så Tyson kunne vende sig til, at jeg ikke længere stod lige uden for døren.

Vi er jo på 5 timer, og det går godt. Vi skal lige træne det et par gange til, og så går vi op i tid. Nu overvejer jeg så, om jeg skal vove at gå op til 5 timer og 15 minutter? Tidligere har han jo ikke kunnet klare mere end 10 minutter af gangen. Men mon det ville gå, nu hvor vi er kommet så langt, og han er så stabil (7-9-13)? Eller skal jeg bare holde mig til de 10 minutter, som jeg ved, at han kan klare?

Adfærdsbehandlere er tit ret pædagogiske, når de taler med mennesker - det er jo det, størstedelen af deres job består af. Så selvom jeg er sikker på, at en adfærdsbehandler vil være enig i de ting, du påpeger (ligesom jeg selv er), vil vedkommende nok kommunikere det på en mindre skarp måde, hvilket forhåbentlig også hjælper budskabet til at glide lettere ned.

Jeg vil lige som Lonny anbefale http://www.hundeliv.dk - jeg tror ikke, at du finder nogen dygtigere, jeg giver i hvert fald min varmeste anbefaling. Dejligt at du vil søge hjælp. :5up: Hold os gerne opdaterede om, hvordan det går.

Hvor er de kønne, begge dine tøsehunde... men Splint er altså simpelthen for kær at se på, jeg falder pladask for hende på de billeder. Og for øvrigt - 30 år er ingenting! Bare vent til I når den høje alder af 32, SÅ kan I tro, at man er voksen og følsom... eller nowet. :blink:

Og i det situationer er det netop godt at have hende i sele i stedet for i halsbånd, så hun ikke skader nakkehvirvlerne. :blink:

Jahhh, genialt forslag, jeg vil gerne have sådan en bernerbasse opkaldt efter mig - berner-Sonja. :klap2: :mrgreen:

Altså, det sjoveste ville jo være, hvis den kom til at hedde Pjevs, Stump, Fnug eller lignende.