sonja77

Nogle ting er helt sikkert lettere med en genbrugshund end med en hvalp. Man slipper bl.a. for biden i alting - dette var meget vigtigt for mig, da jeg har Tyson med på arbejde, og der ligger mange ledninger, mine kollegaers tasker og papirer osv. - og for renlighedstræning (dog ikke i Cleos tilfælde ), hvilket jeg så som en stor fordel, da jeg bor på 3. sal, og da vi har tæpper på gulvet på min arbejdsplads, der hurtigt kunne blive ulækre. Til gengæld har vi måttet arbejde med: - separationsangst (ongoing træning her næsten et år senere) - gøen af fremmede hunde (så godt som kureret nu) - gøen af/udfald mod mennesker på gaden (så godt som kureret nu) - utryghed ved børn (det har vi ikke arbejdet så meget på, men han kan gå roligt forbi børn uden at gø, de må bare ikke hilse på ham) - angst for fyrværkeri/tordenvejr (det har vi ikke arbejdet på endnu, men det skal vi have gjort på et tidspunkt) Jeg havde nok undervurderet, hvor meget det kan kræve at få en genbrugshund. Og så var jeg nok heller ikke opmærksom nok på, at de tidligere ejere måske vælger at fortie/pynte på nogle ting, måske af god vilje for at skaffe hunden et godt hjem. Jeg fortryder dog intet, Tyson er så sød og klog og dejlig, og jeg elsker ham meget højt. :hjerte: :kys: Hvis jeg en anden gang skulle have en genbrugshund, ville jeg dog være mere opmærksom på, at det tager tid, før man rigtig lærer hinanden at kende. Tyson virkede umiddelbart til at falde til med det samme, men set i bakspejlet kan jeg se, at der gik et par måneder, før han så at sige "frivilligt" valgte mig til, fordi han elskede mig, og før jeg rigtig så alle sider af ham. I starten var han ikke sig selv i alle situationer, fordi han ikke var 100 pct. tryg og ikke vidste, hvad der skulle ske. En anden gang ville jeg tage ferie med hunden, ligesom hvis jeg fik en hvalp, så vi havde god tid til bare at være sammen og lære hinanden at kende. Men ligesom Dinah ville jeg nok være nervøs for at binde an med endnu en hund med separationsangst, så jeg ville gøre meget for at sikre mig, at det ikke var et problem for den at være alene. Til gengæld ville jeg en anden gang så også være mere opmærksom på, at man skal træne alene-hjemme helt forfra med en genbrugshund, når den skifter hjem.

Jeg kan også varmt anbefale http://www.hundetræningkbh.dk - små hold med to meget kompetente instruktører. :5up:

Det lyder meget rimeligt, jeg kan huske, at min dyrlæge sagde, at der kan gå op til 14 dage, før det begynder at virke. Tyson gad meget sjældent at lege med andre hunde, mens han var på medicinen, heller ikke med sine faste legekammerater.

Ja, foreløbig indtil midten af maj. Men jeg håber lidt, at jeg kan få sygemeldingen forlænget, for jeg er ret udmattet det meste af tiden og orker ikke så meget. Af samme grund får jeg heller ikke trænet alene-hjemme hver dag, men prøver så godt jeg kan.

Jeg tror, at du har helt ret - og det beroliger mig, at du minder mig om, at I er i samme situation. Ja, Tyson ER jo en verbal hund. Og jeg tror aldrig, at han vil komme til at kunne lide at være alene eller være ligeglad. Men hvis han bare accepterer det, så må det jo være sådan. Jeg kom også til at tænke på, at hans hylegøen i går startede på det tidspunkt, hvor vi normalt går aftenstur. Så han har sikkert følt, at nu måtte det da være på tide, at jeg kom hjem. I dag er jeg simpelthen for smadret til at træne, men i morgen satser jeg på at prøve 4 timer og 35 minutter igen.

Dyyygtig Cleo :klap2:

I forgårs orkede jeg kun at træne alene hjemme i 2 1/2 time, og i går var jeg for træt til at træne overhovedet. Men i dag var jeg så væk 4 timer og 35 minutter. Jeg synes, at hans reaktion da jeg kom hjem var fin, og han var også rimelig hurtig om at falde til ro. Da jeg så gennemgår lydoptagelsen, kan jeg se/høre, at han 2-3 gange har gøet hylende/klagene (ganske kort hver gang) mellem 4 timer og 4 timer og 18 minutter. Jeg er ikke så glad ved den der kalde/hyle-gøen. Men på den anden side sagde adfærdsbehandleren jo, at det er hans reaktion, når jeg kommer hjem, jeg skal kigge på, og hvis den er ok, gør det ikke noget, hvis han kalder på mig en enkelt gang. :hmm: Jeg tror, at jeg prøver at fortsætte med de 4 timer og 35 minutter (altså de dage hvor jeg træner lang tid), og så se, hvordan det går. Hvis han hylegør igen, må jeg tage det op til genovervejelse.

Uh, det er da synd for sådan en terrier, at han ikke får lov til at grave. Kan I ikke lave et hjørne af haven, hvor han må grave?

Måske er det bare mig, men det lyder som mange ture? :hmm: Jeg ville nok nøjes med 3 lange ture i stedet for 6-7 korte. Det kan måske også hjælpe hunden til at lære, at nogle gange er der hviletid, og at der ikke nødvendigvis skal ske noget hele tiden, når I er der? Derudover istemmer jeg koret med mindre boldspil og mere hjerneaktivering. Du kan evt. blive inspireret i bogen "Leg med din hund" af Christina Sondermann. Hvis der ikke er noget, der hjælper, vil jeg også anbefale en adfærdsbehandler.

Nårh, en tyk lille hvalpemavse. Glæder mig til at nusse den.

Dyyygtig, Sammy, klog hund. :klap:

Det var godt, at Umulia havde været forudseende og taget kamera med. :5up: Hvor er de herlige sammen, de to.

Da Tyson blev kastreret, lavede jeg en aftale med dyrlægen om, at jeg måtte blive der, efter at han havde fået sin "sovesprøjte", så han faldt i søvn i mine arme. Og så fik jeg dem til at love at ringe til mig, så snart han gjorde tegn til at være ved at vågne op. Det gjorde det lettere for mig, da jeg så vidste, at han ikke skulle ligge der alene og være bange, fordi han ikke vidste, hvor han var, eller hvad der skete.

Hvor dejligt. Ja, man kan ikke andet end at blive glad, når man vågner op til sådan et sødt vapseansigt.

Kun ét billede??!!!

Ja, sorry - men så forstår alle, hvilke typer jeg mener.

I går fik Tyson så alligevel snakket med fire kamphunde. Men det er jo svært at kontrollere i hundeskov, når de løber løs, og det gik heldigvis også fint. Selvom jeg godt nok ikke var helt tryg ved de første tre, der var ejet af nogle rigtige Briantyper i starten af 20'erne.

He he, godt man har en drengehund, så.

Puha, hvor må det være hårdt. Jeg føler med jer. :ae:

:lol:

Jeg tror, at det er ret individuelt fra hund til hund. Nogle vil synes, at det er dejligt, andre vil blive forvirrede og ikke kunne finde ud af det. Så du må nok vente og se, hvilken type din kommende hund er.

Det bliver sørme spændende, når du skal være alene med Pero. Men mon ikke det går? Du har jo heldigvis god tid til at træne med ham.

Dejlig med en update igen, jeg havde også tænkt på, hvordan det mon fik. Hvor lang tid er han normalt alene for tiden?

Tja, i dag har Tyson hilst på fire kamphunde uden problemer (han plejer ellers ikke at at være så vild med dem), og den ene var ikke så gammel, så det kan da være. Hun er jo en tæve, så det hjælper i hvert fald på det. :blink: I nat drømte jeg, at det var på fredag, og vi mødte Luna. Hun gik rundt mellem alle os mennesker og gav os alle sammen et hundekys i ansigtet. :hjerte: I drømmen fortalte du, at du havde aftalt med kennelen, at du skulle have én til af deres hvalpe, for så havde du en backup, hvis nu Luna ikke kan bruges til udstillinger.