sonja77

Som du nok allerede har opdaget, vil du ikke finde mange (om nogen) herinde, der tror på de gammeldags (og modbeviste) tanker om hierarki. I en ulveflok går ulvene ikke og tager mad fra hinanden. Selv en ulveunge har ret til at forsvare sin mad, og de voksne ulve tvinger den ikke til at give den fra sig. Jeg kan anbefale "Alfasyndromet" af Anders Hallgren, hvis du skulle have lyst til at læse mere om nyere forskning i lederskab og deslige blandt hunde og ulve.

Ja, det er bare så skønt. Så kan man også bedre klare, at der er en enkelt kikser ind imellem, for det er jo netop bare en enkelt kikser, ikke en gennemgående adfærd. Det givet virkelig en helt anden ro på vores ture.

De billeder, hvor han ligger og sover i favnen, er bare så nuser.

Nøj, han er da bare for kær.

Jo, I er totalt for meget. Godt jeg ikke er sådan. :blink:

I min optik er der forskel på muskel- og kamphunde. Tyson måtte godt hilse på Aslan og Simba, hvis han ville, men han må ikke hilse på amstaffer og deslige.

Tak, jeg er bare så glad! :klap2: Her til aften blev jeg så rørt over det, at jeg næsten fik tårer i øjnene. Hun er sgu ret klog, hende Ninjamor. :blink:

Det er simpelthen en udpræget fornøjelse at kunne tage Tyson med i fritløbsområde sådan en solskinssøndag, hvor der er en million (sådan cirka) fremmede hunde - og han bare synes, at det er skønt og vil hilse på dem alle sammen! :klap: Lige siden Ninjamor hjalp os, er det gået støt fremad med træningen med ikke at gø af fremmede hunde. Men særligt her den seneste uges tid er tiøren virkelig faldet. Det er fantastisk dejligt, hold op hvor vi begge nyder det. Det giver ham jo også meget mere frihed og et meget større socialt liv. Tænk: Før jeg fik hjælp af Ninjamor, havde jeg trænet det med ham i syv måneder. Nogle gange virkede det til at gå fremad, men så blev det værre igen. Til sidst var jeg ved at give op. Efter at Ninjamor hjalp os, har vi trænet i to måneder - og nu er han blevet så dygtig. :5up: Jeg tror godt, at jeg tør poste det her indlæg uden at være bange for at blive ramt af nemesis.

Jeg må sige, at jeg er enig. Da jeg svarede tidligere i tråden, var jeg ikke opmærksom på, hvilken hund der er tale om. Som omstændighederne er, vil det efter min mening være synd at prøve at omplacere hende igen.

Men det er da også supet flot! :klap:

Hvordan gik det med træningen, Dinah?

Uh, jeg elsker løvebabyer, jeg følger med og håber på billeder snart.

Ok, men det er så lidt noget vrøvl. :blink: Han skal jo netop "kede sig", forstået på den måde, at alenetid er sovetid. Der skal ikke være en masse aktivitet, og han skal ikke underholde sig selv og dermed holde sig vågen. Jo, han kan evt. underholde sig selv med et fyldt, frossent marvben eller lignende rolig aktivitet, hvis du giver ham sådan et - men han skal ikke tonse rundt i en masse rum og have gang i vild aktivitet. Om det så fungerer, at han er på værelset, hvis han kan høre, at der er andre hjemme i resten af huset, skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror ikke, at I ryger tilbage, hvis der ikke er for mange dages pause. Skal dog ikke kunne sige det 100 pct. Men jeg ville nok ikke springe mere end max to dage over.

Jeg tror godt, at du kan springe en dag eller to over ind imellem, men det er klart, at jo mere man træner, jo mere effektivt er det. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et problem, at han kun har dit værelse? Hvis træningen er optimal, skal han jo alligevel helst ligge og sove, mens du er væk, og så er det jo ligemeget, at han ikke har mere plads. Faktisk bliver nogle hunde stressede over at have for meget plads, når de er alene.

Tyson fik en halv pille to gange om dagen.

Det er jeg så uenig i. Tysons bevægelsesfrihed bliver ikke hæmmet af selen. Jeg tror faktisk ikke, at han tænker over, at han har den på. Og jeg foretrækker helt klart sele fremfor halsbånd, når han går i snor, for hvis han pludselig ser en kat eller noget andet, der får ham til at slå hjernen fra og trække/kaste sig ud i snoren, risikerer han ikke at få skader i halshvirvlerne.

Vi bor i lejlighed på 3. sal, så der er ikke den store sandsynlighed for, athan smutter nogle steder. :blink:

Nu er Tyson normalt ikke interesseret i at lege med store hunde. Og kamphunde leger også alt for voldsomt for en lille, spinkel hund på 6 kg. Hunde, jeg betragter som kamphunde (amstaffer, staffier o.l.), får han ikke lov til at hilse på. Jeg tør simpelthen ikke risikere noget. Men andre store og/eller muskuløse hunde (f.eks. rottweilere) må han godt hilse på, hvis han vil, og hvis hunden virker fredelig. Ligesom Umulia er jeg dog ikke tryg ved dobermanns, så dem prøver jeg at undgå, at han hilser på.

Så du har ændret holdning? Er det fordi Simba i mellemtiden er blevet kønsmoden?

Selvfølgelig skal du da tage noget for hende! Selv internatshunde betaler man jo for. Hvis du forærer hende gratis væk, risikerer du jo - som du selv er inde på - at hun ender hos nogle, der ikke har gennemtænkt det nok.

Tak fordi du deler... jeg tror nemlig, at rigtig mange af os har været i en lignende situation... hvor det pludselig går op for os, at det jo er OS der gør noget helt forkert... og hvorfor kunne vi ikke bare have indset det fra starten? Og så er det altså rigtig rart at vide, at man ikke er alene. Hold os endelig opdateret om træningen.

Med en lille selskabshund som en yorkie tror jeg ikke, at det bliver noget problem at finde et nyt hjem til hende. På internaterne ryger de små hunde altid meget hurtigt, også selvom de er lidt oppe i årene. Jeg håber, at I finder et godt hjem til begge hunde. :ae:

Hvor dejligt. :5up:

Tyson har aldrig halsbånd på, kun sele. Hundetegnet sidder i selen. Herhjemme er han " nøgen".

Måske lider du af personlighedsspaltning og ved ikke, hvad dine andre personligheder foretager sig? :hmm: :blink: