Jeg har det selv tit ligesom Dinah - jeg er konfliktsky og begynder at forklare/forsvare, selvom jeg godt ved, at det ikke nytter en døjt, for folk fatter det alligevel ikke. Af samme grund har jeg sagt til nogle af mine "værste" veninder (altså de er gode veninder, forstås, men de har ikke hundeforståelse og mener, at jeg er overpylret og hysterisk), at de ikke skal spørge til Tysons alene-træning, for jeg bliver bare ked af det, når jeg kan mærke, at de synes det er åndssvagt.
Nå, men en enkelt gang følte jeg mig provokeret nok til at svare igen. Det var til en julefrokost med en flok venner og bekendte, jeg har boet på kollegium med. Der var et par med, som fik barn et års tid tidligere. Fyren kommenterede på et tidspunkt: "Har du stadig din hund? Det er da for besværligt, når den ikke kan være alene hjemme, hvorfor har du ikke skaffet dig af med den?" Til hvilket jeg svarede: "Har du stadig dit barn? Det må da være enormt besværligt, hvorfor har I ikke skaffet jer af med ham?"
Så hørte jeg ikke mere fra ham. Var pænt stolt af den bemærkning.