sonja77

Super! :5up: Hvornår kommer hun?

Jeg havde en tid ved øjenlægen kl. 9 i morges, så jeg benyttede lejligheden til at lave alene-hjemme-træning på det tidspunkt. Typisk møder jeg kl. 9, så jeg skulle afsted samme tid som normalt, men jeg måtte stå tidligere op, da jeg for det første gerne ville nå at lave problemløsning med Tyson dobbelt så lang tid, som vi plejer om morgenen, og for det andet skulle der jo være mindst en halv times ro på efter morgenmad, problemløsning osv., før jeg gik. Jeg er B-menneske, så jeg var pænt træt af det. Til gengæld gik det bare så godt. :5up: For første gang siden han er begyndt at trappe ud af sin medicin, lå han stadig på sengen, da jeg kom, hvor han ellers er begyndt at ligge ude i gangen. Da han hørte mig komme ind, løb han selvfølgelig glad ud og tog imod mig, men at han har ligget på sengen, må det betyde, at han bare har sovet/slappet af. :5up::5up::5up: Måske skyldtes det tidspunktet. Eller måske var det fordi, jeg havde givet ham en Rolin*at. Jeg er begyndt at give ham baldrian, når han skal være alene, men jeg synes ikke, at jeg har kunnet mærke nogen virkning. Men måske Rolin*at er bedre, fordi der også er humle i? Da jeg så kom, var han meget glad og ivrig. Men jeg har fundet ud af, at den bedste måde at få ham til at falde til ro på, er at jeg - efter at have hilst kort på ham - sætter mig ved skrivebordet og ordner noget. Så lægger han sig på sengen (mit skrivebord står i soveværelset) og falder ret hurtigt til ro. Hvis jeg går rundt i lejligheden eller står i køkkenet og ordner noget, bliver han ved med at være urolig og overgearet i et stykke tid (løber logrende rundt om mig, henter alt sit legetøj osv.), og hvis jeg sætter mig i sofaen, gearer han også meget op og "overfalder" mig med kys og kram. Det er selvfølgelig hyggeligt med sådan en kærlighedsfest, men adfærdsbehandleren har advaret om, at jeg ikke skal have for intenst samvær med ham, lige når jeg kommer hjem, for så bliver kontrasten mellem at være alene og min hjemkomst for stor. I morgen går vi op på 1 time og 40 minutter.

Som de sagde i en 90'er klassikerreklame: "Prøv det, prøv det!"

Så var jeg åbenbart ikke klar til at få hund. :blink: Men klart, at man skal gøre sig en masse overvejelser om, hvilke(n) race® der passer til ens livsstil og vælge ud fra det. Og det kræver jo, at man søger oplysninger omd de forskellige racer, hvilket Tonks jo er i gang med. Jeg synes, at det lyder fint med opdrætterbesøg og besøg på hundeudstilling, det er da helt sikkert en god idé at komme i nærkontakt med de racer, du er interesseret i. Men husk nu at købe det hundeleksikon, ikke?

Ja, jeg gør det samme som Buju: Køber et kg af foderet og bruger det som godbidder. Så er det billigere, og Tyson er lige så vild med det som "Good-Dog"-godbidderne. Og han er ellers en kræsen herre, der normalt ikke kunne drømme om at nedlade sig til at spise tørfodder som godbidder. Så vidt jeg kan vurdere, er kvaliteten virkelig høj.

Ja, sådan virker det. Men han skal ikke på det medicin igen, for han skal have lov til et være en glad hund med mod på livet. Så håber jeg, at det går nogenlunde med alene-hjemme-træningen alligevel, så han i hvert fald har det acceptabelt.

Øv, rigtig dum situation. :ae: Det undrer mig egentlig ikke så meget, at han reagerer sådan på gøende/arrige hanhunde, når man tænker på overfaldene for ikke så lang tid siden. Jeg håber, at adfærdsbehandleren kan hjælpe jer.

Jeg kan personligt gpdt forstå det der med at være interesseret i en masse racer, sådan har jeg det også selv. Når jeg tænker på, hvilken race der engang skal være min næste hund, tænker jeg bl.a. at det kunne være: cavalier mops japansk spids tibetansk spaniel löwchen bichon frisé dværgpudel boston terrier Og ok, mange af dem er selskabshunde, men jeg har sgi også svært ved at snævre det ind til 3-4 racer. For øvrigt vil jeg også anbefale Tonks at investere i Politikens Hundeleksikon og Vælg den rigtige hund af Gwen Bailey.

Du skal være hjertelig velkommen.

:hmm: Hmm, har han hus med stor have? Og kan man få lov til at være hjemmegående og hygge sig med hundene hele dagen (og altså ikke nogle af de sure huslige pligter, muligvis med undtagelse af at bage boller)? For så kan det da godt være, at jeg er interesseret.

Tyson og jeg besøgte min mor her til aften. Hun var meget begejstret over, at han er blevet sit eget glade og frejdige jeg igen. Det er også bare så dejligt! Udover at han er fyldt med energi og er rigtig glad, virker han også meget velafbalanceret for tiden og gør næsten ikke af nogen, hverken mennesker eller hunde. Uh, nu skal jeg passe på ikke at blive for kæphøj, for så går det bare galt - ja, jeg er lidt overtroisk på det punkt. Jeg er RIGTIG glad for, at han er trappet af clomicalmen, og det skal han bare aldrig have igen. Men det kan desværre mærkes lidt på alene-hjemme-træningen. Han ligger ikke længere på sengen eller i sofaen, når jeg kommer hjem, men venter på mig i gangen, hvor han hilser på mig med stor begejstring. I princippet reagerer han for meget og for længe i forhold til, hvad planen siger - men det er der altså ikke noget at gøre ved. I forrige uge nåede vi til halvanden time, men fordi han begyndte at reagere så meget, brugte jeg sidste uge på at gå ned på en time og 15 minutter og så tilbage på til halvanden time med ca. 3 minutter af gangen. Han reagerer dog stadig meget, så nu går vi videre med 5 minutter af gangen og to dage med hvert tidsrum som hidtil. Og så krydser jeg fingre for, at det går. Det bliver det nødt til. Så længe han virker som om, at han har det ok, er det sådan, det må være. Fordi vi er kommet op på så lang tid, er det efterhånden nogenlunde samme tidspunkt jeg går på i hverdagene, for ellers kan jeg ikke få det til at hænge sammen. Derfor er jeg efter aftale med adfærdsbehandleren begyndt at lave et helt kort afskedsritual, hvor jeg siger farvel til ham (før gik jeg bare, fordi det skulle være helt neutralt - altså, han skulle selvfølgelig altid se, at jeg gik). Jeg har et par gange prøvet at give ham et fyldt marvben, når jeg er gået, men han spiser det først, når jeg kommer hjem igen. Jeg tror, at jeg vil prøve at sprede nogle frikadellehapser på gulvet og se, om han spiser dem.

Nå ja, jeg glemte at skrive, at jeg tit giver Tyson noget at tygge i (en politistav e.l.), når jeg er på arbejde. Så har han noget at beskæftige sig med, når han ikke sover. Det kan du måske også gøre, men som Splinten, mor og mig også skriver, ville jeg nok vente, til hun har lært at være rolig i buret.

Jeg har Tyson med på arbejde, og det er nemlig bare rigtig fantastisk, når arbejdspladsen giver mulighed for det. Han ligger bundet under mit skrivebord, hvor han både har et åbent transportbur og et tæppe ved siden af. Han ligger mest i buret, for det synes han er en hyggelig hule (se evt. billeder i denne tråd: http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/5022-kontorhunden-tyson-pa-arbejde.html). Jeg har ikke været i helt samme situation som dig, men jeg har også stået med en hund, der larmede for meget. I starten syntes Tyson, at han skulle være vagthund for kontoret og gø af alle mistænkelige lyde ude på gangen, og det blev mine kollegaer selvfølgelig trætte af. Men da jeg så bandt ham under mit skrivebord og satte buret op, hjalp det gevaldigt. Når han gøede, satte jeg ham stille og roligt ind i buret og lukkede det. han lærte hurtigt, at det betød, at han ikke skulle gø, så nu slapper han meget mere af på arbejde og ligger mest og sover i sit bur. Når vi er på arbejde, ved Tyson godt, at det er "sovetid", hvor der ikke er kontakt (undtagen i frokostpausen, når vi går tur, eller hvis jeg har ham med til et møde - nå ja, og så får han da også lige et hurtigt nus eller to i løbet af dagen ). Det passer fint med, at en del af vores indirekte træning i forbindelse med behandlingen af hans seperationsangst er, at der skal være perioder i løbet af dagen, hvor han ikke få kontakt, dvs. at det er sovetid. Derfor sørger jeg også for at lave sovetid i weekenden, hvor jeg sidder ved computeren et stykke tid, hvor han ved, at han lige så godt kan lægge sig til at sove, da han ikke får kontakt lige nu. Det svarer jo ikke helt til din situation. Men hvis jeg var dig, ville jeg simpelthen øve derhjemme, at hun sidder i kassen, mens du er der - først 1/2 time, så 45 minutter, så 1 time osv. - og hvor hun ikke får kontakt, uanset om hun piver. Mon så ikke hun lærer det? Du kan evt. rose hende helt kort, når hun lægger sig stille og roligt ned: "Det var godt, dygtig", og så ikke mere. Bare mit bud.

Hvorfor er det kun a9, der får tilbuddet? Nu er jeg fornærmet! :blink:

Hvordan ser sådan en ud? Har du et billede eller et link? Hvad skulle fordelen ved sådan en være i forhold til et transportbur - er den større? Ja, du kan nok høre, at der må flere detaljer på bordet.

Hun er godt nok blevet flot. :5up:

Den forklaring har jeg også læst et sted. Det skulle være sådan et "der er du, her er jeg"-tegn. Tyson gør det også ved mig nogle gange. Hvis jeg f.eks. står i køkkenet og laver mad, kommer han lige hen og dutter mig på benet, og så går han igen uden ellers at ville noget.

Spændende!

Puha, det er hårdt. Det må være meget frustrerende hele tiden at blive sendt tilbage til udgangspunktet. :ae: Du skrev på et tidspunkt, at du også ville øve alene-hjemme i weekenden, så I ikke var tilbage ved nul hver mandag. Har det været for besværligt til, at det har kunnet lade sig gøre? Har du overvejet, om det kunne være en idé at få hjælp af en adfærdsbehandler?

Du har jo taget Tyson med i skoven uden at spørge mig! Hvordan kom han dog helt til England og tilbage, uden at jeg opdagede det? :blink: Seriøst, hvem er den lækre Tyson-look-alike?

Velkommen herinde. Det er ikke ualmindeligt, at hunde, der skifter hjem, skal lære at være alene helt forfra. Hvis hun ikke har haft problemer med at være alene tidligere, bliver det forhåbentlig ikke noget stort problem. Men det er jo en helt anden situation for hende at være alene i sit nye hjem, som hun ikke kender så godt endnu, og det lyder også til, at hun tidligere aldrig har været rigtig alene, hvis der også var en anden hund? I bliver nok nødt til at træne alene-hjemme helt forfra med hende, som om hun var en ny hvalp. Dvs. start med at gå ud af døren nogle få sekunder og kom så tilbage, så et minut, så flere minutter osv. Trap kun tiden op, når hun er tryg ved det tidsrum, I er nået til. Det er vigtigt, at hun er velstimuleret (både fysisk og mentalt), når I går. Men der skal helst have været ro på et stykke tid, inden i går. For nogle hunde hjælper det at have radioen eller fjernsynet kørende, mens de er alene. Giv hende gerne en rolig aktivitet, når I går, f.eks. ved at sprede mad/godbidder på gulvet, hun kan søge efter. Det er dog vigtigt, at hun ser, at I går. I kan finde flere råd og læse mere om alene-hjemme-problemer her: http://www.hundeliv.dk/?Artikler:Alene_hjemme_problemer Du spørger, om det kan betale sig med en adfærdspsykolog: Det kunne det i hvert fald for mig, jeg ville ikke have været i stand til at håndtere problemet godt nok selv. Hvis I ikke synes, at I selv kan komme ordentligt i gang/videre med alene-hjemme-træningen, er det da helt sikkert værd at prøve. Hold os endelig opdaterede med, hvordan det går.

Ja, det må da være direkte afsted til dyrlægen.

Smuk :hjerte:

Hov hov, Ozzie er allerede afsat til Tyson, Aslan må se sig om blandt de andre dejlige damer herinde. :blink:

Hi hi, er helt færdig over nr. 2 billede med minihunden og kæmpebassen.