Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, der gør ham så nervøs p.t. Han ville kun lige ud og tisse og så ind igen, så det blev ikke til nogen aftentur. Det er så ok, når han har det, som han har det. Men har han lige gemt sig under sengen, fordi han hørte en høj lyd i opgangen. Det har han aldrig gjort, jeg plejer aldrig at kunne mærke noget på ham indendørs (undtagen når der er fyrværkeri). Uanset hans stressniveau ellers, plejer han altid at være helt tryg og glad, når vi er herhjemme.
Jeg mindes, at jeg engang havde en hund, der ganske vist var lidt reserveret over for fremmede, ikke var så tryg ved børn og ikke havde verdens højeste stresstærskel - men som faktisk generelt var en rigtig glad, nysgerrig og frejdig hund, der elskede at gå lange ture og få spændende nye oplevelser, og som tog de fleste ting i nogenlunde stiv arm. Hvor gemmer den hund sig henne?