sonja77

He he, jeg spekulerede på, hvornår du mon meldte dig på banen.

Jeg quoter lige mig selv: Der er ikke binyrebarkhormon i. Faktisk er der tale om menneskeligt tetosteron. Hvorman man bruger det til hunde, skal du ikke spørge mig om, men det gør man altså, og tilsyneladende med god virkning på hunde, der er blevet usikre efter en kastration. Som nævnt skulle der ikke være nogle bivirkninger ud over, at musklerne kan vokse. Jeg tænker også, at det er godt, at virkningen kun holder tre måneder. Hvis det ikke var en succes, kan man jo så lade være med at gentage det.

Super. Tak for det.

Det ville være rigtig dejligt. Især hvis vi kan gå lidt tidligt (måske 11.30-tiden?), så der ikke er for mange andre hunde. Ja, det er sgu lidt hårdt lige nu. Det giver mig heller ikke ligefrem så meget overskud til alene-hjemme-træningen, men det bliver jeg jo nædt til at træne, ellers er der jo intet, der går fremad for os.

God idé til en tråd. :5up:

Øv, en dum uge indtil videre. Tyson er SÅ stresset og utryg på alle vores ture. Han laver ikke andet end at kigge sig over skulderen hele tiden for at se, om der skulle komme nogen, og han gør af hvert eneste menneske vi ser og er tydeligt bange for dem. Når vi ser hunde, er han i stedet for at gø simpelthen begyndt at stivne af skræk og vil bare flygte i den modsatte retning hurtigst muligt. Jeg kan ikke få ham til at spise godbidder, og det har jeg ellers altid kunnet få ham til, når vi så fremmede hunde. Det gør det nok ikke bedre, at vi både mandag og tirsdag mødte en golden i parken (og den ene lignede slående den golden, han havde den grimme oplevelse med). Begge gange er han helt tydeligt blevet rædselsslagen. Jeg kan få ham kortvarigt beroliget ved at lave en søgeøvelse, men det varer kun så længe, som han søger. I dag måtte vi opgive middagsturen halvvejs igennem, på trods af at vi gik så tidligt, at der kun var meget få mennesker og hunde i parken. Han kunne simpelthen ikke kapere det og bad hele tiden om at komme på armen. Jeg sad lidt med ham på skødet på en bænk, men selv da slog hans hjerte i 10-dobbelt hast, når der gik nogen forbi, og han ville ikke spise godbidder. Det endte med, at jeg bar ham tilbage til kontoret, da det var helt tydeligt, at han ikke kunne klare mere. Så slemt har det aldrig stået til med ham før. Jeg håber virkelig, at han bare har nogle dårlige dage. Og jeg håber, at hormonindsprøjtningen i morgen giver ham i hvert fald noget af hans selvtillid tilbage. For lige nu er gåturene, som han ellers plejede at elske, nærmest den rene tortur for ham. Og det er sgu ikke ok, det er simpelthen ikke et ordenligt hundeliv. Vi skulle have været til lydighed i aften, og jeg ville virkelig gerne afsted, da vi jo ikke kom i sidste uge, fordi han så stresset over kanonslagene fra dagen før. Men jeg er bange for, at det bare vil være en dårlig oplevelse for ham.

He he, fedt, nu er du snart mør nok til, at vi kan lokke dig med i vores sekt. :nar:

Any, det kan være, at du skal komme og bo et stykke tid hos mig, for herinde vil næsten alle have, at hundene partout skal hilse. Nu har Tyson jo nogle problemer med fremmede hunde, og jeg lader ham derfor absolut ikek hilse på alle og enhver. Desværre oplever jeg som wsg, at jeg ofte ikke møder forståelse fra andre hundeejere, hvilket sætte træningen tilbage. Jeg synes også, at det er ærgerligt, når det er hvalpeejere, der insisterer på at lade deres hvalp løbe hen til Tyson, for det får hvalpen altså absolut IKKE nogen god erfaring ud af. Før Tyson fik sit problem, lod jeg ham dog hilse på mere eller mindre alle de hunde, hvor ejerne sagde ok (= langt de fleste hunde, vi mødte). Jeg kan sagtens forstå, at Any ønsker sig flere hunde, hendes hund må hilse på, når de nu ikke møder så mange hunde. Nu hilser han af gode grunde ikke på særlig mange hunde (i hvert fald ikke, når jeg kan undgå det). Da det på et tidspunkt gik rigtig godt med træningen, begyndte jeg at spørge flere, om Tyson måtte hilse (typisk når det drejede sig om små tæver, for dem plejer han at være tryg ved). Det kunne så irritere mig grusomt, når ejeren sagde ja til at hilse, men så stod og hev i snoren, mens hundene snusede til hinanden. Tyson blev simpelthen dødforvirret over det mærkelige kropssprog, den anden hund fik, og endte med at blive alt for anspændt og frustreret = dårligt hundemøde. Så nu lader jeg ham slet ikke hilse på andre hunde i snor, med mindre jeg har mødt hund og ejer før og ved, at ejeren lader hunden hilse i løs snor (eller hvor vi kan aftale at slippe hundene fri).

Nuj, hvor kære. :hjerte: Jeg er også meget nysgerrig efter at høre, om du har en foreløbig favorit?

Nu har jeg svaret. Der var dog et par af svarene, hvor ingen af svarmulighederne passede på vores situation, så derfor er det muligvis lidt misvisende. Desuden manglede jeg også nogle spørgsmål om adfærdsmæssige ændringer udover lige den adfærd, der gjorde, at man valgte neutralisering. Jeg svarede f.eks. at Tyson blev kastreret pga. stress over løbske tæver. Og kastrationen virkede i forhold til den adfærd. Til gengæld er han blevet meget mere usikker, hvilket jo er en meget uhensigtsmæssig adfærdsændring. Det var der desværre ikke mulighed for at tilkendegive i spørgeskemaet.

Fantastisk!

Det er da ret smart? Noget mere tjekket end mit, i hvert fald.

Du gør altså også lige lovlig meget.

:megaked:

Hun nævnte ikke selv noget om penge på noget tidspunkt, så jeg sagde selv til hende, at jeg gerne ville give hende noget for hendes ulejlighed. Hun sagde så, at hun ville være glad, hvis jeg satte 100 kr. ind på hendes konto. Det er jo INGEN penge, det gjorde jeg gladeligt.

Mon ikke det går fint? Der var jo ingen problemer med ham, da I havde været i sommerhus.

Åh NEJ! Jeg sender dig en kæmpe mental krammer. :ae: Hvor er det bare unfair med alt det arbejde, I har lagt i at lære ham det. Rigtig, rigtig ærgerligt, at det skal gå ud over din eksamenlæsning. Uh, jeg kender godt det der med de skrækkelige tanker om at måtte skille sig af med hunden, det er bare ikke sjovt at have det sådan. Ja, ikke? Jeg har faktisk i noget tid gået og tænkt på, at det var ærgerligt, at man ikke kunne give hunde kunstige kønshormoner, fordi jeg er blevet mere og mere sikker på, at det var noget skidt at få Tyson kastreret. Jeg havde faktisk søgt på det på nettet, men fandt ikke noget. Og da jeg aldrig har hørt om det, tænkte jeg, at det nok ikke var noget, man kunne gøre. Men så fik jeg jo det der svar i den anden tråd og spurgte dyrlægen. Jeg ved ikke, om det er noget forholdsvis nyt, de er begyndt at gøre, siden man ikke har hørt mere om det?

Åh nej, den stakkels dejlige hund.

Jeg har godt nok kun mødt Thailo to gange, men begge gange har han været meget rolig, velopdragen og fornuftig. Så jeg holder også med Nollike.

Tja, måske? Det går i hvert fald meget godt med alene-hjemme-træningen (selvom jeg næsten ikke tør skrive det, for så går det altid galt ). Uanset om det gør en forskel i hans adfærd eller ej, er jeg rigtig glad for, at jeg fik hende til at snakke med ham, for det var bare så hyggeligt at høre, hvad han havde at sige.

Note to Aslan: Læs resten af tråden, før du svarer. :blink:

Helt off topic, bare et lille tip: K Pallis: Nederst under hvert indlæg sidder det nogle knapper i højre side. Den yderst til venstre hedder "quote". Hvis du klikker på den, kan du quote det indlæg, du svarer på. Så behøver du ikke hver gang at skrive, hvem du svarer. Du kan bare qoute deres indlæg og indsætte dit svar derunder. :blink:

Tonks er vist heller ikke med i filmene, så hudt jeg visker. :hmm: Kan du SÅ se at få læst de bøger! Du må gerne låne mine, hvis det er. Har dog kun de første tre på dansk, resten er på engelsk. :blink:

Elisabeth, har du fundet en løsning? Jeg har tænkt meget på dig, jeg ved jo, hvor hårdt det kan være, når det går dårligt med det der alene-hjemme-halløj. Jeg håber, at du har fundet på noget, så du kan bruge den tid på eksamenlæsning, du har brug for. :ae: I en anden tråd blev jeg gjort opmærksom på, at man kan få kunstig testosteron til sin hund. Jeg ringede og snakkede med dyrlægen for i hvert fald lige at få lidt mere at vide om det. Hun sagde, at de (der er flere dyrlæger dernede) har brugt det til kastrerede hanhunde tre gange. Én gang til en hund, der blev utryg ved andre hanhunde, fordi de snusede til ham, som om han var en tæve (det bryder Tyson sig absolut heller ikke om). Én gang til en hund, der generelt var blevet meget usikker efter sin kastration. Og én gang til en hund, der havde mistet gejsten efter sin kastration. Alle gangene havde det været en stor succes. Jeg spurgte meget til bivirkninger, men hun sagde, at mens der er mange bivirkninger ved at give mennesker kunstige hormoner, er den eneste dokumenterede bivirkning ved at give det til hunde, at der kan være øget muskelproduktion. Testosteronen bliver sprøjtet direkte ind i muskulaturen, og sådan en sprøjte skal gives ca. hver 3. måned. Nogle hunde kan nøjes med at få den et par gange, da de derefter grundlæggende har ændret adfærd og ad den vej er kommet uden om problemet. Andre bliver ved med at få det resten af livet. Jeg synes, at det er værd at prøve. Som jeg husker det, har der været en mærkbar forskel på Tysons selvtillidniveau før og efter hans kastration. Så vi har fået en tid torsdag morgen. Han bryder sig absolut ikke om at komme til dyrlægen, så jeg har det lidt skidt over, at han skal ned og stikkes. Men hvis det har nogen effekt, er det det værd.

Tonks er da hende heksen fra Harry Potter, der har sådan noget hår, som skifter farve hele tiden.