sonja77

Ork, så skulle du prøve at gå tur i Ørstedsparken - jeg har to (!) gange måttet forhindre Tyson i at guffe en brugt tampon i sig. :badr:

Tak

Da Tyson blev kastreret, bad jeg også om at få lov til at holde ham i mine arme, da han blev bedøvet. Der sad han så, indtil han var faldet i søvn. Min dyrlæge har egentlig en arbejdsgang, der gør, at alle aflevere hundene om morgenen/formiddagen, og så kan man hente dem efter kl. 14. Jeg havde dog ikke lyst til at lade ham være der så længe, da han har separationsangst. Jeg aftalte derfor med dem, at de skulle ringe til mig, så snart han var ved at vågne, så jeg kunne komme og hente ham. På den måde var han der kun et par timer.

Jeg får jævnligt at vide, at Tyson og jeg ligner hinanden - vi har samme hårfarve og har begge spidse næser. :blink:

Altså, jeg kender hende i hvert fald.

Hvor er hun sød - kan godt forstå, at der er så mange, der gerne ville have hende.

SåDAN, Aslan! :5up:

Tyson er klar! :mums:

Både Tåsinge og Svendborg er nok lidt langt at tage fra Odense.

Selvom jeg er fra Svendborg oprindeligt, er jeg ikke sådan specielt godt kendt på resten af Fyn. Jeg kan se, at DKK har træning i Højme, Ravnebjerg og Tarup ved Odense (http://www.dkk-kreds3.dk/). Ved ikke, om det er langt væk fra dig? DCH har træning i Odense (http://www.dch-odense.dk/), men jeg ved ikke, hvor træningspladsen ligger. Der er også noget, der hedder Hundeadfærdsskolen Fyn (http://www.hasf.dk/?menuid=6&siteid=42), som træner i Odense NØ, men jeg kender intet til dem. Kan dog se, at de bl.a. laver soft agility, og det får mig umiddelbart til at være positiv. (Agility er for øvrigt rigtig godt til at styrke seltilliden hos usikre hunde. De skal dog være min. 1 år for at kunne deltage.)

Det kan være en god idé at gå en tur med hundene i snor først, hvor man holder dem på lidt afstand af hinanden. Så kan Elliot se den anden hund an, snuse til dens duftmarkeringer osv. og på den måde blive tryg ved den, før de hilser rigtigt. Hvis du kan finde nogle legekammerater til ham på hans egen størrelse, vil det være rigtig godt. Måske er du heldig at finde nogle til træning, som han "klikker" godt med? På den måde får han erfaring med, at hunde er rigtig sjove at være sammen med. Er ikke ekspert på det her på nogen måde, da jeg aldrig har haft problemet med min hund (han er en genbrugshund og var 14 mdr., da jeg fik ham). Men "hundereglerne" siger jo, at man har ret til at forsvare den ressource, man er i besiddelse af, så jeg tænker, at det er det han gør, i denne situation. Hvis han bider i noget, han ikke må, bliver du selvfølgelig nødt til at forhindre det. Men i stedet for at skælde ud, kan du bytte med noget, han gerne må bide i. Helst noget meget lækkert, så han kan se, at han får noget endnu bedre i bytte, hvis han lader dig tage det han har. Du kan også gøre det til en øvelse at bytte med lækre godbidder e.l., når han f.eks. har et tyggeben eller et stykke legetøj, og så give ham tyggebenet/legetøjet tilbage, når han har spist godbidderne. Så opdager han, at han ikke behøver at forsvare sine besiddelser og trygt kan lade dig tage dem. Og ellers er det selvfølgelig også altid en god idé at vise ham, at du ikke er ude på at "stjæle" noget fra ham, ved ikke at tage noget fra ham uden grund (det regner jeg heller ikke med, at du gør ).

Træning er en rigtig god idé, synes jeg. :5up: Snak dog med træningsstedet på forhånd og find ud af, hvordan de forholder sig til frikvarter, hvor hundene leger. Nogle steder opdeler de hundene i mindre grupper, alt efter hvem de matcher med, andre steder lader alle hundene lege i én stor gruppe og så er der steder, hvor der slet ikke er frikvarter. Elliot kan næppe håndtere den slags frikvarter, hvor alle hundene løber rundt og leger alle sammen, så hvis de har sådan et, må du nok lade være med at lade ham deltage (i frikvarteret, ikke i træningen ). I det hele taget forestiller jeg mig, at han er sådan en hund, der helst skal have lov til at se de andre hunde lidt an på afstand, inden han slippes løs sammen med dem. I det hele taget er det vigtigt at tage det i Elliots tempo, så han ikke bliver presset ud i hundemøder (eller andre situationer, for den sags skyld), som han ikke kan håndtere. Så går han bare derfra med en negativ oplevelse, som han tager med sig til næste hundemøde. Det gælder om at bygge på succeser - hvilket er lettere sagt end gjort, som sagt kender jeg selv til problematikken. Jeg glemte også at skrive, at det er en god idé at træne kontaktøvelser - først derhjemme, så udenfor uden forstyrrelser, så udenfor med lidt flere forstyrrelser osv. Det vil hjælpe dig med at få ham til at holde kontakten til dig i de situationer, hvor han vil gø. Den helt enkle er, at sidde stille foran ham, og så rose og give godbid, så snart han af sig selv kigger op mod dit ansigt. Øvelsen gøres med tiden sværere, så han skal tage øjenkontakt, så holde øjenkontakten i længere tid osv. Ninjamor har også beskrevet en kontaktøvelse, hvor du tager en godbid i munden, uden at hunden ser det. Derefter lader du ham se, at du tager en godbid i hver hånd. Du stiller dig foran ham (evt. på hug/knæ, han er jo en lille hund) med armene strakt ud til siden. Så snart han kigger på dit ansigt/tager øjenkontakt i stedet for at kigge på hænderne, spytter du godbidden i munden ud til ham. Måske laver du allerede kontaktøvelser med ham, nu skriver jeg det bare i tilfælde af, at du ikke gør. D har i hvert fald hjulpet mig til at få bedre kontakt med min hund i de svære situationer. P.S. Tak for avataren. :blink:

Mht. det med, at han gør af mennesker og hunde, der kommer imod os, så har jeg samme problem med min hund. Jeg har derfor altid godbidder i lommen. Når der kommer hunde eller mennesker imod os, roser jeg ham og giver ham godbidder, inden han begynder at gø. Hvis han allerede er begyndt at gø, stopper jeg ham roligt ved at sætte mig på hug, blokere ham med mit kropssprog og sige roligt "stop". Så snart han stopper, får han så ros og godbid. Hunde har han det værst med (han har desværre haft nogle dårlige oplevelser), så vi træner langsomt, at han kan komme tættere og tættere på dem uden at gø. Derfor skifter vi f.eks. fortov, hvis der kommer en hund imod os på samme fortov, og jeg vurderer, at han ikke er parat til at kunne komme så tæt på den uden at gø. Selvfølgelig skal man sørge for, at hunden også bliver socialiseret og er sammen med andre hunde. Jeg prøver at komme om ved det med lege- eller gåtur-aftaler med hunde, han kender og kan lide, og så lader jeg ham hilse på hunde, som jeg vurderer, at han vil kunne hilse pænt på uden at gø/være utryg (typisk små tæver). Målet er selvfølgelig, at han skal kunne hilse eller i hvert fald gå tæt forbi andre hunde uden at gø. Hvis du kender nogle, der har nogle store og venlige hunde, er det også en god idé at lave nogle aftaler med dem, hvor I langsomt kan nærme jer dem med ros og godbidder og måske gå en tur sammen med hundene i snor, inden de hilser på hinanden. Nogle små hunde (heriblandt min) er utrygge ved store hunde, hvilket man jo godt kan forstå, sådan som de tårner sig op over dem. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det gælder Elliot. For øvrigt synes jeg, at du skal bruge billedet af Elliot i hans lille sweater som avatar-billede - det er bare for kært.

Hvor?

I Frederiksberg Have, som er et af vores yndlingsluftesteder, er der mange ænder og gæs - og derfor også mange ande- og gåselorte. Tyson synes simpelthen, at det er den største delikatesse, der findes! Jeg er ikke sikker på, om det er ande- eller gåselortene, han spiser (jeg ved ikke, hvad forskellen er på dem rent udseendesmæssigt), men det er sådan nogle grønsorte nogle med lidt hvidt udenpå. Han mener at de er nam-nam :mums: - jeg synes derimod ikke, at det er så skønt, at han guffer dem i sig. Jeg ved jo godt, hvem der får en møsser, når vi kommer hjem (= mig). Jeg har oplevet flere andre hunde spise dem, bl.a. Noomi, på trods af Nollikes anstrengelser for at få hende til at lade være. Hvad er der i de lorte, der gør dem så lækre for hundeganen?

Hulk, tell me about it, jeg er godt på vej til at være uden liv. På den anden side passer det vist egentlig meget godt. :hmm: :blink:

Jeg arbejder som kommunikationskoordinator i en lille NGO og har Tyson med på arbejde hver dag. Vi er kun fire på kontoret, så jeg spurgte bare de andre, om det var ok med dem, at jeg fik en hund og tog den med på arbejde - og det var det heldigvis. :5up: Tidligere var jeg kommunikationsmedarbejder i et pensionsselskab, og der måtte jeg ikke have hund med. Så selvom jeg havde ønsket mig hund et par år, måtte det vente, til jeg fik et job, hvor jeg kunne have den med. I starten var der lidt problemer med at have Tyson med, for han syntes, at han skulle holde vagt hele tiden og gøede meget. Det gik jo ikke, men efter at jeg har sat et bur ind under mit skrivebord, som han kan bruge som hule, og for øvrigt holder ham bundet, er der ikke nogle problemer. I min frokostpause går jeg tur med ham (jeg har fleks, så jeg tager en længere frokostpause og arbejder så det ekstra på et andet tidspunkt). Det betyder så til gengæld, at jeg spiser min frokost foran computeren, mens jeg arbejder. Jeg tror stadig ikke, at de fleste arbejdspladser tillader, at man tager hund med, men det er dog ved at blive mere udbredt, er mit indtryk. Især i pr- og reklamebureauer og på magasinredaktioner har jeg oplevet det. Derudover kender jeg til et par it-virksomheder, hvor man må have hund med, jeg kender en universitetsprofessor, der har hunden med på sit kontor, og i en af mine lokale dyrehandlere har ejeren sin hund med.

Jeg er enig I, at der nogle gange bliver skrevet i en lidt for hård og kontant tone til nye. Det synes jeg bare ikke har været tilfældet i denne tråd! Måske et par enkelte indlæg var lidt hårde, men langt de fleste forklarede da på i en pæn tone, hvorfor det er et problem ikke at træne alene hjemme? Det ér jo et stort problem, og det er vel begrænset, hvor meget man kan pakke det ind, så TS stadig forstår, at der er tale om et reelt problem. Og så forstår jeg simpelthen ikke, hvor alt det der race-halløj kommer fra? Flere af os, der har svaret, har jo selv blandingshunde. Jeg må sige, at jeg blev overrasket over TS's første caps lock-indlæg. Og fuldstændig målløs over det andet. Det svarer simpelthen ikke til det indtryk, jeg havde af hende og af de indlæg, hun tidligere har skrevet herinde. Jeg HÅBER virkelig, at en eller anden har hacket hendes computer, for ellers fatter jeg minus.

Nu læser du måske ikke mit indlæg, hvis du allerede er smuttet. Men jeg håber, at du gør. Jeg har selv en blandingshund, og det har flere andre herinde også. Så de råd og kommentarer, du får i denne tråd, har intet med racesnobberi at gøre. De har at gøre med, hvordan både I og jeres hvalp får en god start på jeres tilværelse sammen. Jeg har en hund med massiv seperationsangst - fordi tidligere ejere lod ham være alene hjemme uden at have trænet det med ham! Det giver MANGE bekymringer sidenhen. Vi er flere herinde med hunde, der har/har haft alene-hjemme problemer (det var vist mig, der blev hentydet til sammen med PPP-Pero i et tidligere indlæg ). Heldigvis kan den slags problemer for det meste undgås, hvis man træner det ordenligt med hunden fra begyndelsen af. Du kan læse om vores hunde med separationsangst her: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage.html Dét er grunden til, at du tidligere er blevet anbefalet at læse hundebøger frem for kun at have læst om hunde rundt om på nettet. Enhver god bog om hvalpe vil beskrive vigtigheden af alene-hjemme træning. Prøv at forestille dig den lille hvalp: Et helt fremmed sted, som den ikke kender, for første gang væk fra søskende og mor. Aner ikke noget om, hvad der skal ske med den. Lades helt alene et nyt og fremmed sted, ved ikke, om/hvornår I kommer tilbage. I naturen ville en hvalp dø, hvis den blev ladt alene. Med mindre I er meget, meget heldige, vil Tilde få MASSIVE alene-problemer, hvis I ikke får det trænet ordenligt med hende. PLEASE prøv at finde en løsning: Find en hundesitter, tag hunden med på arbejde, tag ferie... eller lad være med at købe hende. Jeg ved godt, at den sidste mulighed er en næsten umulig beslutning. Men hvis I ikke kan løse problemet på anden vis, er alt andet synd for Tilde.

Årh, hvor dejligt. Bare Tyson kunne møde Mysla, når hun er så god til hundesprog (nå ja, jeg ville da også godt møde hende og Sheila ).

Smuk :hjerte: Tyson spørger, om de skal være kærester. Så skal Ozzie bare love at blive liggende sådan der, for ellers kan han ikke nå. :blink:

Du er heldig. Men hvis en anden hundejer bad dig om at kalde Jason til dig, ville du vel i det mindste prøve at kalde på ham? Og du ville vel ikke overfuse den anden ejer? Efter min mening er det virkelig mangel på almindelig høflighed og respekt for andre mennesker og hunde (og desuden i strid med hundeloven) ikke at forsøge at kalde sin hund til sig, hvis nogen beder en om det. Om den så rent faktisk lystrer, er selvfølgelig en anden sag. :blink: Thailo får jo ikke dårlige oplevelser 9 ud af 10 gange - langt de fleste hunde har han ikke problemer med. Hvordan sonderer man lige tærrentet for Brian og pitt'en på vej ind i en hundeskov, medmindre de står lige på indgangstien? Sådan en skov kan jo være pænt stor, det er da umuligt at vide, hvem der er derinde. Det er så ikke alle steder i landet, at der er de muligheder...

Øv, nogle idioter! :evil: :ae: til dig og Thailo. Jeg kan desværre ikke råde dig - jeg døjer jævnligt selv med uforstående hundeejere, der lader deres løse hunde løbe hen til Tyson, selvom jeg beder dem om at kalde dem til sig. Og for øvrigt bliver fornærmede på mig og siger, at hvis jeg/min hun har et problem, må jeg jo bare holde mig væk fra steder, hvor der er andre hunde. Faktum er jo, at de ifølge hundeloven SKAL kalde deres hunde til sig, hvis man beder dem om det, det er jo definitionen på, at man har styr på sin hund - ellers må man ikke have den løs. Men jeg ved ikke, om det nytter at "ture" dem med hundeloven. De vil sikkert bare overfuse dig endnu mere. Øv, jeg håber, at der er nogle, der er bedre til at finde på løsninger end mig. For det er da for ærgerligt, hvis du og Thailo bliver fordrevet fra jeres faste skov af sådan nogle spader.

Hvor dejligt, bare jeg havde en have til at lave agilitybane i. Vi laver indendørs agility: Et spring lavet af en kosteskaft lagt over to kasser, en "pose-tunnel" lavet af et tæppe lagt over to stole og en kattetunnel fra Ikea (den er så lille, at Tyson må mave sig igennem - det tog noget tid, før han turde, men nu er han SÅ stolt over at kunne og maver sig igennem med stor glæde :5up:). Se så at få taget nogle billeder af agility-Cleo!

Uhh, sådan en ødegårdsferie kunne jeg godt tænke mig med Tyson, det lyder bare lækkert! Jeg har ikke selv erfaring med hundeferie (endnu), men jeg har hørt fra andre hundeejere, at Østrig skulle være et meget hundevenligt land, hvor hunden må komme med på næsten alle restauranter og hoteller. Desuden er der jo noget utrolig flot natur, som man kan nyde sammen med vappen.