sonja77

Det skal du ikke være så sikker på, det ville ikke være første gang i de programmer, at der sker sådan nogle fejl. F.eks. siger den danske speaker jo nogle gange det direkte modsatte af VS, og jeg har også set nogle ret grove fejl i tekstningen i nogle af de andre programmer.

Jeg forstår stadig ikke, hvad smeden har med ørerne at gøre.

He he, er det ikke også dig, der ser de der paranormale serier og synes, at de er lidt uhyggelige? Der ér nok mere mellem himmel og jord... :blink: Hvad tror du, at Aslan ville sige, hvis der var sådan en clairvoyant, der snakkede med ham?

:stupid: Altså, hvor dum er man, hvis ens hund selv har bedt om at have lyset og fjernsynet tændt, når han skal være alene, og man så glemmer det? Jeg havde en fridag igen i dag og skulle til lægen kl. 15.15, så jeg gik kl. 15. Der var det jo lyst, så jeg glemte alt om at tænde lys (og havde heller ikke fjernsynet tændt), men da jeg kom tilbage kl. 16.20, var det jo blevet tusmørke. Nå, heldigvis reagerede Tyson ikke alt for slemt. Jeg synes bare, at det var synd, når han nu har sagt, hvordan han føler sig mest tryg. :blink: Vores middagstur gik rigtig godt igen i dag. Vi var i Frederiksberg Have, og jeg startede med at lægge et spor til ham, hvilket altid plejer at være godt for hans sindstilstand (jeg lagde et forholdsvis kompliceret spor med flere knæk, og det blæste en del, men min dygtige hund gik det bare så flot og fokuseret :klap:). Vi så fem hunde, hvoraf to passerede os ret tæt på. Han var 100 pct. rolig og sad bare og kiggede på dem gå forbi, mens han fik godbidder. :5up: Vi mødte også flere af den type mennesker, som han normalt synes er "farlige" (store mænd med huer/hætter, stavgængere, ældre mennesker med stok, kvinder med barnevogne), og han var da lidt ekstra obs på dem, men hver gang fik jeg ham til at komme tæt hen på mig, mens vi passerede dem (og roste ham imens vi gik forbi, selvfølgelig), og han gøede ikke af en eneste af dem. :5up: Dét er altså noget, der gør en glad.

Det tror jeg faktisk, at mange mennesker ville tro. Derfor synes jeg, at det var rigtig godt, at VS gjorde noget ud af at rette op på den misforståelse. Jeg var mere chokeret over det med, at de troede at 3 ture om ugen var ok.

Schæferhvalpe er faktisk helt utroligt kære - bare se på Jacki: (a9, jeg håber, at det er ok, at jeg har "lånt" frk. flap til formålet )

Øv, det er da det sidste, du har brug for, når du sidder med eksamenstress! Nu har han ellers været så stabil så længe... tror du, at det kan skyldes, at han ikke har været rigtigt alene, mens du har haft læseferie? Jeg tænker, at det måske er sværere for ham at forholde sig til, at du sidder et andet sted i lejligheden? Det gør det jo ikke mindre belastende, for det er jo super irriterende at være tvunget til at være hjemmefra hver dag. Har du ikke mulighed for at sidde på uni og læse? Eller har du en veninde i nærheden, hvis lejlighed du kan låne?

Enig med de andre - det bedste du kan gøre er at gå til træning hos Ninjaen. Jeg synes også, at du skal skrive/snakke med hende på forhånd for at fortælle, hvordan du har det. Så kan hun tage hensyn til det lige fra starten. Du skal i hvert fald ikke melde fra kurset, det ville være synd!

Så, nu fik jeg målt Tyson rigtigt, og han er kun 30 cm høj. Så altså kun et par centimeter højere end Pero.

Velkommen. Der er flere pudelejere herinde, men Julius bliver vist den første storpudel, så vidt jeg ved.

Kig på http://www.paff.dk og http://www.etgladhundeliv.dk - det burde i hvert fald være to gode steder at blive uddannet. Så vidt jeg ved skal man begge steder først tage en træneruddannelse for at kunne tage adfærdsbehandleruddannelsen. Der er ikke tale om såkaldte "anerkendte" uddannelser, så de er ikke SU-berettigede.

Det har jeg ikke hørt om før. Det vil jeg da helt sikkert spørge min dyrlæge om! :5up:

Problemet er, at han generelt ikke bryder sig om hvalpe og unghunde. Han synes, at de er for voldsomme. Vi har jævnligt leget/gået tur med Lumi, som er en del yngre end ham, men det har ikke styrket hans selvtillid. Så der er desværre nok ikke løsningen for ham. Men dejligt at det har hjulpet Sif at være sammen med Karla! :5up:

Ja, DET ville da være fantastisk!!!

Genialt

Det må man sikkert godt, kunne jeg forestille mig? Men det hjælper mig ikke rigtig, da det stadig kommer til at ligge for langt væk. Jeg har ikke bil, så jeg er afhængig af at kunne kommer dertil på cykel eller via offentlig transport (og helst uden at transporten tager flere timer hver vej ).

Hvordan lægger man sporet? Bare ved at gå det? Og hvordan lærer man hunden, at den skal bringe genstanden tilbage? Man kan jo ikke sige "apport", for det er jo en anden øvelse.

Kreds 1, som jeg tilhører, har sportræning i Ølstykke og Hundested/Frederiksværk, men det er desværre for langt væk til, at jeg kan deltage.

Han elsker at bære på ting. Hvad er feltsøg? At han skal finde en ting og komme tilbage med den?

Hvor tit går I spor med hende? Som skrevet ovenfor glemte jeg at nævne, at jeg lægger spor for ham. Jeg ville gerne gå til sportræning, men har ikke kunnet finde et sted i Københavnsområdet.

Nå ja, det glemte jeg at fortælle. Jeg lægger jævnligt spor til ham (prøver at gøre det en gang om ugen, men nogle gange går der 14 dage ), og jeg giver ham søgeøvelser hver dag, både indendørs og udendørs. Bruger også den med at lade ham pakke godbidder ud af f.eks. tomme toiletruller.

Tyson er jo desværre en ret usikker hund. Efter råd fra dyrlægen fik jeg ham kastreret, da han var omkring 16 mdr., da han var ret stresset over alle de løbske tæver. Den beslutning fortyder jeg nu, da han helt sikkert godt kunne bruge noget testosteron til at stive sig af. Desværre vidste jeg dengang ikke, hvad kastration kan betyde for en usikker hund. Det kan jo desværre ikke gøres om, og jeg prøver på forskellig vis at styrke hans selvtillid. Han laver en del problemløsning og balanceøvelser. Vi står på venteliste til agility. Jeg ved ikke, hvornår vi kan komme på et hold, men indtil da laver vi "naturagility", når vi kan komme til det, og jeg prøver at lave lidt hjemmeagility med ham. Vi går til lydighed, og jeg lærer ham en del "cirkustricks" - begge dele er han meget dygtig til (jeg ved dog ikke, om det som sådan er noget, der er med til at styrke han selvtillid?). Jeg vil høre, om der er andre forslag til, hvad jeg kan gøre for at styrke hans selvtillid? Edit: Jeg lægger jævnligt spor til ham (prøver at gøre det en gang om ugen, men nogle gange går der 14 dage ), og jeg giver ham søgeøvelser hver dag, både indendørs og udendørs. Bruger også den med at lade ham pakke godbidder ud af f.eks. tomme toiletruller.

Det er så sødt... lille Pero skulle finde sig selv.

Tak, du har helt ret - det ER bare svært at fokusere på fremskridtene i stedet for tilbagegangen, p.... irriterende. :blink: Jeg må nu også sige, at I er kommet helt exceptionelt langt med Pero. Både mht. alene-hjemme-træningen og bare sådan generelt. Nu var jeg jo ikke herinde, da I fik ham, men jeg har læst indlæg, hvor du refererer til, hvor nervøs han i starten var ved alting, når I gik tur. Det kan man jo næsten ikke forestille sig, når man hører historierne om ham nu! :5up: Hvad gjorde I for at give ham selvtillid? Lige nu går jeg virkelig og slår mig selv i hovedet over det med kastrationen. Jeg VED godt, at det ikke nytter noget, men jeg gør det alligevel. For jeg tror, at han ville have haft mere selvtillid, hvis han ikke var blevet kastreret. Jeg prøver jo så at styrke hans selvtillid ved problemløsning, balanceøvelser og hjemme- og naturagility (jeg HÅBER sådan at vi får en plads på et agilityhold her til foråret, han synes simpelthen, at det er kanonsjovt). Nogle andre ideer til, hvad jeg kan gøre for at stive ham af?