sonja77

Jeg ved ikke noget om, hvor hans opdrætter boede, og jeg ved ikke andet om hans første hjem efter opdrætter, end at de havde en voksen hund, der trynede ham. Den familie, der derefter købte ham, og som jeg fik ham fra, boede i et villakvarter i en forstad, så det har helt sikkert været lidt af en omvæltning for ham at komme til byen. Lille mand... :ae:

I dag kom min adfærdsbehandler ind og gik middagstur med Tyson og mig i parken. Vi gik en times tid, hvor hun observerede ham og mig og gav gode råd, og hvor vi fik snakket om en masse forskelligt mht. træningen over for andre hunde - og mht. hans adfærd i det hele taget. Faktisk startede det rigtig dumt med, at der blev skudt to kanonslag af meget tæt ved os, næsten lige da vi kom ind i parken. Tyson blev selvfølgelig bange og ville bare tilbage til kontoret. Det tog derfor noget tid at få ham lokket til at gå tur, og han var ikke sig selv resten af turen. Det betød så til gengæld, at adfærdsbehandleren fik set ham på en "stresstur", hvor han var ekstra meget på dupperne overfor både hunde og mennesker. Det var rigtig godt at have "støttepædagog" med på turen, synes jeg. Hun kunne fortælle mig, hvornår min timing er lige i øjet, og hvornår den er lidt skæv. Hun kunne give mig gode råd i helt konkrete situationer og fortælle mig, hvornår jeg kan gribe tingene an på en bedre måde. :5up: En ting er jo, at jeg gør mit bedste for at følge træningsplanen til punkt og prikke. Noget andet er, at man nogle gange gør nogle ting, som man ikke er bevidst om, og at der er nogle situationer, som træningsplanen ikke har taget højde for. Hun bemærkede, at Tyson har en meget lang afreaktionstid og har svært ved at ryste påvirkninger af sig. Derfor hober tingene sig op for ham. Det vidste jeg jo godt i forvejen, men jeg vidste ikke, at det var i så høj grad. Hun kommenterede også, at der sker rigtig, rigtig meget omkring os, og at han får utrolig mange indtryk og påvirkninger på sådan en helt almindelig dag. Jeg har ellers hele tiden tænkt på sådan en almindelig dag som meget rutinepræget og uden de helt vilde indtryk. Med på arbejde, den sædvanlige tur i parken osv. Men hun kommenterede, at der faktisk hele tiden sker noget og hele tiden er lyde: Børn der råber på legepladsen, høj trafik der kan høres i parken, udryksningskøretøjer der larmer. Mennesker af alle mulige slags (og med stokke, barnevogne, hatte osv.), der kommer imod os, hunde der passerer og meget mere. Hun kunne se, at Tyson er opmærksom på alle disse ting. Jeg var slet ikke klar over, hvor mange ting der påvirker ham. Nu var han selvfølgelig ekstra obs på det hele, fordi turen var startet med kanonslag, og derfor reagerede han også derefter. På en ikke-stressdag er han meget bedre til at håndtere det. Men selv på en almindelig tur mener hun, at han får virkelig mange indtryk. Hvis han så først har fået én stressende oplevelse, som han jo er lang tid om at lægge fra sig, fylder disse indtryk meget, og han bygger mere og mere på, indtil han begynder at gø af alt og alle. At der er så mange indtryk (heriblandt at vi møder ret mange hunde) mener hun er grunden til, at vi har haft sådan nogle udsving i træningen. På de dage, hvor han af den ene eller anden grund er stresset, foreslog hun, at vi simpelthen nøjes med at gå 10 minutter og så tage tilbage til kontoret. Jeg syntes umiddelbart, at han så ikke ville få nok aktivering på sådan en dag, men hun sagde, at han bliver "mættet" og ikke kan klare mere, så resten af indtrykkene og indlæringen på sådan en tur vil være negativ. Vi gik tur tidligere, end vi plejer, så vi mødte kun to hunde. Hun foreslog derfor også, at vi begynder at gå tidligere, da hun ikke mente, at han kan kapere meget mere end det på en tur. Puha, jeg kan godt se, at det nok bliver en langvarig kamp. Men til gengæld sagde hun, at hun synes, at jeg gør et rigtig godt stykke arbejde med ham i de svære situationer, og omstændighederne taget i betragtning mener hun faktisk, at vi er kommet langt. :5up: Jeg har et stykke tid tænkt over, at jeg nok ikke skulle have fået ham kastreret. Det er jo ikke til at vide, om det havde gjort en forskel, men jeg kunne godt unde ham lidt mere testosteron til at stive sig af. Så måtte vi så tage stressen over løbetidstæver med og prøve at arbejde med at få ham til at køre mindre op over dem. Dengang vidste jeg desværre ikke, at det kunne give problemer for usikre hunde. Jeg spurgte desværre ikke om råd om kastration herinde. Jeg snakkede med min dyrelæge om det, for jeg mente, at hun måtte være den mest kvalificerede til at vurdere det. Det er jeg jo så ikke så sikker på mere, men nu kan det ikke gøres om, desværre.

Dejlig

Ja, hun er da virkelig blevet langbenet! Kan du ikke få taget et billede, hvor hun står ved siden af dine ben, så vi kan se størrelsesforholdet?

Det var dejligt, så er I i hvert fald sikre på at få en god hund. Skal I have en omplaceringshund eller en hvalp?

Så vidt jeg husker, er hun en blanding af en cavalier, en pekingeser og en chi? Og måske én race mere? Ok, måske skal jeg bare overlade svaret til trådstarter.

Åh nej, hvor er det synd for jer. :ae: :ae: :ae:

Jeg er blevet helt vild med pudler. :hjerte: Men jeg tænker på, at de måske er lidt mere aktivitetskrævende, end hvad der passer til denne familie? Jeg tænkte også umiddelbart på mops og fransk bulldog. Eller måske boston terriers, som minder om dem udseeendesmæssigt, men som er mere adrætte og bl.a. ofte er gode til agility. Til gengæld kræver de vist også lidt mere aktivering, så vidt jeg ved. Ved ikke super meget om dem.

Jeg fik min i går. Var faktisk lige begyndt at spekulere på, hvor den blev af, for det var jo gået lidt tid siden, at jeg meldte mig til. Men vupti, så lå Ninjamor i min indbakke.

Det er snyyyyyd.

Jeg ringede først og fortalte lidt om Tysons alene-hjemme-problem og hvordan han reagerer. Jeg fortalte også, at han er en genbrugshund og har været i flere hjem. Og så fortalte jeg, at han generelt er en følsom hund, der reagerer på mange ting. Mere fortalte jeg ikke om ham. Jo, så skulle hun selvfølgelig have hans navn. Allerede mens vi snakkede, sad hun og fik nogle billeder af ham. Samme nat ville hun prøve at få kontakt til ham (det skal ske, mens hunden sover). Da hun fik kontakt til ham, noterede hun så ned, hvilke billeder hun fik fra ham, så hun kunne huske det, når vi snakkede sammen igen. Det var virkelig spændende, jeg er så glad for, at jeg spurgte hende, om hun ville tage kontakt til ham. Hun fortalte jo mere, end det jeg har refereret her, og det var bare så meget Tyson. Det er åbenbart forskelligt, hvor meget hundene vil "snakke", men Tyson havde sendt hende rigtig mange billeder. Hun kan ikke garantere, at hun får kontakt, men med Tyson var det gået let. Det er altså helt fantastisk at føle, at ens hund har talt til en. :5up:

Sikke en sød vapper.

Men jeg arbejder jo på det tidspunkt. Dumme arbejde!

Åh nej. Nu er kejsersnittet nok overstået. Jeg håber, at det gik godt. :ae:

Ja, det var meget fascinerende.

I dag snakkede jeg med hende den hunde-claivoyante, som Ascha kender, og som jeg snakkede med omkring nytår om, at hun skulle prøve at få kontakt til Tyson. Jeg ved godt, at der sikkert er mange, der ikke tror på det. Men efter at have snakket med hende, er jeg ikke i tvivl om, at hun har været i kontakt med Tyson. En helt fremmed kunne umuligt fortælle sådan nogle rammende ting uden at kende Tyson. Hun kunne oven i købet beskrive, hvilke typer gulv jeg har i de forskellige rum i min lejlighed ud fra de billeder, han har sendt hende (han synes åbenbart, at noget af gulvbelægningen er for glat og er bange for at glide på den ). Han havde "fortalt" hende alt muligt, stort og småt, lige fra at han elsker nødder (ved jeg godt), til at han ikke kan lide at få våde fødder, og at han trænger til at få klippet negle (det havde han helt ret i, jeg skyndte mig at klippe dem ). En af de ting, jeg rigtig godt kunne lide at høre, var, at han elsker at komme med rundt i sin cykelkurv - han føler sig stor og fri og kan følge med i alting. Mht. alene-hjemme-træningen havde han sagt, at kan gerne vil have, at jeg lader lyset og fjernsynet være tændt, når jeg går. Jeg havde faktisk præcis tænkt den samme tanke i går, for tit har jeg fjernsynet kørende, når jeg går, men det har jeg ikke haft de sidste par dage, og der har han reageret mere end normalt. I dag lod jeg lyset være tændt både i stuen og soveværelset + at jeg lod fjernsynet køre, og han var bare fuldstændig cool, da jeg kom tilbage. :5up: Hun havde også snakket med ham om, at han nogle gange gør sig umulig for at sige: "Se, jeg er umulig, så har du en undskyldning for at smide mig væk!" Han er bange for at skulle skifte hjem igen og "tester" mig åbenbart. Hun havde så sagt til ham, at han skal sætte pris på, at han er et godt sted og vise sin velvilje ved at begynde at samarbejde lidt mere - nu må han være færdig med at teste. Hun sagde til ham, at jeg jo elsker ham og ikke vil skille mig af med ham, men hvis han blev ved med at være umulig, ville jeg jo til sidst netop være nødt til at sige farvel til ham. Noget af det sjoveste var, at han havde nogle meget specifikke ønsker til noget legetøj, han godt kunne tænke sig, samt at han viste hende et billede af en bestemt type kurv, han synes kunne være hyggelig at få. Min lille shoppe-hund... Nå ja, og så havde han som det første til hende, at han elsker sin mor. Man kan jo tro på det eller lade være. Jeg tror.

He he, du har vist din helt egen film kørende oppe i hovedet!

FANTASTISK bog! Kan kun anbefale den. :5up:

Hun er bare en smuk hund.

Akita

Velkommen. Og ja, BILLEDER TAK!

Velkommen. Jeg lader nogle andre om at svare på det med de formelle ting.

Nuj, hvor er hun sød. En lille engel.

Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke, at hun er helt ung. Hun virker som en adstadig dame, der hviler i sig selv. Hun er grå og krøllet og noget så sød.

Ja, det manglede sgu da bare til den pris! Min adfærdsbehandler tager 1300 kr. for en to timers konsultation - vel at mærke en personlig konsultation, hvor hun ser hunden. På forhånd har hun læst det, man har skrevet til hende om hunden og problemet. Man får to opfølgende telefonkonsultationer og kan derudover spamme hende med opfølgende spørgsmål på mail. Jeg har også flere gange ringet til hende udover de opfølgende konsultationer, enten fordi jeg trængte til støtte, eller fordi jeg skulle have råd eller var i tvivl om noget. Så 2000 kr. for en times konsultation uden at se hunden...