sonja77

Nåh, hvor sødt. Alle chi'erne er helt vilde for at kysse ham.

Hvor er hun blevet stor!

Ja, her er så historien, men nu har du jo set den: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage-122.html#post123999

Åh, hvor frustrerende med sådan nogle gæster, der ikke vil høre efter! Uanset om de er enige med dig, skal de da bare gøre, som du siger, for det er jo din hund! Jeg har også engang måttet tale meget skarpt til en af min mors gæster, som Tyson var meget utryg ved. Tyson knurrede af ham, når han nærmede sig, så jeg sagde, at han skulle ignorere Tyson og ikke gå hen til ham. Men vennen blev ved med at ville gå hen til ham, fordi han mente, at hvis han nu klappede Tyson, så opdagede han jo, at han var venlig. Han accepterede ikke min forklaring om, at sådan forholdt det sig ikke, og at Tyson skulle have sine grænser respekteret. Til sidst måtte jeg bare sige, at han skulle lade Tyson være, basta, for det bestemte jeg! Dejligt at høre, at Cleo ikke lod sig gå på af fyrværkeriet. :5up:

Nåårrrhhh

Jamen, jamen, det er da ikke min mening at gøre nogle bekymrede. Jeg skrev i går aftes om vores muntre aften i denne tråd, så jeg tænkte ikke på også at gøre det hér: http://www.hunde-forum.dk/debat/4879-hvad-skal-i-og-hundene-iaften-2.html#post123845 Tyson tog det pænt, han fik hexalid, og det virkede rimelig godt. Jeg havde også fået plegicil til ham, som sløver kroppen, men det havde jeg ikke lyst til at give ham, så det droppede jeg. Aftenen igennem gav jeg ham nøddesmørkugler, når der kom et ekstra højt knald, og han tog det ok. Ved midnat var vi lige gået i seng, og da det rigtig gik løs, syntes han, at det var lige i overkanten, men han gemte sig ikke under sengen, så helt galt har det ikke været. Han begyndte et par gange af gø af fyrværkeriet, men så strøg jeg ham helt roligt over kroppen, og så holdt han op. Hvordan tog Cleo det?

Her leger vi det muntre køkken. Jeg er hjemme med Tyson, der er blevet mere og mere bange for fyrværkeriet de sidste par dage. I dag har han udover baldrian fået beroligende piller fra dyrlægen, og det går indtil videre meget godt. Han har helst villet ligge i arm eller sidde på skødet hele dagen og har da været opmærksom på knaldene, men han har endnu ikke gemt sig under sengen. De andre dage, når han har været bange, har han ikke villet tage godbidder. I dag har jeg så prøvet at lave ekstra lækre godbidder: Smørkugler med forskellige slags nødder i, og det er han helt VILD med. :mums: For lidt siden sidder jeg så og spiser min aftensmad og nyder et glas rødvin ved sofabordet (ja, altså, foran fjernsynet, ikke ). Jeg kommer så til at vælte glasset, så der bliver spildt rødvin udover gulvet og et lammeskind. Jeg skynder mig ud på badeværelset og skyller lammeskindet, og da jeg kommer ind i stuen igen, står Tyson halvt oppe på sofabordet og spiser min spicy kylling! Jeg fjerner tallerkenen, og henter en spand med sæbevand, så jeg kan skrubbe gulvet. Det synes Tyson er en sjov leg, så han giver sig til at hoppe rundt i rødvins/sæbevandsblandingen og prøver at slikke sæbevandet op. Jeg verfer ham væk og fortsætter med at prøve at skrubbe de lilla pletter af mit afhøvlede plankegulv. Lidt efter kigger jeg efter Tyson - lige i rette øjeblik til at se ham snuppe en af de gulerødder, der ligger på en anden tallerken på bordet! Jeg får guleroden fra ham og fortsætter med gulvet. Men SÅ går det ellers rigtig løs med fyrværkeri lige uden for vinduet - så larmende har det endnu ikke været, og der er jo også en masse farver osv., som Tyson kigger lidt forskrækket på. Jeg skynder mig derfor at synge "hurra hurra" og danser ud i køkkenet, hvor jeg smider nøddesmørkugler til ham. Der danser jeg så syngende rundt, mens Tyson leder efter smørkugler på gulvet og selv danser lidt rundt af glæde over, at de er så lækre. Da de værste brag er overstået, går vi ind i stuen, og jeg fortsætter den håbløse kamp med at prøve at redde mig gulv. Tyson er nu i rigtigt festhumør og danser først lidt rundt og prøver at kysse mig i hele hovedet. Derefter finder han ud af, at lammeskindet smager noget så lækkert dér, hvor jeg spildte rødvin (den lille sut), så han slikker det godt og grundigt igennem. Nu har jeg så fået spist færdigt, og Tyson ligger og ser lidt træt ud - sikkert en blanding af at være dopet og at have holdt "det muntre køkken"-fest med mor her. Det må da være en god måde at komme ind i det nye år på! GODT NYTÅR!

I dag fik jeg endelig fat på hende den hunde-clairvoyante, som Ascha arbejder sammen med. I nat, når Tyson sover, vil hun prøve at få kontakt med ham for at "tage sig en lille snak" med ham om hans alene-hjemme-angst og hans utryghed ved fremmede hunde. Jeg håber, at hun kan komme i kontakt med ham. Jeg skal ringe til hende igen om en uge, så burde jeg være begyndt at kunne se en forskel. Man kan jo tro på det eller lade være, men jeg har en ret alternativ mor, så jeg er åben for det meste. For øvrigt løb jeg i går ind i min nabo, som ellers er flyttet, men som lige var forbi for at aflæse el. Hun hilste også på Tyson og kommenterede, at han vist har det godt hos mig. Hun syntes, at han virker meget rolig og velafbalanceret nu, mens hun i starten syntes, at han virkede usikker og lidt nervøs. Det blev jeg jo glad for og lidt stolt over at høre.

Faktisk matcher Tyson min sofa helt perfekt, så man kan ikke se, at han fælder i den. Ret så praktisk. :5up:Man skal bare passe på med at sætte sig i den med sorte bukser. :blink:

Nej, det synes jeg heller ikke. Jeg gav 4000 kr. for Tyson, da han var 14 mdr., og han er også en blanding og alle pengene værd.

Tja, det kan jo godt tænkes, men hvis jeg stod og skulle have en hund til, ville jeg nu også blive meget fristet af de skønne billeder, 5000 kr. eller ej. :blink:

Ja, den her undskyldning for at tilbagelevere hunden fik i hvert fald min underkæbe til at rasle ned mod gulvet: "Nogle uger senere kom de for at aflevere den tilbage, fordi den ikke matchede sofaen"

Næh, de hunde, vi kender, er også utrygge eller bange. Uh, jeg er sur på de dumme mennesker, der ikke kan begrænse deres bang og knald til nytårsaften!

Jeg har vist fundet din opdrætters annonce på Gipote: http://www.gipote.dk/annonce/show/15641 I hvert fald bliver hvalpene vænnet til børn og til andre hunde, og det er da positivt.

Det ved jeg ikke? Jeg kender nu heller ikke lige en anden hund, der er ligeglad, som han kan være sammen med.

Det fik jeg sagt for hurtigt, nu ligger han igen og ser bange ud.

Lige nu ligger han faktisk og snorker, selvom der lige har været et ordenligt knald. :5up:

Øv, jeg bliver så ked af det her: http://www.bt.dk/article/20081222/kaeledyr/81222059/ Tjek nogle af de undskyldninger, folk kommer med, når de leverer hunden til internatet: - Vi hører de dårligste undskyldninger fra folk, der kommer for at aflevere deres hunde. For nogle år siden kom der et par fra Nordsjælland, der havde forelsket sig i en lys Golden Retriever. Nogle uger senere kom de for at aflevere den tilbage, fordi den ikke matchede sofaen, siger formand for Dyreværnet Sanne Rosbøg til bt.dk. Manden var i det mindste ærlig. På Rødovre Dyreinternat, hvor Sanne Rosbøg arbejder som frivillig er den mest gængse undskyldning for at aflevere hunden tilbage, at der pludselig er opstået allergi i familien. - Selvfølgelig er der i nogle tilfælde, at det er sandt, men langt de fleste gange kommer de og afleverer hunden sammen med barnet, der angiveligt skulle have allergi, men når de så står herude og leger med dyrene, fejler de sjovt nok ikke noget, siger Sanne Rosbøg.

Jeg har givet ham 1 pille x 4 i dag. Han vejer 6 kg, så ud fra rådene om dosering i baldrian-tråden regnede jeg med, at det måtte være den rette dosis. Det er Matas' baldrianpiller, der indeholder 75 mg ekstrakt af valerianerod svarende til 112-225 mg droge (hvad det så end er for noget). Jeg håber, at det hjælper ham lidt. Men lige nu ligger han og gemmer sig under sengen efter at have hørt nogle meget høje knald, så jeg er glad for, at jeg har de stærke sager til i morgen.

Skal man selv arrangere sådan en fototur, eller laver de nogle, som man kan melde sig til? Og hvor kan man så se, hvornår der er fototur i ens område? Jeg synes ikke, at jeg kan læse mig til det på hjemmesiden?

Åh nej, hvor frygteligt! :ae: :ae: :ae: Hvad skete der?

Når jeg ser ham ligge sådan her og se så sød ud, synes jeg alligevel, at han er det hele værd.

Ej, nogle gode billeder! :klap: Jeg elsker, når de løber, så hængeørerne står lige op i luften. Mine yndlingsbilleder er dog "tandbillederne", særligt det hvor Simba ligner en faaarlig kamphund.

Jeg har engang bidt en hund. Men til mit forsvar var jeg kun 2 år. Mine forældre havde en ven på besøg med en stor labradorblanding. Den snuppede vist en kiks, som jeg havde lagt fra mig, og da jeg prøvede at tage den igen, snappede den mig (altså, den markerede bare). Jeg valgte så at bide igen, lige i øret. Og så begyndte både hunden og jeg at tude (ok, hunden hylede vist nærmere). Hundeejeren og mine forældre skyndte sig hen for at trøste hvert deres "barn" og skældte hinanden ud. Jeg kan ikke rigtig huske det selv, jeg husker bare hunden som rigtig rar og godmodig - og KÆMPEstor i mine barneøjne.

Hi hi, karate-gravhunde - ligesom Kung Fu Panda.