sonja77

Øv, en trist historie. :cry: Jeg er ellers en af dem, der tidligere ikke havde fordomme om kamphunde, og da jeg lige fik Tyson, fik han altid lov til at hilse på dem (det gør han ikke længere, da han er begyndt at tænde helt af på den type udseende og derfor gør af dem - og jeg synes trods alt ikke, at det er smart, at han ligefrem provokerer dem). Men nu synes jeg efterhånden ikke længere, at jeg føler mig tryg ved de hunde og ville f.eks. ønske, at de ikke løb løs i hundeskovene (selvom jeg sagtens kan forstå, at kamphundenes ejere også gerne vil kunne lade deres hunde løbe frit). Jeg har bare hørt for mange slemme historier, og denne er jo en af de stygge. Også fordi der ikke var tale om en af "den slags" ejere. Min kollega passede for nyligt sin venindes amstaff, som min kollega altid har beskrevet som fantastisk sød og kærlig, godt opdraget og velsocialiseret. Da de var ude at gå tur, slog det så åbenbart pludselig klik for den, da de passerede en anden hund, og den prøvede at angribe den. Heldigvis havde min kollega sin kæreste med, som nåede at hjælpe hende med at holde amstaffen, for hun kunne ikke holde den selv. Jeg var der jo ikke, så jeg ved ikke præcis, hvad der er foregået, eller hvad den anden hund evt. har gjort, der kan have virket provokerende på amstaffen. Men derfor synes jeg alligevel, at det er en ubehagelig historie, ikke mindst fordi den anden hund var en cairn, så jeg tror ikke, at der havde været meget tilbage af den, hvis amstaffen havde fået fat i den.

Jeg kan godt huske den historie, jeg blev så harm over den træner - og nu blev jeg gal én gang til, da jeg læste historien igen. Men hvor er det dejligt, at det ikke har ødelagt det for din dejlige hund, og at det gik så godt med hyrdningen.

Ikke for at gøre dig mere forvirret - jeg ved, at du virkelig har gjort dig mange overvejelser om racen. Jeg spørger af ren nysgerrighed, og fordi jeg selv er lidt forelsket i racen: Hvad er grunden til, at valget ikke er faldet på en japansk spids? Er det dens tendens til gøen?

Søde vovse.

Hi hi, Aslan tror, at han er lillebitte og kan forsvinde bag gardinet.

Jeg har sendt en pm.

Hvor er "heroppe"?

Ja, det er svært. Jeg har virkelig nogle store op- og nedture, jeg veksler konstant mellem at tro på, at det nok skal gå, til at være til at kaste håndklædet i ringen. Fordi jeg er så ustabil lige nu, bliver jeg meget påvirket af alt andet omkring mig, så hvis jeg har sovet dårligt/der er noget der går galt på arbejde/der er en anden hundeejer der vrisser af mig/eller hvad det nu kan være, ryger jeg helt ned i kulkælderen og kan kun tænke negative tanker. Det er ret psykisk anstrengende.

Ja, det lyder godt nok som lidt af en skrækblanding i mine ører! Det der lyder da som alt for lidt aktivering for langt de fleste hunde (Tyson ville i hvert fald kravle på væggene) - for slet ikke at tale om en border! Det er sgu synd for den hund.

Her: http://www.hunde-forum.dk/hunde-u-stamtavle/4542-pomeranier-og-hvad-mere.html Ja, det gør han. Jeg kunne godt tænke mig at møde Mysla for at se, hvor meget de ligner hinanden i virkeligheden. Jeg kan jo altid genkende virkelig meget, når du skriver om hende.

Hi hi, faktisk oprettede jeg for nylig en tråd, hvor jeg opfordrede folk til at gætte, for jeg ved det ikke selv. Og konklusionen blev, at det meget vel kunne være en islandsk fårehund!

Præcis! Sådan er det også med Tyson. Pludselig vil han gø af alt og alle. Det må jeg prøve. Der er desværre ikke noget sted i nærheden, hvor jeg kan lade ham løbe løs om morgenen. Der er et lille grønt område i nærheden, hvor hundeejerne efter fælles overenskomst lader hundene gå løs, men der er altid rigtig mange hunde om morgenen, så der tager jeg ham aldrig hen på en stressdag. Jeg prøver for så vidt muligt at undgå andre hunde på stressdage, men det er svært, da der er mange hunde i området, og mange går morgentur på samme tidspunkt som os - ja, der bliver faktisk gået tur hele morgenen, for jeg har prøvet at gå med ham en halv time tidligere eller senere, men der er lige så mange hunde. Det tror jeg ikke, min mor er rimelig god til at stimulere ham. Han stresser heller ikke over at være blevet passet en enkelt dag eller aften, det er typisk hvis han er blevet passet to dage i træk eller har overnattet hos hende.

Jeg skulle have en lille hund, der kunne sidde i min cykelkurv. Hunden skulle være kvik, lærenem og samarbejdsglad og synes, at det er sjovt at gå til træning, lære tricks osv. Den skulle være kærlig og elske at nusse og kæle på sofaen. Det skulle ikke være en race med trang til at strejfe eller med for stort jagtinstinkt. Og jeg ville ikke have en hund med med pels, der kræver hundefrisør. Min Tyson (pomeranierblanding) opfylder alle de kriterier. Men faktisk valgte jeg ham, fordi han ligner en lille ræv.

Frederiksberg

Ja, hun er skøn. Jeg prøver at lade være med at lade mig gå på af hende, men det er svært - jeg tager mig selv i at gå og syde indvendigt, når jeg har mødt hende.

He he,jeg kan godt lide billede nr. 3, hvor Aslan ligner en, der tror, at han selv er en farlig asegud.

Han gør ikke længere af hunde på lang afstand, så det går nok ikke. Men hvis du kan klæde hende ud, så hun ligner en stor kamphund, kan vi helt sikkert bruge jer.

Uh, måske kan jeg bruge den der store, rolige hanhund i området som ufrivillig figuranthund! Hans ejer lader den altid løbe løs, også hvor man ikke må, og hun nægter at kalde den til sig, når den går hen til Tyson, for som hun siger: "Det er jo din hund, der er dum". Jeg tror sgu ikke, at den vil løfte et øjenbryn af Tyson, hvis han gør af den, så måske skal jeg bare lade gøre det, næste gang vi ser den? Ejeren synes i forvejen, at jeg er dybt idiot og pylrer om min hund, så mit forhold til hende kan vel ikke blive meget værre.

Det nytter da ikke, fjollehoved, Tyson gør jo aldrig af Stasia. Men ellers tak.

Ja, det kan jeg godt se. Jeg har desværre ikke bil, så det er lidt svært. I weekenderne cykler jeg gerne til fritløbsområder, og det er helt sikkert godt for træningen, når vi kan gå tur på f.eks. Damhusengen, hvor både jeg og Tyson kan se de andre hunde på lang afstand. Det kan desværre ikke lade sig gøre i hverdagen. Jeg tror desværre tit, at han har haft for meget "succes" med at gø, fordi de andre hunde jo netop fjerner sig. Og det er svært at finde figuranthunde, synes jeg. Vi trænede i en periode med Bujus Samson, men nu er Tyson blevet så glad for Samson, at der ikke er nogen form for træning i det længere, bare hygge. Vi har også mødtes med Ascha og Thailo en enkelt gang, og det var rigtig fint, fordi Thailo bare ignorerede Tyson, når han begyndte at gø. Men jeg kan ikke lige finde nogen at træne jævnligt med, desværre. Hvis han er løs, og jeg bare bakker stille og roligt, bliver han ved med at gø. Jeg skal gå/løbe et godt stykke bagud, for at han holder op med at gø og i stedet løber hen til mig. Når han er i snor, kan jeg jo ikke rigtigt bakke væk fra ham? Eller, det kan jeg godt, men så hiver jeg ham jo bare med?

Jeg melder mig også på vognen, jeg synes, at det er meget imponerende, at Ninjamor vil bruge så meget tid på at give råd herinde. Det er bare skønt at vide, at man altid kan få god input fra hende, hvis man bøvler med et eller andet. :5up: Edit: Jeg synes også, at jeg lærer meget af de svar, hun giver til andre, selvom jeg måske ikke selv står med prævis det samme problem.

Det har du helt sikkert ret i, Tyson kan også godt lide faste rutiner. Problemet er, at jeg ikke kan lægge pasningen af ham i faste rutiner, da det jo afhænger af, hvilke aftaler jeg har en given periode. Jeg har ham jo med på arbejde, så det er kun, hvis jeg f.eks. skal mødes med nogle venner om aftenen og ikke kan tage ham med, at han bliver passet. Du må gerne blande dig (er det ikke noget med, at du skulle skifte brugernavn til blandemaskinen :blink:). Det er da interessant at høre andet input. Ja, jeg har haft adfærdsbehandler inde over, og jeg kan helt sikkert også se en stor fremgang i forhold til, da vi startede (vi har trænet siden august). Men hvis problemet helt kunne forsvinde på et par måneder, ville det da være fantastisk! Hvordan ville du da gribe det an? Jeg har jo ikke en dyt forstand på det, jeg gør bare, som jeg har fået besked på. Jeg har hele tiden tænkt, at det tager længere tid, fordi vi bor i byen, hvor der er mange hunde, og der derfor er mange situationer, jeg ikke kan kontrollere. Jeg oplever f.eks. ofte, at folk lader deres løse hunde løbe hen til Tyson, selvom jeg beder dem om at kalde dem til sig. Ok, super. Jeg kan godt se, hvad du mener. Men hvad skal jeg gøre i stedet? Er det ikke lige så slemt at lade ham hidse sig mere og mere op i et gøanfald? Det har jeg jo ikke lyst til (hverken for hans skyld eller pga. de sure kommentarer fra andre hundeejere om, at jeg skal opdrage min hund ), men hvis det er bedre for ham, så må jeg jo gøre det. Jeg troede, at Ninjamor så alt! Altvidende og altseende. :blink:

Der er ikke noget mønster i pasningen, det veksler en del, så det passer meget godt. Det er vel rigtigt nok, men jeg ser ham ikke som værende færdig med sin desensibiliseringstræning? Jeg regner med, at det er noget, jeg skal træne et godt stykke tid endnu, før det rigtigt sidder fast? Er det afledning, hvis han får godbidder, mens han ser hunden passere? Altså, han ser på hunden, men får godbidder imens? Jeg vil sige, at jeg ser en forskel mellem hans "stressdage" og almindelige dage. På almindelige dage opfatter jeg det som om, at han i mange tilfælde selv kan holde sig i ro, og jeg belønner ham så for det med godbidder (jeg kan måske tage fejl? Men det er min opfattelse af situationen). På stressdage er det ganske rigtig mig, der holder ham i ro, og han er altså ikke selv rolig - men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre? Ok. Så først øvelser og søg, når han er helt afslappet. Måske misforstår jeg spørgsmålet - men han vil jo videre og snuse rundt osv. Han synes, at det er kedeligt bare at blive stående på samme sted.

Han har separationsangst i ret svær grad, hvilket jeg har arbejdet med, siden jeg fik ham for 7 måneder siden. Han er meget glad for min mor og stresser ikke længere over at blive passet af hende en enkelt dag, men hvis han f.eks. bliver passet to aftener i træk (eller endnu værre natten over), kan jeg mærke det på ham en dag eller to efter. Det er også det, jeg har gjort i "ikke-gø"-træningen, og det er jo heldigvis gået rigtig meget fremad med den. Men når han er meget stresset, har han så en "dårlig dag", hvor han pludselig slet ikke kan kapere det, selvom han generelt er blevet meget dygtig til at være ok med de andre hunde. Jeg afleder ham aldrig, mens han stadig har hunden i syne - der lader jeg ham se hunden passere, mens jeg prøver at holde ham rolig med ros og godbidder. Når hunden så er væk, har jeg brugt kontaktøvelserne for at han ikke skulle hænge fast i sin stress fra situationen - men det er måske forkert? Jeg vil lige nævne, at jeg kun har gjort det på "stressdagene" - på almindelige dage kan han hurtigt ryste det af sig, selvom han har gøet af en hund, og så lader jeg ham bare snuse og går videre. Jeg lader ham som sagt altid se det, han er optaget af (dvs. hunden), indtil den er væk. Men hvad gør jeg så bagefter for at få ham til at afreagere? Han vil jo gerne videre. Skal jeg bare blive stående lade ham være? Ja, jeg tror det giver mening - og tak. Men som jeg spurgte ovenfor: Bliver jeg bare stående og venter uden at gøre noget, eller hvordan? Og hvordan kan jeg se, hvornår han har afreageret helt?