sonja77
Members-
Antal indlæg
21.485 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af sonja77
-
De er bare så skønne... vi ser ALt for få billeder af dem, efter min mening. Sheila er da bare for kær, den "lille skødehund". Men jeg er altså også helt vild med Mysla, for hun ligner en stor Tyson.
-
Jeg har et sent møde på arbejde (MEGET sent, kan tidligst gå kl. 20 ), så jeg er en no-show.
-
Åh nej, det er jeg ked af at høre. :ae: :ae: :ae:
-
Årh, kom nu, det lille nips kan du da sagtens bære. :blink:
-
Hvad hentyder du til?
-
Sikke en sjov tråd! Jeg har desværre ikke sådan nogle eksempler. Nå jo, i dag da Aina og jeg gik tur med Lumi og Tyson i Søndermarken, løb Tyson på et tidspunkt hen mod Lumi og kaldte hende til sig med et vov, da hun løb i en anden retning, end den vi gik. Men jeg tror nu ikke så meget, at det er en menneskeregl, han prøvede at håndhæve, som at han bare foretrækker at have "flokken" samlet. :blink: Han har også engang skældt Rosas ejer ud, da hun irettesatte Rosa lidt hårdt (faktisk fordi hun syntes, at Rosa drillede Tyson). Tyson mente ikke, at der var nogen, der skulle skælde hans veninde ud, så han stillede sig imellem Rosa og Lisbeth (Rosas ejer) og sagde meget bestemt VOV-VOV til Lisbeth. Ja, jeg ved godt, at det ikke er en historie, der hører til trådens emne, men jeg synes, at den er skæg, så nu fortalte jeg den alligevel. :blink:
-
Jamen, det er jo det helt klassiske. I starten sørgede jeg for at holde os på så lang afstand af hundene, at han ikke gøede (og det var altså ret så lang afstand ), og gav ham så godbidder, mens jeg roste ham i roligt stemmeleje, mens han så dem passere. Langsomt har vi så kunnet komme tættere og tættere på. Vi har også trænet en del med Bujus Samson som figuranthund, hvor vi gik i cirkler om ham - først langt fra, og siden tættere og tættere på - mens Tyson fik ros og godbidder for ikke at gø. Senere byttede vi, så Samson gik i cirkler om os, mens Tyson fik ros og godbidder for at forholde sig roligt. Når der er "gået galt", og han er begyndt at gø, har jeg stoppet ham ved roligt at sige "stop" (det signal kender han) og har så rost og givet godbidder, når han har stoppet. Jeg er så gået lidt væk med ham, så han ikke var så tæt på hunden. Typisk har det jo været min fejl, at han er begyndt at gø, fordi jeg har troet, at han kunne være tættere på, end han egentlig har været klar til. Jeg har derfor sørget for at lægge mere afstand på efterfølgende. Når vi har mødt en hund, som jeg har vurderet, at han ville kunne hilse roligt på uden at gø (og har fået ejerens tilladelse til at lade ham hilse), har jeg givet ham signalet "værsgod, hilse". Det har han virkelig taget til sig som et signal til, at nu kan han hilse pænt på hunden uden at gø af den. I starten fik han sjældent lov til at hilse på hunde, han ikke kendte, da han havde svært ved at håndtere det, men nu får han lov til at hilse på en del fremmede hunde. Sammen med den direkte træning, har vi også lavet en del indirekte træning, ved at lave mange samarbejds- og kontaktøvelser. Nå ja, og så er der den lidt "kontroversielle" del af træningen - i hvert fald noget, jeg har fået mange hug for af andre hundeejere, også selvom jeg har sagt, at det er på min adfærdsbehandlers anbefaling. Hvis vi er kommet i en situation, som Tyson ikke har været parat til at håndtere, og hvor vi ikke har haft mulighed for bare at gå væk - f.eks. når vi i starten skulle passere tæt forbi en hund på en smal sti, hvor vi ikke kunne gå ud til siden, eller hvis en stor, løs hanhund, kom stormende hen til ham - har jeg tilbudt ham at komme på armen. Jeg har naturligvis ikke panisk flået ham op, ynket ham e.l., men bare stille og roligt ladet ham komme op og væk fra den situation, der var for meget for ham. Hold da op, hvor har jeg skullet høre mange kommentarer om, at jeg lærte ham at være bange, og at det var mig, der skabte problemet for ham. Men det var jo IKKE noget, jeg gjorde, før han fik sit problem. Og det har virket! For nu har han tillid til, at jeg nok skal hjælpe ham, hvis han har brug for det. Nu er han begyndt jævnligt at kunne hilse pænt på store hunde, hvilket han aldrig kunne før - selvom de andre hundeejere gerne har villet fortælle mig, at jeg gjorde ham bange for de store hunde ved at tage ham på armen. Nu hvor han er blevet så dygtig, tager jeg ham sjældent på armen. Hvis jeg f.eks. kan se, at det er lidt for meget for ham, at en stor hanhund snuser til ham, kan jeg typisk nøjes med at sætte mig på hug mellem hundene, så Tyson kan "komme i ly" bag mig. Og så er han ok og gør ikke af den store hund, hvilket var utænkeligt for kort tid siden. Tyson bruger nu nogle gange på eget initiativ det med at komme på armen, hvis en situation bliver for meget for ham. Hvis f.eks. en stor flok hunde stormer hen mod ham i vild leg, beder han om at komme på armen, i stedet for at gå amok og gø som en sindssyg, hvilket var hans tidligere strategi. Han kan så fint komme ned og hilse, hvis der kommer lidt mere ro på. Eller hvis en voldsom unghund bliver ved med at ville springe på ham og ikke forstår hans signaler om, at det gider han ikke, så går han ofte først om bag mine ben. Hvis hunden så alligevel bliver ved, også efter at han har sagt fra med et arrigt vov eller en knurren, så beder han om at komme på armen frem for at lave gøkoncert. Jeg tager ham ikke altid på armen, når han beder om det, nogle gange vurderer jeg, at det er nok at sætte mig på hug og lade ham komme "i ly" mellem mine ben eller bag mig. Det afhænger af situationen og hans stressniveau. Og han er også blevet bedre til at sige helt kort fra, uden at hidse sig op i en hysterisk gø-spiral. Det er jo ikke alle hunde, han hilser på, som han rigtigt gider. Det synes jeg er helt ok, og jeg synes også, at han skal have lov til at gøre hunden opmærksom på, at han ikke gider at snakke med den. Hvis han prøver at gå sin vej, og hunden bliver ved med at følge efter og ville snuse til ham eller puffe til ham, selvom han knurrer af den, siger han et kort "lad mig være"-vov, der er svært at misforstå for de fleste hunde (altså undtagen nogle af de voldsomme unghunde ). Jeg synes, at det er rigtig fint, at han kan begrænse sig til det, for tidligere ville han som sagt være flippet skråt i sådan en situation. Og han virker også rolig bagefter, hvor han tidligere ville have været stresset i et stykke tid efter. Og jeg tror altså på, at det er fordi han stoler på, at jeg nok skal gå ind og tage over, hvis situationen bliver for meget for ham. Det blev en længere smøre - nok især fordi jeg følte, at jeg skulle forsvare det der med at tage ham på armen, for det hører jeg virkelig meget for. Men det har altså fungeret for os, så æv-bæv til alle dem, der har skældt mig ud for det. :blink:
-
SejhedsTyson - det burde næsten være hans nye kælenavn! :blink:
-
Tak. Det er jo ikke fordi, at vi er helt "færdige" - jeg tror, at vi skal blive ved med at træne i et godt stykke tid for at få det til at sidde rigtig fast, og der vil sikkert også være nogle tilbagefald nogle gange. Men altså, der er jo bare en verden til forskel på at gå tur med ham nu og for nogle måneder siden. Jeg kan jo ligefrem slappe af og bare nyde turen!
-
Som jeg har fortalt lidt om tidligere i forskellige tråde, har Tyson haft et stort problem med at gø voldsomt af alle fremmede hunde. Jeg har fået hjælp af min adfærdsbehandler, og Tyson og jeg har trænet ikke-gø i et godt stykke tid efterhånden. I starten skulle han nærmest bare se en anden hund som en prik i horisonten, så begyndte han at gø. Først syntes jeg næsten ikke, at der var nogle fremskridt, og det var lige jeg troede, at det aldrig ville blive bedre! Heldigvis begyndte der så at komme lidt fremskridt. Nogle gange kom der er stort ryk fremad, andre gange var der stilstand i lang tid. Nogle gange var der lidt tilbagegang, og der har hele tiden været både gode og dårlige dage (typisk afhængigt af hans stressniveau). På et tidspunkt, hvor det ellers var begyndt at gå ret godt, blev han angrebet til agility, og et par uger efter så han sin legekammerat bliver angrebet af den samme hund. Det satte ham desværre tilbage i træningen, selvom det ikke var så slemt, som jeg havde frygtet. Men nu har det bare gået rigtig godt i et stykke tid efterhånden, og jeg er simpelthen så pavestolt af min lille musling! De sidste par uger har han på det nærmeste ikke gøet af en eneste hund. Et par enkelte gange har han lige nået at sige et enkelt vov-vov - f.eks. da han så den doberman, som han hader og tidligere altid flippede så meget ud over, at han ikke var til at komme i kontakt med. Når jeg så har sagt "ah-ah", har han tiet stille, og lige så roligt siddet og set hunden passere, mens han har fået godbidder. I denne uge har vi oplevet flere af de situationer, der tidligere var mest kritiske: En hund, der kom imod ham på et smalt fortov, hvor han ikke kan komme ud til siden. En unghund, der blev ved med at prøve at hoppe op af ham. En stor, løs hanhund, der kom løbende hen til ham, mens han selv var i snor. Og ikke en eneste af de gange har han gøet! De gange, hvor det har være for meget for ham, er han "gået i ly" bag mine ben og har stolet på, at så skulle jeg nok holde hunden fra ham, så han ikke behøvede at gø af den. :5up: Det er jeg bare så lykkelig for, da jeg tager det som et tegn på, at han har fået opbygget tillid til mig. Det giver mig simpelthen sådan en varm følelse i kroppen, at han er blevet så dygtig. Min dejlige, dejlige vaps.
- 22 svar
-
- 6
-
Ja, det tænkte jeg også på - kan man måske markere det ved at sætte nogle farvede pinde i jorden eller sådan noget? Bare så andre hundeejere har en chance for at se, at der foregår noget ud over almindelig hundehygge? Jeg tror, at der vil være stor interesse for træning i Søndermarken (hvis det bliver annonceret ordenligt, så folk opdager, at det er der ), for man skal typisk lidt langt væk for at træne, når man bor midt i København/på Frederiksberg. Jeg tager tog og bus til hhv. Charlottenlund om sommeren og Gladsaxe om vinteren, og jeg ville da være glad for kortere transporttid.
-
He he, det kan være, at du skal arrangere det for os. :blink:
-
Månedens hund december 2008 "Møgbeskidt hund"
topic svarede på sonja77's Administrator i Bliv månedens hund
Jeg skulle lige til at skrive, at Tyson ikke kunne være med i denne måneds kategori - og så gik det op for mig, at det var en stor, fed løgn. Jeg har nemlig nogle dejlige mudderbilleder fra en af vores ture i Hareskoven med Buju og Samson. Det er det første billede, der skal med i konkurrencen. Det andet har jeg bare sat på for at vise, hvor dejlig mudret til han var over det hele. :blink: -
Han er bare så smuk, ham Jason-drengen. :hjerte:
-
Vi er som sagt MEGET dårlige til at ses på den side af familien. Jeg har lige sendt hende et julekort, og det er vist det tætteste, vi kommer på at ses i år. :blink:
-
Ja, jeg føler mig i hvert fald fra Fyn, da jeg flyttede med min mor til Svendborg, da jeg var 9-10 år, og blev boende der, indtil jeg flyttede hjemmefra. Er dog født i Jylland med sjællandske forældre, så jeg har aldrig talt "flydende" fynsk. :blink:
-
Jeg synes, at det lyder interessant. Man skal nok bare være forberedt på, at det ikke er alle hundeejerne, der vil opdage/respektere, at der er træning, så man kan sikkert risikere, at der kommer en del hunde løbende over for at se, hvad der foregår. Det kunne jeg i hvert fald forestille mig. Og så ville det måske nok være smart at lægge træningen på et af de tidspunkter, hvor der ikke er allerflest hunde. F.eks. er der tit træf ved middagstid om søndagen, så det er måske ikke det mest optimale tidspunkt, tænker jeg.
-
Århhh, Aslan er altså en dejlig sne-vapper. Og hyggeligt med lidt fynsk dialekt, jeg følte mig helt hjemme (kommer fra Svendborg).
-
Hvor ser det bare kanonhyggeligt ud. :5up:
-
Fantastisk billede af Dumle.
-
Min dyrlæge sagde, at man får den kraftigste virkning ved at bruge både diffuser og halsbånd (det står også på emballagen), så det valgte jeg. Hvis I ender med også at købe en diffuser, så vær opmærksom på, at man bare kan købe en refill'er, når den første løber tør efter ca. 1 mdr. Så man behøver ikke at ofre lige så mange penge næste gang. Halsbåndet har også en virketid på ca. en måned.
-
Øv, det er surt. Det er sgu hårdt med den træning, og så er det rigtig øv, når der er tilbagegang. :ae: Har I prøvet med DAP? Efter dyrelægens anbefaling købte jeg både sådan en diffuser til at sætte i stikkontakten og et halsbånd. Efter et par dage kunne jeg mærke en forskel på Tyson. Diffuseren skal sidde i det rum, hvor hunden opholder sig mest, når den er alene. Og så skal man helst ikke lufte ud de første par dage, så DAP'en rigtigt når at "hænge" overalt i luften. Det virker ikke på alle hunde, men det er da et forsøg værd?