sonja77

Så skal du ændre din signatur til kyllingetanten. :blink:

Hmm, der var ikke rigtig noget i den retning, jeg havde forestillet mig. Men tak for hjælpen alligevel.

Jeg kender godt det der med at være overtroisk, jeg altid lidt nervøs, når jeg fortæller om Tysons fremskridt - for måske begynder det så at gå dårligt! Men det lyder da til, at det stadig går fint med Mysla. At hun blev lidt stresset over kaninerne, er der vel ikke noget at sige til.

Min niece på snart otte år er vild med hunde. Hun har ikke været vant til hunde tidligere, men gør alt for at blive venner med Tyson og er altid meget interesseret i det, jeg fortæller hende om hunde. Efter at jeg fortalte hende lidt om hundesprog, kravler hun nu altid rundt på gulvet og smasker og blinker, når hun er sammen med Tyson. Jeg tænkte derfor, at en god julegaveidé kunne være en hundebog henvendt til børn. Er der nogle, der kender en eller flere gode af slagsen?

Næsten rigtigt. Det er duften af de feromoner, som tæven udskiller, når hun ammer hvalpene. Det nye nummer af "Hunden" har for øvrigt en artikel af Irene Jarnved, der handler om at lære hunden at håndtere nytårsaften.

Inspireret af Aslans dynebillede: Tyson elsker, når jeg tager dynen ind på sofaen om aftenen, så vi kan hygge foran fjernsynet eller med en god bog (ok, Tyson er ikke den eneste, der elsker det ).

Jeg kan se, at min arbejdsplads også er nævnt. Ja, vi er nogle værre nogle, vi lokker folk til at tro, at orangutangerne er små børn, så når vi får dem til at støtte os i kampen for at redde orangutangen fra udryddelse, er vi skyld i, at en masse sultne børn dør. Helt alvorligt, så synes jeg, at det er usmageligt, når velgørende organisationer går ud og fordømmer, at folk støtter andre organisationer end dem selv. Nogle mennesker vil gerne støtte natur og dyr, andre vil støtte mennesker, nogle vil støtte begge dele... og det er vel op til folk selv. Jeg ville f.eks. aldrig gå i pressen og kritisere, at nogle mennesker giver penge til Kattens Værn og i samme åndedrag antyde, at det er Kattens Værns skyld, at orangutangen er udrydningstruet - "for katten er jo ikke udrydningstruet, så hvorfor skal den have hjælp"? Heldigvis er de fleste velgørende organisationer gode til at støtte hinanden og udveksle erfaringer, der kan hjælpe hinanden. Og til at glæde sig over, at der er så mange mennesker, der gerne vil støtte en god sag, om der så drejer sig om flygtninge, forældreløse børn, tigere, isbjørne eller noget helt andet.

Det er bare så dejligt, at det går godt! Vend endelig tilbage med updates, når I begynder at træne ikke-gø og andet.

Så kære, så kære... :hjerte:

Prøv at spørge Zarina - Tyson parrede nemlig hendes Stasia, sidst hun var i løb. Tyson er eller kastreret, ikke steriliseret. Og siden kastrationen har der ikke været tegn på hans tidligere frustrationer over løbske tæver. Men Stasia var åbenbart lidt for lækker, og lynhurtigt havde lillemanden 1-2-3 gennemført et samleje - til min og Zarinas store forbløffelse. Jeg har dog ikke hørt, at Stasia skulle være blevet falsk drægtig.

Sådan da, den var i hvert fald ikke så panisk, som den blev, når den ikke have en lille fjer på. Tyson er jo en feinschmecker, så måske skulle jeg investerer i en god årgangsvin. :blink:

Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan love. :blink:

Så Snevinter, nu må du altså snart på banen og fortælle, hvor langt du er kommet i din genlæsning af bones-bogen! Jeg har lige læst den del om hunde, der bliver stemplet som aggressive, fordi de siger fra over for uhøflige hunde, og de uhøflige hundes ejere, der siger "jamen, h*n vil bare hilse". DET ramte plet, for det er helt sikkert en af de ting, jeg har gjort forkert med Tyson: Jeg har ment, at det var ham, der havde et problem, når han knurrede e.l. af en vild unghund, der nærmest sprang i hovedet på ham. Heldigvis er jeg blevet klogere på det punkt. Og jeg prøver at have mere fokus på at "beskytte" ham i de situationer, sådan som forfatteren skriver, at man skal som en god leder. Det er også noget, min adfærdsbehandler har sagt, at jeg skal. Derfor er en af de ting, jeg arbejder med, selvom der stadig er situationer, hvor jeg begår fejl. Og så prøver jeg at lukke ørene for de kommentarer, jeg får fra andre hundeejere, der mener, at jeg er overbeskyttende og pylrer om min hund, og at "hundene skal klare det selv" og fortæller, at deres store, hyperaktive unghunde ikke mener noget ondt med det, så at jeg bare skal lade dem tromle Tyson.

He he, jeg sad og tænkte på, om jeg turde dele, hvad jeg syntes var en ret pinlig historie - nemlig at min mor gav min barndomshund en øl nytårsaften, så den ikke skulle være så bange. Men så læste jeg dit indlæg, så min mor har åbenbart ikke været helt galt på den. Måske jeg skulle overveje at drikke mig en lille kæp i øret sammen med Tyson-manden? :hmm::blink:

Jeg synes, at det er nogle gode råd, de andre har givet. Men jeg tænker på, at hvis du ligefrem er panisk angst for løse hunde, skulle du måske få noget professionel hjælp til at overkomme angsten? F.eks. af en psykolog, der er specialiseret i at hjælpe folk over angst og fobier? For når du har hund, så ER det svært at undgå løse hunde, for man vil jo gerne kunne tage vapsen med i hundeskov og andre fritløbsområder, hvor de rigtig kan få spænet igennem og snakket med andre hunde.

Jeg kan også kun lægge spor til Tyson på steder, hvor der kommer en del hunde forbi, så vi går altid sporet med det samme, det er lagt, og det har ikke været noget problem. Sidst vi lavede et spor, kom der en labrador forbi kort efter, at vi var færdige med at gå det. Den satte straks snuden i jorden og fulgte lige så fint mit spor. Ejeren så noget forbavset ud over, hvad hunden var så optaget af, for han kunne jo ikke se noget.

Det lyder da til at han klarede det ret fint i betragtning af, at I ikke havde øvet det rigtigt med ham? Og i betragtning af, at han var lidt syg? Jeg synes i hvert fald, at det lyder til at gå rigtig godt med ham, og at der ikke vil være de store problemer med ham, når I får trænet, at han skal være alene i længere tid. :5up:

Uhh ja, de er dejlige, kan især godt lide dette billede, hvor de hygger sig med samme marvben. Det slår dog ikke de billeder, du på et tidspunkt lagde ind, hvor Sascha stak hovedet ud gennem kattelemmen. Det var nogle af de sødeste og sjoveste hundebilleder, jeg har set.

Stakkels Oscar. :ae:

Tak for tippet. Jeg har allerede smidt den ud og købt en ny, men hvis det sker med den nye, vil jeg prøve dit råd. :5up:

Så husk lige at tage et billede af din kreation og lægge det herind til den tid, ikke?

Jeg kan sagtens forstå den følelse. Jeg tror dog ikke altid, at det har noget at gøre med, om folk har mødt hinanden i virkeligheden (selvom det selvfølgelig nogle gange har). F.eks. har jeg aldrig mødt PPP-Pero, men jeg føler alligevel, at jeg ved en del om hende og Pero, da vi igennem længere tid har fulgt hinandens op- og nedture i alene-hjemme-tråden. Derfor ville jeg måske nogle gange skrive et eller andet til hende (f.eks. "svarer det ikke til dengang Pero gjorde sådan og sådan"), som kan virke indforstået, hvis man ikke selv har fulgt med i den samme tråd. Og så er der bare nogle, man klikker hurtigere med (også virtuelt) end andre. F.eks. kom jeg hurtigt til at synes, at Aslan virkede sympatisk, selvom jeg aldrig har mødt hende. Derfor er jeg måske også mere tilbøjelig til at lægge ekstra mærke til hendes indlæg og tråde, fordi jeg er interesseret i, hvordan det går med hende og den store løve.

Det lyder rigtig godt, jeg tror, at du bliver glad for at have valgt at have god tid til den lille vaps. Så må du bare prøve at holde spændingen og forventningens glæde ud så længe - det kan nok blive svært. Hvilken hund er du skrevet op til (race, køn)?

Hvor er det dejligt, både for dig og for Mysla.

Tak. Og vi har jo netop lært hinanden at kende på H-F. Jeg synes, at det er fantastisk, at et virtuelt forum også giver mulighed for, at man kan lære folk at kende irl. Ellers ved jeg f.eks. ikke, hvor jeg skulle have fundet en "ikke-gø"-træningspartner og nu en hundeskovschauffør. :blink: