sonja77

Tak. Samme her. Helt enig.

He he, fantastisk kategori. Jeg kan desværre ikke være med, men er helt vild med de tre billeder af "balladehunde", der indtil videre er med.

Dét når vi nu ikke op på, for vi træner kun to gange pr. dag, og minimum to gange med samme tidsrum. Men han er meget dygtig lige nu. I går tog vi lige en gang til med 21 minutter, og det rørte ham overhvovedet ikke. Så gik vi op på 21 1/2 minut, og der reagerede han lige en tand for meget, men slet ikke slemt. I dag tog vi 21 1/2 minut igen, og denne gang var han helt cool. Og nu har vi lige øvet 22 minutter, og der var han da også fuldstændig rolig. :5up: Vi tager 22 minutter igen i morgen og går så op på 23 minutter, hvis alt går vel. Hvordan er Peros uge gået?

Det her synes jeg, at jeg har oplevet nogle gange. En ny starter en tråd og får så nogle andre svar, end det vedkommende havde håbet på. Og opfatter det så som et angreb, selvom svarene var holdt i en pæn og saglig tone. Jeg husker en tråd, hvor et nyt medlem bad om råd til, hvordan hun kunne forhindre sin hund i at ødelægge det bur, den sad i, når den var alene hjemme (den sad der, fordi den ellers ødelagde hele hjemmet). TS fik så at vide, at hunden havde alene-hjemme-problemer og fik råd til at træne alene hjemme. TS blev ret stødt, da hun følte det som et angreb og jo bare havde spurgt om råd til buret, ikke til alene-hjemme-træning. Et eksempel på, at man nogle gange får svar på noget andet end det, man har spurgt om - fordi engagerede hundemennesker herinde forholde sig til helheden i hundens liv. Og det må man tage med - selvom jeg da godt kan sætte mig ind i, at det nogle gange kan virke lidt overvældende på en ny person, og at man kan have tendens til at gå i forsvar. Jeg føler mig hverken gammel eller ny herinde, men jeg følte mig i hvert fald godt taget imod, da jeg kom (selvom der aldrig var nogen, der sagde velkommen til mig :blink:), også selvom jeg kunne mærke, at nogle kendte hinanden rigtig godt, også uden for HF. Men som Dinah skriver, jo mere man selv deltager, jo bedre lærer man folk at kende, og jeg mere hjemmevant føler man sig.

Hold da op, hvor er jeg fristet til at smutte over broen og snuppe lille Støv! Men der er faktisk ikke tilladelse til at holde hund i min andelsforening, og selvom jeg har fået dispensation til én hund, tror jeg desværre ikke, at naboerne siger ok til en til.

He he, det var mig, der skrev det, og straks fik jeg skylden for, at der aldrig er nogle poser tilbage i de københavnske parker (men jeg tager altså kun dem på Frederiksberg, for det er de bedste ). Jeg tager dog aldrig mere end højst tre-fire af gangen, og så har jeg dem med i lommen, indtil de er brugt op, hvorefter jeg tager et par stykker igen. Men jeg har da set nogle, der hamstrede næsten hele stativet.

Husk at lave en tråd med videoen, når Anders fortæller dig, hvor han har gemt den!

Det er det samme, jeg mener med ventetid. Jeg træner også alt muligt andet med Tyson ind imellem, for ellers ville vi kede os. Men nu hvor vi kun er fire på holdet, har vi meget mere tid med træneren hver især, og det giver altså mere. Det betyder også, at hun har mere tid til at lægge øvelserne individuelt an. Tyson er langt hurtigere end de andre hunde til at fange øvelserne, så hun sørger for at give ham ekstra udfordringer og tage øvelserne et eller to skridt videre med ham. Det ved jeg ikke altid nødvendigvis selv, hvordan jeg skal gøre. Nogle gange lærer hun og også nogle helt andre øvelser, fordi han allerede kan dem, som resten af holdet skal træne. Og det er virkelig lækkert med tid til mere feedback og individuel guidning.

Nu kan jeg altså snart ikke vente længere...

Jeg synes, at både max 10 og 12 hunde lyder af meget. På Tysons begynderhold var der otte hunde, og selv dét syntes jeg var for meget. Det gav for megen ventetid, for meget repetition og for lidt tid til den enkelte hund. Heldigvis sprang halvdelen af holdet fra efterhånden, og det hjalp på det. På det hold, hvor vi går nu, er der kun fire hunde, og det er en perfekt størrelse hold, synes jeg. Vi får helt klart meget mere ud af det.

Jeg fik Tyson, da han var 14 mdr., og jeg var hans tredje hjem efter opdrætteren - stakkels, lille vaps. :ae: Det er ikke problemfrit med en omplaceringshund, det har det i hvert fald ikke været med Tyson. Han har jo store problemer med at være alene hjemme, og det havde han nok ikke haft, hvis jeg havde haft ham fra hvalp. Og så er han utryg ved børn og mænd. Børn sikkert fordi han ikke har været vant til dem, men mht. mænd tror jeg, at han må have haft en grim oplevelse. Men jeg kan jo ikke vide, hvad det er, og det synes jeg nogle gange er svært, for så ved jeg jo ikke præcis, hvad der sker inde i ham, når han begynder at gø af mænd. Tyson knyttede sig meget hurtigt til mig, men det var han jo også nødt til, så et eller andet sted ser jeg det som ren overlevelse. Efter 1 1/2 - 2 måneder oplevede jeg så en forandring i vores forhold, hvor det virkede som om, at han nu af egen fri vilje knyttede sig til mig af eget valg, fordi han kunne lide mig og gerne ville være sammen med mig. Hvis det giver mening? Siden er vi kun blevet tættere knyttet sammen. Jeg har nu haft ham et halvt år, og vi stoler mere på hinanden nu, men nok endnu ikke 100 pct. Jeg er blevet bedre til at læse hans signaler og forstå, hvad der sker i hans hoved i forskellige situationer, og det er selvfølgelig en stor fordel og har været med til at opbygge tillid mellem os. Han er en dejlig vaps, og jeg elsker ham meget højt. Min søde genbrugshund. :kys:

Måske er noget af det lidt indforstået, fordi folk herinde kender Douge og Lexus. Men jeg synes da sådan set, at startindlægget beskriver nogle af de ting, du efterlyser, f.eks.: Og her: Jeg læste Douges indlæg som en irritation over, at træneren dels ikke ville tage det for gode varer, at Douge ikke syntes, at Lexus skulle lære at apportere, dels efterfølgende fældede en hurtig dom over Lexus som værende usocialiseret, da øvelsen med Lexus og apportbukken gik præcis, som Douge havde forudsat. Og hvis man ikke kan få luft for sine frustrationer på H-F, hvor kan man så? Jeg bruger i hvert fald jævnligt dette forum til at få luft. :blink: Og velkommen herinde, i øvrigt.

Jeg har en hanhund og er MEGET glad for ham, så jeg ville selvfølgelig aldrig vælge om. Men min næste hund bliver nok en tæve, tror jeg. Jeg har fået min hund kastreret, da han stressede meget over løbske tæver, og hvis man som jeg bor i byen, er der næste altid en tæve i nærheden, der er i løb. Med en hunhund er der selvfølgelig netop løbetiderne at tage hensyn til, men det er trods alt i mere begrænsede perioder. Og så er der jo det med egetkønsaggression, som er mere fremherskende blandt hanhunde. Min egen hund har selv lidt af det, og det kan til tider være noget belastende. Men igen, min hanhund er dejlig, og jeg ville ikke bytte ham for 1000 søde tæver, for man ender jo altid med at være super glad for den hund, man får.

Jeg håber, håber, håber, at du har ret!

Jeg synes, at det lyder utroligt billigt. Men som Amocca skriver, kommer det selvfølgelig an på, hvad det er for noget tøj, og på kvaliteten.

Kors, hvor er hun sød! Man får helt lyst til at få sin egen chihuahua-flok.

21 minutter!!!!

For øvrigt kunne jeg godt lide historien om Angel, hvor forfatteren bemærker, at hunde er meget villige til at lære nye og bedre måder at gøre tingene på, mens mange mennesker har svært ved det. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over Angels ejer, der blev ved med at finde på undskyldninger for, hvorfor Angel pludselig opførte sig så eksemplarisk, fordi hun ikke ville acceptere, at det simpelthen skyldtes den nye måde at arbejde med ham på. Og samtidig tænkte jeg, at jeg hellere må se på mig selv nogle gange for at være sikker på, at jeg ikke gør det samme som Angels ejer.

Nu har jeg læst den del i bones-bogen, der handler om at gå tilbage til det basale. Hun (forfatteren) skriver, at hun med det samme kan se kvaliteten af ejerens og hundens forhold ved at se, hvordan de går tur sammen og at dét, at hunden trækker i snoren, er et tegn på, at forbindelsen mellem dem ikke er god nok. Først havde jeg den sådan lidt, ja, ja, den er god med dig - men så læste jeg videre og syntes lige pludselig, at der var noget om det. Så nu er jeg fra i dag begyndt at træne gå pænt/ikke trække - noget jeg aldrig har kunnet tage mig sammen til at træne, da Tyson jo er sådan en lille hund, at jeg sagtens kan holde ham og ikke får trukket armen af led. Men nu skal det være!

Jeg gør det samme, som mange af de andre: Et håndklæde og evt. en børste, hvis det ikke er alt for slemt, og ellers ind i brusekabinen og få bruset mave og ben. Hvis han har været under bruseren (også selvom det kun er maven og benene), føntørrer jeg ham bagefter, og det elsker han.

Stakkels Oscar og stakkels dig. Godt der ikke skete noget værre.

DAP er et feromon, som skulle virke beroligende på hunde. Sakset fra http://www.dyrlaegevagten.dk: D.A.P. (Dog Appeasing Pheromone), er et tryghedsskabende og beroligende feromon, hvis funktion er at berolige afkommet. Hundens beroligende feromoner udskilles fra talgkirtler i hudfurerne mellem patterne hos diegivende hund. Den højeste produktion af disse duftstoffer foregår 3-5 dage efter fødsel og skaber en tidlig interaktion mellem hund og hvalp. Formålet er at berolige hvalpen ved stress og uro og gøre den veltilpas i fremmede omgivelser, - også når den møder nye udfordringer. Du kan læse hele artiklen her: http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=914/sprog=1/grp=3/menu=2/ Man kan få DAP som en diffuser (en slags duftspreder) til at sætte i stikkontakten og som et halsbånd. Tyson har fået begge dele, det skulle give den kraftigste og mest stabile virkning.

Her går det fremad. Men meeeeget laaaangsomt fremad. Jeg begyndte jo at nøjes med at lægge 10 sekunder på ad gangen, og først gik det fint. Ved 20 min og 40 sek reagerede Tyson så lidt for meget, at den tog vi lige et par gange, og så var han helt ok. Ved 20 min og 50 sek reagerede han igen for meget, så det har vi måttet træne flere gange. I går skulle vi træne det igen (jeg følte, at den var ved at være der), men så tog det mig lidt længere end normalt at købe ind, så der var gået 21 min og 5 sek, da jeg kom tilbage. Og det fik Tyson til at reagere meget kraftigt, for de ekstra 15 sek var jo selvfølgelig frygtelige! Nå, men her til formiddag øvede vi så 20 min og 50 sek igen, og denne gang tog han det med ophøjet ro, han lå bare på sofaen og gad ikke engang at komme ud til mig i gangen for at hilse. :5up: I eftermiddag tager vi i hundeskov med Buju og Samson, og så går jeg op på de famøse 21 min, når vi er kommet hjem, og han er godt træt. Nu SKAL det altså lykkes at komme over den hurdle. I mandags snakkede jeg med hende dyrlægen, der også er adfærdsbehandler. Vi snakkede både om hans problem med at generalisere sine gode oplevelser med mennesker (det var jo det, jeg ville have clomicalm til) og om hans alene-hjemme-problemer. Hun syntes, at det løs som en god alene-hjemme-træningsplan jeg følger, og mente, at clomicalmen også ville kunne hjælpe med alene-hjemme-træningen. Hun havde i hvert fald erfaring med, at det hjælper mange hunde, hvis der samtidig bliver trænet fornuftigt med dem. Så det krydser jeg fingre for! Det tager bare lidt tid, før det begynder at virke. Hun anbefalede mig også at købe et DAP-halsbånd og en DAP-diffuser, både til at hjælpe med hans utryghed over for mennesker og hans separationsangst. Så det har jeg gjort, og så håber jeg, at kan hjælpe.

Hvor er det dejligt, at Sheila kan hjælpe hende. Og hvor er hun dygtig. :5up: Hurra! :banan:

Du må endelig ikke opfatte mit indlæg som en kritik - det er ment konstruktivt. Jeg tror, at du lægger for hårdt ud, dvs. at du lader hende være alene for længe, også i et andet rum. Hvis hun piber og/eller kradser på døren, er hun nok ikke tryg, og pointen med alene-hjemme-træningen er netop, at hun langsomt vænner sig til, at det er helt ok at være alene. Det gør hun kun ved, at hun har været tryg, hver gang hun er blevet forladt. Og det kan så godt betyde, at du i starten kun kan forlade hende ganske kort (måske kun få sekunder). Så får hun nogle succeser, hun kan bygge videre på. At hun lader godbidderne være uberørte, mens du er væk, tyder for mig at se også på, at hun ikke er rigtig tryg. Jeg synes, at det er fint at give hende en hyggelig aktivitet, når du går, bare husk at du ikke må "liste ud", dvs. skynde dig at forsvinde, mens hun er optaget af kong'en, så hun ikke opdager, at du går. Så bliver hun nemlig bare så meget mere forskrækket, når hun pludselig finder ud af, at hun er alene. Men det lyder rigtig godt, at hun er blevet mere rolig, når du rejser dig, går på toilettet osv. Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. :5up: