sonja77

Guilty as charged.

Jeg kan ikke se på deres hjemmeside, hvor de løber. Og jeg ville også blive MEGET upopulær hos min søster, hvis jeg ikke kom til nevøens fødselsdag.

He he, så kan jeg da godt forstå, at hun synes, at du er den eneste, der dur - farmand er jo ikke spor sjov. :blink:

Hi hi, jeg er altså vild med lille surfer-Pero.

Hvis du vil have mere inspiration til gode mentale øvelser og andre former for sjov træning med Cleo, kan jeg anbefale bogen "Leg med din hund" af Christina Sondermann.

Rigtig gode råd. :5up: Vil bare lige gøre opmærksom på, at Cleo ikke er hvalp, men en 16 mdr. gammel genbrushund. Genbrugshunde kan jo godt blive lidt klistrende, fordi de er bange for, at deres nye ejer også pludselig forsvinder. Og Cleo kommer fra en kennel, ikke? Så jeg vil tro, at hun aldrig har været "rigtigt" alene uden andre hunde? Så I vil nok skulle træne alene-hjemme fra bunden.

Enig med Buju. I starten gik en del af min træning med Tyson også ud på, at han skulle være "alene" derhjemme, dvs. at jeg nogle gange lukkede døren til det rum, jeg gik ind i, så han ikke kunne følge med mig. Man skal bare være opmærksom på ikke at blive for overmodig og lade hunden være alene i et andet rum for længe, bare fordi den ikke er "rigtigt" alene. Derudover er en del af min træningsplan også at lave en del problemløsning med Tyson, da det - udover at gøre ham mentalt træt, hvilket også er en fordel i alene-hjemme-træningen - er med til at styrke han selvtillid og følelse af at kunne klare tingene på egen hånd (eller egen pote, må det jo være ). Og så har jeg også skullet indføre "sovetid", hvor Tyson ikke får nogen kontakt, selvom jeg er der. På den måde lærer han, at han ikke behøver kontakt med mig hele tiden for at have det godt, men at han bare kan hvile sig og slappe af, når jeg er optaget af noget andet (og med tiden når jeg går, og han er alene). Først skulle det bare være 30-45 minutter om dagen, og så skulle jeg trappe det op til et par timer. Det er jo let nok på arbejde, for der har jeg travlt ved computeren, og Tyson sover under mit skrivebord. Men jeg skal også gøre det derhjemme på fridage, og der er det sværere for mig at huske. Derhjemme er Tyson nemlig meget mere tilbøjelig til at bede om kontakt, og så synes jeg jo, at det er så hyggeligt.

He he, fantastisk historie, hvor skønt at I har taget trin for trin billeder af den.

Tysons hundeskilt sidder på hans sele, så han har det kun på, når vi går tur. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at han skal gå rundt med et halsbånd hele tiden. Jeg har så godt nok heller ikke have, men selv hvis jeg havde, ville jeg stadig ikke give ham halsbånd på. Til gengæld ville jeg sikre mig, at der var et hegn rundt om haven, som han hverken kunne springe over eller kravle/grave sig under.

Ja, den er på engelsk. Og hvis man ikke har noget imod at læse på engelsk, så kan den VARMT anbefales. Jeg er kun 50 sider inde i den, men er MEGET opslugt af den, den taler virkelig til mig. Det føles bare helt, helt rigtigt, det forfatteren skriver, og det er virkelig noget, der får mig til at tænke over mit forhold til Tyson.

Hi hi, ja, nu ville du da først være rigtig bange for at komme til at træde på ham.

Det lyder til at gå rigtig godt! Tillykke med det. :5up:

Opvaskeren? Den slags fancy køkkenudstyr har jeg desværre ikke. Jeg har vist ikke kvitteringen fra kongen, desværre. Jeg må nok helle smide den ud og løbe en ny og så gemme kvitteringen denne gang. For jeg tror ikke, at det sorte kan gå af, som sagt er det lige som om, at det er blevet en del af gummiet. Jeg har prøvet at skrabe med en kniv på det af det, jeg kunne komme til, og det hjalp ikke.

jeg har opdaget, at der inde i Tysons kong er kommet en slags sorte gevækster. Det ligner lidt en slags sort svamp eller mug, og det er nupret at føle på. Men man kan ikke få det af, det er ligesom om, at det er en del af gummiet. Som om gummiet inde i kongen er begyndt at "boble op" og blive sort nogle steder, hvis det giver mening. Er der nogle, der har en idé om, hvad det kan være? Kan det være en slags svamp, der er gået i forbindelse med gummiet? Og er det mon farligt? Skal jeg bare smide den ud?

Også enighed herfra. Men der er vist talrige eksempler på den slags trænere, der ikke vil lytte til hundeejeren - jeg har selv et af slagsen. En dag til agility, hvor Tyson ikke kunne finde ud af, hvad jeg ville have ham til, og jeg nok pressede lidt for meget på, lagde han sig ned, hvilket er hans signal til, at nu er det nok, og at han trænger til en pause. Jeg sagde derfor til træneren, at han ikke kunne mere lige nu, så at vi lige sprang vores tur over. Træneren mente så, at jeg skulle tvinge Tyson til at løbe banen igennem, for "det skulle han ikke bestemme". Jeg sagde, at det ikke handlede om, at han ville bestemme, og gik lidt væk med ham og lavde nogle små, sjove hyggeøvelser og lod ham snuse rundt. Træneren var siden den dag overbevist om, at jeg lader Tyson styre showet, og at han helt har overtaget magten (alle hundes hemmelige plan, som vi jo godt ved).

Jeg fortalte dem faktisk om Pero! Men de (= rhodesian ridgeback klubben) sagde, at de ikke kan indstille deres udstyr til små hunde, så derfor lader de kun store hunde løbe. De henviste mig til myndeklubben, for de kan godt indstille deres udstyr. Men deres sidste løb i år er den 15/11, og der skal jeg til min nevøs fødselsdagsfest. Desuden var det smarte jo, at Tyson og jeg kunne køre derud med Samson og Buju, da jeg ikke selv har bil.

Ja, sådan havde jeg det også.

Så skulle I bare se nogle af de andre billeder - helt sorte og kun med to par lysende ulveøjne, der kommer direkte imod én.

Øv, det er da forærgerligt med det lure coursing (også selvom de er rigtig dumme og ikke vil lade små hunde løbe ). Men Tyson og jeg er i hvert fald altid klar på en skovtur.

Tyson er gudskelov ikke i sin slemme fældeperiode længere, men han fælder sådan pænt meget året rundt. Jeg vil ikke sige, at furminator-børsten reducerer fældningen med 90 pct., sådan som de ellers reklamerer med. Men se bare den dejlige klump uld, den har børstet af Tyson, og som nu ikke ligger på mit gulv og i mine møbler. Og det er altså en komprimeret klump, som jeg har presset sammen, den ville fylde meget mere, hvis jeg bare havde ladet hårene være løse. Jeg kunne have fået meget mere af ham, men til sidst syntes Tyson, at nu var det nok. Jeg blev lige nødt til at lægge et blad under uldklumpen, så man kan se den, da Tysons pels - ret praktisk, for øvrigt - matcher min sofa.

Nej, jeg er i hvert fald ikke, jeg er faktisk rigtig DÅRLIG til det! Så I er rigtig onde, er I. Kom nuuu.... vi skal jo også lige nå at tage nogle billeder, hvis vi ikke har nogle i forvejen, der passer til kategorien. :blink:

Vækkeuret ringer kl. 7. Tyson og jeg bliver liggende og nusser i ca. 5 minutter, så står jeg op og går i bad, mens Tyson sover videre. Kl. 7.30 går vi en morgentur på 15-20 minutter. Når vi kommer hjem, får Tyson en kong med hjemmelavet mad i, og bagefter gemmer jeg frikadellehapser rundt om i lejligheden, som han søger efter. Imens spiser jeg morgenmad. Når jeg har spist, laver vi problemløsning eller lydighed/tricks/samarbejdsøvelser i 10 minutter. Kl. 8.45 cykler vi til arbejde (Tyson sidder i cykelkurven på vej derind ). På arbejde ligger Tyson under mit skrivebord og sover/hviler sig. Nogle gange får han et tyggeben, et griseøre e.l. at gnave på. Ca. kl. 12.30 går vi en frokosttur på 45 minutter til en time. Nogle gange har jeg lidt frikadellehapser med, så vi kan lave en lille søgeøvelse, og nogle gange øver vi apport, laver lidt improviseret "natur-agility" eller balanceøvelser. Andre gange er det bare en helt almindelig snuestur. Tilbage på arbejde ligger Tyson igen under mit skrivebord og sover. Det er lidt forskelligt, hvor længe jeg arbejder, men normalt er vi hjemme ved 17-tiden. Hvis jeg har energi til det, laver vi 5-10 minutters problemløsning eller lydighed/tricks/samarbejdsøvelser, ellers får han noget aktivitetslegetøj eller et frossent marvben med leverpostej. Vi går en aftenstur, når jeg har spist aftensmad. Nu hvor det er tidligt mørkt, går vi ved 19-tiden, i sommer gik vi først ved 20-tiden. Turen varer normalt 40-50 minutter. Når vi kommer hjem igen, får Tyson sin aftensmad. Nogle gange leger vi lidt med hans pibebold, og bagefter hygger vi på sofaen, indtil vi går i seng ved 22-22.30 tiden. Hygge på sofaen inkluderer tit noget spiseligt - enten deler vi nogle nødder eller mandler, eller også får Tyson lidt at gnave i, f.eks. en dentastix. Torsdag aften går vi til lydighed, og søndag formiddag har vi indtil nu gået til agility, men det er vi lige stoppet med. Jeg håber dog på at komme på et agilityhold et andet sted til foråret, og ellers står vi på venteliste til dogdancing og rally-lydighed. I weekenderne tager vi nogle længere middagsture, gerne 1 1/2 time i et fritløbsområde. Nogle gange tager vi i hundeskov eller til stranden, og nogle gange lægger jeg et spor til ham. Om søndagen leger han normalt med sin hundeven Rosa, og jeg prøver også at lægge en anden "hundeaftale" ind i løbet af ugen. Hvis jeg skal noget om aftenen eller i weekenden, tager jeg Tyson med, når det er muligt. Ellers passer min mor ham.

Hov, jeg troede også først, at det var Dinah, der skrev. Er denne Cleo også en voksen genbrugshund? Hvis hun bare er en hvalp, skal hun jo stille og roligt socialiseres i sit eget tempo, dvs. at du f.eks. først starter med at tage hende med ned i byen, når der ikke er så mange mennesker (en hverdagsformiddag f.eks.), og ikke starter med at tage hende med, når der er proppet en lørdag eftermiddag. Jeg synes, at Pinpoynters råd er rigtig gode, for øvrigt - giv det tid, lad hende falde til, tage det stille og roligt. Hvis hun selv er en hvalp, er det måske lidt underligt, at hun ikke kan lide andre hvalpe. Men hun klarer sig jo fint til hundeleg, så det er godt. Hvis hun et voksen, kan det være, at hvalpene bare er for direkte og pågående i deres kropssprog for hendes smag. Det synes min hund f.eks., hvalpe er simpelthen for uhøflige på hundesprog for hans smag, så jeg lader bare være med at lade ham hilse på dem.

Her er så et par billeder af, hvad Tyson gjorde, hver gang jeg tog kameraet frem. Hundene kunne løbe og hygge sig nok så godt, men så snart jeg havde kameraet i hånden, satte Tyson-manden i galop hen til mig, hvor han satte sig lige så fint og kiggede på mig, som om kameraet var en kæmpe godbid til ham. Skøre hund.

I fredags var den store polarræv Samson og den lille miniatureræv Tyson i Hareskoven. Det er ikke en nattevandring, som man måske skulle tro, når man ser på billedernes kvalitet, men bare en eftermiddagstur. Det småregnede dog og var mørkt mellem træerne, så derfor er billederne ret mørke. Som man kan se på de første billeder, hyggede hundene sig godt sammen. Selvom Tyson er lidt ældre end Samson, så han ham vist lidt som en storebror. I hvert fald skulle han hen og snuse alle de steder, hvor Samson snusede. Det var godt mudret, så hundene blev ret så sorte og møgede til. Især Samson, der - som det fremgår af det sidste billede - ligefrem gav sig til at grave i mudderet. På et tidspunkt lagde han sig også ned i et muddehul, som om han tænkte "uhmmm, mudder".