Nu ved jeg godt, at det er svært at svare på, når man ikke har mødt hunden og ikke ved, hvad der tidligere er sket med den. Men har I et bud på, hvad der foregår i dens hoved, når den angriber?
Den plejer altid at løbe rundt med de andre hunde i starten og lege, også med de unge og ret voldsomme schæfere. Tyson ville f.eks. ikke kunne kapere at lege med så mange hunde på én gang, hvoraf nogle er store og voldsomme, men jeg har aldrig set border terrieren angribe nogle af de hunde, den leger med. De gange, jeg har set den gå til angreb, er det faktisk de rolige hunde, den er gået efter. Ok, Tyson var selvfølgelig i fart, da han var i gang med et banegennemløb, men sheltien var bundet et stykke væk og sad helt stille, og Rosa var i snor og gik for sig selv og snusede. Hvorfor løber den så over og springer på disse hunde, der jo bare passer sig selv?