sonja77

Dyygtig Aslan. :klap:Så må jeg jo hellere sætte et par billeder ind fra da jeg lige havde fået Tyson, selvom han altså bare ligner sig selv, som han er ud nu. :blink:

Hvor lyder det dejligt. Nu glæder jeg mig til selv at starter, for Tyson og jeg er lige blevet skrevet på venteliste til rally. Klubben starter desværre først nye hold op til sommer, så vi må vente lidt endnu. Der er jo desværre endnu ikke så mange klubber, der tilbyder det, i hvert fald ikke i nærheden af mig.

Jeg tager det til mig - jeg blev meget glad for at læse Ninjamors indlæg. :5up: Man kan jo næsten ikke undgå at have det dårligt over, at man ikke kunne forhindre, at ens hund blev overfaldet. Men man kan jo desværre ikke ALTID se og forudse ALTING.

Hold da op, hvor er de skønne sammen! Kan du ikke adoptere Oswald? De to skønne hundebasser skulle da have lov til at være sammen HELE tiden, så meget som de nyder hinandens selskab.

Ja, det er vildt sært! Nogle gange forstår jeg virkelig ikke den hund...

Ja, du har da ret i, at jeg skulle have grebet ind i tide (det ville jeg jo også virkelig ønske, at jeg kunne gå tilbage i tiden og gøre), og at grunden til, at jeg ikke gjorde det, må høre under det, du kalder "uopmærksom". Hvis jeg ser tilbage på de to situationer har jeg dog svært ved at se, hvordan jeg skulle have kunnet set det ske. Første gang gik vi i en fritløbspark, og Tyson løb et stykke foran mig. Pludselig kom en Jack Russel løbende fra siden og sprang på ham. Jeg havde øjnene på Tyson og omgivelserne, men kunne ikke nå derhen i tide til at stoppe JR'en (der var lynhurtig). Anden gang var Tyson i snor, da vi passerede en kvinde med en cairn terrier. Cairnen ville hen til Tyson og vist venlige signaler, så kvinden spurgte, om den måtte hilse. Det måtte den godt, og den gik tilsyneladende venligt hen og snusede til Tyson. Efter at have snuset i ca. 2 sekunder, angreb den pludselig (desværre viklede snorene sig sammen, så det tog lidt tid at få dem skilt ad). Der har måske været nogle signaler mellem hundene, som jeg ikke har fanget - det har der sikkert. Men så er det gået så hurtigt, at jeg ikke har nået at opfatte det. Som sagt ville jeg ønske, at jeg kunne gå tilbage i tiden og beskytte Tyson mod de hunde. Jeg har det super dårligt over, at det skete. Men i selve de to situationer ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have forudset og nået at handle på angrebene. Du har ret i, at Rosas ejer kendte til, at borderen tidligere havde angrebet, og at hun så, at den var løs sammen med de andre hunde. Af samme grund lod hun ikke Rosa løbe hen og lege med dem, men gik et stykke væk. Borderen kom så alligevel farende hen til Rosa. Rosas ejer har hofteskred og bruger krykker, så hun er ikke den hurtigste til at nå at gå imellem hundene. Vi kunne helt have valgt ikke at komme til træning. Vi forventede dog ikke, at borderen ville være løs, da en træner forrige gang havde sagt, at de var opmærksomme på problemet og ville gøre noget ved det. Men da vi så, at den var løs, kunne vi selvfølgelig være gået igen. Det gjorde vi så ikke, vi prøvede bare at holde os på afstand. Det kan du sagtens sige var vores fejl - det var det måske. Men at det KUN skulle være Rosas ejers skyld, at Rosa blev overfaldet, det er jeg helt uenig i. Jeg mener, at ejeren til en hund, der gentagne gange ryger i flæsket på andre hunde, har et ansvar for at holde den i snor i sådan en situation. Og jeg mener, at trænerne har et ansvar for at sige til ejeren af den hund, at den skal holdes i snor, da det er agilitytræning, ikke en form for socialiseringsundervisning af en bølle-hund, vi som ejere har meldt os til. Det er jo så også det, vi har valgt at gøre: Hverken Rosas ejer eller jeg fortsætter i den pågældende klub. Netop fordi vi mener, at klubben/trænerne har et ansvar, som de IKKE varetager ordenligt. Vi bliver nok ikke enige i denne sag, og det er selvfølgelig også ok. Der er som sagt sikkert mange ting, jeg har gjort forkert med Tyson, og der er helt sikkert situationer, jeg ville ønske, at jeg havde tacklet anderledes. Men er der ikke det for os alle sammen? Eller handler du virkelig så instinktivt, at du altid gør det korrekte i enhver situation? Og mener du ikke, at der er nogle situationer, som man ikke selv er herre over? For hvis det er tilfældet, må det være skønt at være dig - sådan er virkeligheden desværre ikke for mig. Jeg vil for øvrigt ud fra dit indlæg konkludere, at du alligevel mener, at en hund kan få problemer med andre hunde pga. møder med aggressive hunde. Du mener - så vidt jeg kan se - at hunden ikke får problemer, hvis ejeren når at stoppe den aggressive hund, så den ikke gør ens hund noget. Og det kan du da sikkert nok have ret i, men det var ikke sådan, jeg læste dit oprindelige indlæg.

Jeg læser det som om, at du mener, at det er hundeejerens (i dette tilfælde = min) skyld, hvis hunden får problemer? Jeg er sikker på, at jeg har begået mange fejl med Tyson. Men hvad mener du, at jeg har gjort, der har skabt dette problem? Da jeg fik Tyson (som var 14 måneder på det tidspunkt), var jeg meget opmærksom på at socialisere ham med andre hunde af alle størrelser og racer. Han fik nogle gange et mindre "hak i snuden", hvis han var lidt for langt fremme i skoene overfor andre hunde, men det virkede ikke til, at han tog det tungt, i stedet blev han mere opmærksom på at lade de pågældende hunde være, men var ellers stadig glad og venlig over for andre hunde. Han blev så desværre uprovokeret overfaldet et par gange ret hurtigt efter hinanden. Jeg ynkede ham ikke i de situationer, men undersøgte, om han var kommet til skade, og prøvede så at berolige ham med venlig snak og godbidder, indtil han virkede ok. I forlængelse af overfaldene begyndte han at gø af andre hunde for at jage dem væk. Det eskalerede over en periode, og jeg har nok ikke været hurtig nok til gøre noget ved det, fordi det simpelthen kom bag på mig - jeg havde jo ellers en hund, der for det meste var ret god til hundesprog. Når du siger, at du med sikkerhed og selvsikkerhed kan sige, at den slags problemer ikke skyldes møder med aggressive hunde, hvordan kan du så være så sikker på det? Jeg er da sikker på, at det slet ikke er alle hunde, der vil få problemer af det - det er jo ikke alle hunde, der er lige følsomme og letpåvirkelige. Men hvorfor skulle nogle hunde ikke kunne få problemer af det? Jeg er helt reelt interesseret i din mening, det er ikke et børnefornærmet svar. Jeg er måske ikke enig med dig, men jeg er interesseret i at høre, hvad du mener.

Tak. Lige præcis min mening. Det var nogenlunde det, jeg prøvede at sige til træneren, men hun tog "trænerautoriteten" på og fortalte mig, at der tog jeg helt fejl, og det vidste hun skam meget bedre end mig. Så det er rart at vide, at en fagperson, som jeg er pænt sikker på ved en del mere end denne meget unge pige, er enig med mig.

Hvor skønt for jer! Tillykke med det. :5up:

20 min og 20 sek gik også godt! Jeg satser virkelig på, at vi på den måde kan komme stille og roligt op på 21 minutter og så gå videre derfra til 22 minutter. Måske med en mellemstation på 21 1/2 minut for en sikkerheds skyld?

Jeg er sikker på, at han er en utrolig sød og kær klovn, den smukke lille Milo-mand.

Advarsel: Her kommer en længere smøre, men jeg har virkelig brug for at få luft! Som jeg tidligere har fortalt (http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/3706-overfald-saboterede-adfaerdsbehandlingen.html), blev Tyson til agility for tre uger siden overfaldet af en border terrier, der samme træningsgang også overfaldt en sheltie. Forrige gang var borderen der ikke, og sidste gang regnede det så meget, at Rosas ejer og jeg blev enige om ikke at tage derud. I dag tog vi så derud, og borderen var der. Den løb løs rundt til "frikvarteret" før træningen startede, så jeg holdt Tyson på lang afstand af den. Rosas ejer holdt også Rosa på afstand, men pludselig spænede borderen over og sprang på Rosa. Rosa, som er en meget tilbageholdende og forsigtig hund, peb og prøvede bare at slippe væk/kaste sig ned, men borderen holdt ved, indtil ejeren fik hevet den af. Rosas ejer var forståeligt meget vred og skældte ud over, at borderen fik lov til at løbe løs, når den tidligere havde angrebet andre hunde. Rosa var selvfølgelig forskrækket, og Tyson, der havde set angrebet, var tydeligt ophidset og knurrede og gøede nu af alle de andre hunde, selvom han indtil da havde været rolig. Det var den meget unge træner, der var der, og hun sagde så, at borderen ikke skulle i snor, fordi den jo ikke mente noget ondt med det, men bare var meget ung og gerne ville dominere. Det var i virkeligheden rigtig godt for den at være sammen med de andre hunde til agility, så den kunne blive socialiseret. Rosas ejer og jeg sagde så, at vi ikke følte os trygge ved den, da den jo nu flere gange var gået i flæsket på andre hunde uden grund - den løber hen og angriber hunde, som den ikke engang er i nærheden af, og sidst løb den over og angreb Tyson, mens han løb sin bane - og at vi ikke syntes, at den skulle "socialiseret" med vores hunde på den måde. Til det fik vi at vide, at det bedste der kunne ske, var, at borderen en dag røg på en hund, der virkelig bed igen, for så ville den lære det. Og at vores hunde også skulle lære at sige fra, hvis borderen sprang på dem igen. Her blandede en af ejerene sig (kvinden der løfter sin schæfertæve op ved hovedet og rusker den, når den ikke gør, som hun vil have den til på banen) og sagde: "Det er helt rigtigt, det er faktisk jeres egen skyld, fordi I ikke lærer jeres hunde at sige fra." Hende ignorerede jeg fuldstændig, for ellers var jeg bare kommet til at sige noget meget grimt til hende. :evil: Træneren holdt fast ved, at borderen skulle have lov til at være løs til træning, for der skulle være plads til alle, og det var godt for den at blive socialiseret. Desuden sagde hun: "Der er jo heller ikke sket noget med jeres hunde. Den har også tidligere angrebet andre hunde, men de har ikke fået nogle sår, og det har jeres hunde heller ikke, så der sker ikke noget ved det." Jeg påpegede, at selvom der ikke skete noget fysisk med hundene, kunne de jo godt få psykiske mén, men det mente hun så, at de kun ville få, hvis vi var for overbeskyttende, for ellers ville de bare lære at sige fra. Jo tak, Tyson har faktisk lært at sige fra efter at være blevet overfaldet flere gange, da jeg lige havde fået ham - det var efter de episoder, at han fik sin mani med at gø af alle andre hunde. Ejeren af borderen valgte så selv at sætte den i snor under træningen, nok pga. af de dræberblikke Rosas ejer og jeg sendte den. Derfor blev vi der, så Rosa og Tyson kunne løbe nogle baner og gå derfra med en god oplevelse. Men vi kommer IKKE tilbage til de sidste træningsgange! Selv hvis det ikke er Tyson, der er offeret næste gang, er det helt klart ikke godt for ham at se den møgkøter angribe en anden hund. De sidste par dage er det bare gået så godt med ikke at gø af andre hunde - i går var vi i fritløbsområde, og han hilste så pænt på de andre hunde uden at gø (også hanhundene), ventede med at hilse til han fik lov, og gik stille og roligt forbi de hunde, han ikke fik lov til at hilse på. Men efter at Rosa blev angrebet, knurrede og gøede han af alle de andre hunde på træningspladsen. Dén situation behøver han altså ikke at blive sat i igen. Det er ikke mig, der er bims, vel? Jeg synes virkelig, at træneren er helt galt på den og fatter ikke, at hun synes, at det er okay, at border terrieren bliver ved med at opføre sig sådan, fordi "den bare skal socialiseres, og de andre hunde skal lære at sige fra".

Elisabeth, måske er du min helt, jeg tror, at du har fundet løsningen! (Pero er jo også Tysons helt, så det passer fint ). Jeg har lige gået 20 minutter og 10 sekunder, og Tyson sov på min seng, da jeg kom tilbage. Han vågnede ved, at jeg kom ind, og kom så stille og roligt ud og hilste. :5up: Jeg prøver med 20 minutter og 20 sekunder lidt senere og krydser fingre for, at det bare var det, der skulle til (og at jeg ikke skal blive ved med at gå fremad med kun 10 sekunder af gangen fra nu af ).

På det første billede siger Stasia: "Me so horny". På det næste billeder siger Tyson: "Me too." :blink:

Nej, desværre, for han synes ellers, at de er vildt lækre. Men vil holder os fremover til griseørerne, kalkunhalsene, lammedillerne og de andre "lækkerbiskener", som han godt kan tåle.

Ja, heldigvis. I dag lagde han en fin, fast pølle uden det mindste spor af blod (og jeg nærstuderede den virkelig ). Tyson fik tømt analkirtler i mandags - kan det mon have noget med det at gøre? Men så er det da bare mærkeligt, at der først kom blod i går?

Jeg tror bestemt heller ikke, at du vil kritisere mig. Det med dut er ikke noget, jeg har lært ham, han gør det af sig selv. Om han må gøre mere end det, er lidt svært at sige - det kommer an på, hvad han gør, og hvordan han gør det. Det handler om, at han skal være rolig og afslappet, når jeg kommer tilbage, i modsætning til at være oppe at køre. Altså: Hans hilsen må gerne svare til "hej mor, nå, der er du, hyggeligt at se dig", men den må IKKE svare til "Åhhh, der er du endelig, mor, gudskelov du kom tilbage, det var frygteligt, at du var væk." Hvis du forstår, hvad jeg mener.

Der er helt sikkert nogle ting, han reagerer mere på end andre. F.eks. reagerer han typisk mere på, at jeg går ud af fordøren end af bagdøren (af samme grund gik jeg ud af bagdøren, da jeg skulle ned og købe ind). Og han reagerer mere på, at jeg tager mit overtøj på når jeg går, end når jeg går uden at tage det på. Men lige nu reagerer han for meget på 21 minutter, uanset hvilken dør jeg vælger, og hvorvidt jeg tager overtøj på og taske med eller ej. Mens han er helt ligeglad, når det kun er 20 minutter. Han er altså ret mærkelig... :nar:

Det var da en super god idé! :5up: Hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det? Det skal helt sikkert prøves af i dag. Dejligt at det stadig går så godt med Pero.

Der var både nogle helt faste pøller med lidt blod i/på og så lidt tyndt afføring, der kom til sidst, også med lidt blod i. Jeg ser, hvordan afføringen ser ud næste gang han skal rense sig.

Jeg kender jo efterhånden Tysons signaler ret godt, men det er lettere for mig at se end at forklare det. Men sådan som han hilste på mig i torsdags, hvor vi gik ned på 20 minutter, var super: Et dut på benet og en let logren med halen. Sådan som han har hilst på mig i dag, er for ivrig: Hopper op af mig, drejer rundt om sig selv, hiver pelsen af pibedyret. Og ja, han er altså lidt underlig. (Men også så dejlig og min lille guldklump )

Hvad er der lige med de #"¤%%¤ 21 minutter? I torsdags fik jeg jo bekræftet, at Tyson er 100 pct. ok med 20 minutter. I går var vi 1 1/2 time i hundeskov med Buju og Samson efter arbejde, så Tyson var godt træt, da vi kom hjem. Da vi havde været hjemme en halv times tid, smuttede jeg smuttede ned og købte ind og kom tilbage 21 minutter senere - til en alt for ivrig hund. I dag var vi en lang tur i Søndermarken, hvor han både spænede igennem, hilste på andre hunde (og det gjorde han rigtig fint uden at gø og ventede på at få lov til at hilse, for øvrigt :5up:), balancerede på træstammer, gik et spor, jeg lagde til ham, og lavde nogle søgeøvelser. Så det er en træt hund, jeg har nu. Jeg gik så 21 minutter, og igen bliver jeg mødt af en alt for ivrig hund, der ligefrem stod og kradsede på døren, da han kunne høre mig komme op af trappen. Jeg ville ønske, at jeg kunne åbne hans hoved og se, hvad det er, der bliver trigget af det ekstra minut. Nå, der er jo ikke andet at gøre end at blive ved med at prøve, og hvis det ikke bliver bedre, må jeg have fat i adfærdsbehandleren. Elisabeth, hvordan går det med Pero? Jeg håber på en positiv update fra dig, for Pero var jo om nogen problematisk at træne i alene-hjemme, og det er så opmuntrende at høre, hvor godt det er begyndt at gå.

Det var skam til god hjælp. :5up:

I dag på middagsturen var der blod i Tysons afføring. Der var ikke noget i afføringen i morges. Jeg ser lige tiden an de næste par dage, og hvis det fortsætter, tager jeg ham selvfølgelig til doktor dyr. Men jeg tænkte, at der måske var nogle herinde, der kunne give et bud på, hvad det kan skyldes? Jeg håber selv, at han måske bare har fået en rift i endetarmen eller sådan noget. Det skal siges, at han var lidt skvattet her til morgen. Han ville ikke spise, og han kastede på et par gange. Men jeg tænkte, at det måske bare skyldtes det kaninøre, han fik i går aftes. Det er nemlig sket en gang før, at han har kastet op efter at have spist sådan et (nu skal jeg nok lade være med at give ham flere af dem!). Han livede dog op hen af formiddagen, og på middagsturen virkede han helt frisk og ville gerne spise de pølsestumper, jeg brugte til at lave et spor til ham.