sonja77

Det har du jo heldigvis et 1/2 år til at lære den.

Det lyder som om, at det er gået rigtig godt. Og sikke en skøn vapper.

Nu gav du mig lyst til at læse din bones-bog, så har lige bestilt den fra Amazon. Glæder mig.

Ja, jeg kunne også godt tænke mig at komme med på seminaret. Og jeg savnede nogle gange også, at hun gik lidt mere i dybden med nogle af emnerne, så jeg ser også frem til de næste bøger. For øvrigt planlægger Forlaget Tro-fast også at arrangere et ekstra kursus med hende, hvor hun vil gå i dybden med problemadfærd hos hunde og problemløsning.

http://www.loppetjansen.dk sælger vitaminer og kosttilskud til hunde: http://loppetjansen.dk/sundhed_og_hygeine/vitaminer_og_kosttilskud_158_da/ Jeg giver Tyson Kanavit.

Som hun vist skriver i forordet, er denne bog ment som en almen første bog, en generel introduktion til hendes tanker, der bliver fulgt op af bøger, der behandler mere specifikke emner. Forlaget Tro-fast udgiver hendes to næste bøger i 2009: - Den 18. april 2009: Angst- og separationsproblemer hos hunde - Efteråret 2009: Aggressivitet hos hunde

Vil for øvrigt også lige sige, at Kerstin Malm holder et weekendkursus, der også hedder "Hunden, mennesket og relationen", den 18.-19. april i Ejby. Man kan læse mere om kurset på Forlaget Tro-fasts hjemmeside http://www.tro-fast.dk. Snevinter har nævnt kurset i en anden tråd, men nu synes jeg lige, at jeg ville gentage det her.

Jeg har lige læst den nye bog af Kerstin Malm: "Hunden, mennesket og relationen". Den kan anbefales. :5up: Hun gør meget ud af at få læserne til at se på det store billede og ikke at gå efter forenklede forklaringer og simple, hurtige løsninger på "problemhunde". Meget af bogen sætter fokus på forholdet mellem hund og ejer, og hvilken betydning det har. Hun opfordrer os til at stille os selv en række spørgsmål om os selv som hundeejere. Og så gør hun meget ud af diskutere etiske spørgsmål i forhold til den måde, vi forholder os til vores hunde på. Jeg vil lige dele et citat fra bogen, som jeg synes, at hun har så evigt ret i, men som er så let at glemme i hverdagen: "Det er vigtigt at indse, at vi kun er mennesker - hvis man gør det så godt, man kan og orker, skal man være tilfreds. At stille for store krav til sig selv indebærer ofte store krav også til hunden og ens omgivelser. Det fører ofte til misfornøjelse og foragt, forskellige udtryk for manglende respekt. Man skal stræbe efter at leve i nuet og glæde sig over sin hund og de anstrengelser, man gør for at opnå forbedringer. At sænke kravene og være tilfreds med sig selv og sin hund kan i visse tilfælde være nøglen til en positiv udvikling for hund og ejer. Det er godt at huske på, at det vigtigste i alle relationer er det daglige samvær, ikke de ambitiøse planer med målrettet træning."

Jeg håber, at vi kan starte i en ny klub til foråret. Jeg står på venteliste et par steder, men det er der sikkert mange andre, der gør. Og det ene sted er de slet ikke sikre på, om de starter et nyt begynderhold til foråret. Nå, men under alle omstændigheder vil jeg ikke fortsætte i denne klub, når denne sæson er slut. Så må jeg bare vente på, at der bliver plads i en af de andre klubber. Ellers krydser vi også fingre og poter for, at vi kan få plads på et begynderhold i dog dancing i det nye år , som vi også står på venteliste til. (Skulle du ikke overveje at gå til dog dancing med Aslan? Jeg ser det lige for mit indre øje, og det ser altså ret sjovt ud :blink:) Til lydighed er der heldigvis ingen problemer med at få plads. Har jeg fortalt, at Tyson har fået lov til at spring et helt niveau over til lydighed, fordi han er så dygtig. Jeg har jo hele tiden sagt, at jeg har en meget klog hund.

Jeg vil helt sikkert også anbefale dem at kontakte en adfærdsbehandler - det lyder som om, at hunden er meget utryg, og så har den det ikke godt.

Da jeg fik Tyson, var han bange for støvsugeren og gøede af den, når den var tændt. Han er stadig bange for den og holder sig gerne lidt på afstand, når jeg støvsuger, men efter at jeg er begyndt at smide en kyllingehaps på gulvet, når jeg tænder for den, er han holdt op med at gø af den.

Tante er vel mere en mental tilstand end en alder - eller hvad? :blink: Du er jo også powertante, og sådan en er vel lidt yngre end normalt? (Blev det for øvrigt ikke afsløret i en anden tråd, at du er 35? )

Så flot... dyygtiiig Pero. :5up: Det bliver da skønt, hvis du rent faktisk kan blive til den sidste forelæsning. Hvordan har det ellers været med studiet - er det lykkedes dig at deltage i det sociale liv, komme i læsegruppe osv. på trods af Pero? Og er det lykkedes dig at undgå at blive "hende med hunden, der ikke kan være alene", eller har det prædikat fulgt dig med ind i dit studieliv?

Ifølge en veterinærsygeplejerske jeg kender opstår hotspots typisk, når hunden er fugtig i pelsen (derfor får labradors dem tit, for de elsker jo at bade ). Det er ikke noget, der smitter, og det er ikke det samme som ringorm. Ifølge hende, altså.

Problemet er bare, at Tysons reaktionstid er det eneste, jeg kan bruge til at vurdere, om han er klar til at få øget tiden. Vi har trænet 20 minutter to gange i dag. Første gang lå han i gangen og ventede på mig, og hans reaktionstid var mærkbart kortere, end den har været de sidste par dage. Anden gang lå han i soveværelset på sengen og kom ikke ud til mig, heller ikke da jeg havde været her lidt og gået lidt rundt i lejligheden. Da jeg gik ind i soveværelset, kunne han kun lige orke at rulle om på ryggen, så jeg kunne klø ham på maven. Så dyyygtiiig...:klap: Så nu kan vi gå op på 21 minutter. :5up:

Bare en lille update... Tyson har været rigtig dygtig de seneste par dage og ikke gøet af nogle hunde, heller ikke selvom de er kommet pludseligt til syne. Men det spændende var jo, hvordan han ville reagere til agility i dag. Da vi kom, virkede han trykket og ville gerne væk fra træningspladsen, også selvom møgkøteren fra sidst ike var der. Han bød sig bestemt heller ikke om, at de andre hunde løb rundt og legede vildt, især ikke da der var et par gøende schæfere iblandt. Jeg gik derfor lidt afsides med ham og lavde ottetaller og zig-zag mellem mine ben og nogle andre øvelser, han synes er sjove. Det fik ham i godt humør, men han virkede trykket igen, da vi skulle hen og begynde på banerne. På den første bane ville han først ikke rigtigt noget, men jeg havde heldigvis taget ekstra lækre godbidder med (kogt kyllinglever), og da jeg først fik lokket ham i gang, syntes han, at det var kanonsjovt, og derefter drønede han banerne igennem med stolte ører og høj hale. Det endte altså med, at han havde en rigtig god time. Han kunne også fint gå rundt og snuse med de andre hunhunde. Han knurrede af et par hanhunde, der kom hen for at snuse, men for ikke så lang tid siden ville han have gøet helt vildt af dem. Jeg har her den sidste uge prøvet at ringe til formanden, men hun har ikke været til at få fat i - sikkert på efterårsferie. Men til træningen snakkede jeg med en af trænerne (det var nogle andre trænere end sidst) om overfaldet. Da jeg fortalte, hvilken hund det var, sagde hun, at de godt var opmærksomme på, at der var problemer med den. Jeg sagde, at det føltes utrygt, at den løb løs rundt, når den sidste gang angreb to hunde, og hun gav mig ret og sagde, at de nok skulle gøre noget ved det. Så må vi se, hvad de gør. Under alle omstændigheder fortsætter vi ikke i den klub efter sæsonens afslutning midt i november, men jeg vil jo gerne føle mig tryg ved at tage Tyson med de sidste tre-fire gange, der er tilbage,

Jeg har bl.a. hørt om det herinde. Der ligger forskellige tråde om det under Sygdom, bl.a. denne her: http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/803-kastration.html Her skriver Ninjamor: Efter min mening skal man ikke neutralisere uden en gyldig grund. Hanhunde mister den del af et feedbacksystem, som giver selvtillid via testosteronet i blodet - som igen øger testosteroninsholdet som igen øger selvtilliden osv osv. Dette bevirker at en hanhund som dybest set er usikker, men skjuler det ved overmaskulin adfærd kan blive stik modsat - bange for omverden. Dette medfører ofte aggressivitet overfor eget køn, for at få fred for dem. Tæver kan blive mere aggressive efter en sterilisation. Jeg mener hormonsystemet har bedst at at få lov at være i fred, det tjener jo andre formål end det forplantningsmæssige, medmindre det ikke fungerer - og ikke kan komme til det. Dyrlæger har ret travlt med at neutralisere og indgyde os frygt for at miste vores hunde, hvis de forbliver intakte, i stedet for at få styr på et hormonsystem, som er i ubalance. Hvis en hund lever i et område med konstant løbetidstæver, dette gælder både hanner og tæver, kan det for hanners vedkommende være formålstjenligt med en kastration, da det andet kan være enormt belastende for ham pga konstant øget stressniveau. Og så omvendt, overmaskulin adfærd er blandt adet kendetegnende ved meget stor sexinteresse, så selv i sådan et tilfælden kan man stille hunden værre efter en kastration end før. Derfor bør en hund, efter min mening, medmindre den er syg, ikke neutraliseres uden en adfærdsmæssig vurdering foretaget af en person som har forstand på de dele. Du kan jo evt. prøve at sende en PM til Ninjamor og høre mere... Kerstin Malm skriver også lidt om det i sin nye bog "Hunden, mennesket og relationen", men det er ikke noget, hun går meget ind i.

Ej, hvorfor SKAL hun have stritører? Hun ser da for kær ud med flapørerne.

Hold da op, hvor er hun bare kær på billede nr. 2. Jeg er altså ret forelsket i Karla.

Årh, de ører, altså... Jeg håber, at de bliver ved med at stå sådan ud fra hovedet, der ser bare for kært ud.

Det er da klart - 31 er jo den bedste alder overhovedet! :blink: (Gæt så selv, hvor gammel jeg er... )

Ih, hvor hyggeligt med en kusine til Thailo! Hvor bor din søster? Hvis hun ikke bor for langt væk og har brug for en lille legekammerat til hunden, så eeelsker Tyson små tæver, især hvis de gider at lege. Tyson er jo en genbrugshund uden stamtavle, så det er vel lidt samme købssituation. Jeg gav de gamle ejere mine personlige oplysninger, som de så indsendte til Dansk Hunderegister med besked om, at jeg var den nye ejer. De havde udfyldt en købsaftale fra DKK, som jeg så underskrev. Deri stod bl.a. hans chipnr. og andre vigtige oplysninger. Husk at få vaccinationspapirer og/eller pas med til hunden. Jeg synes også, at det var svært at få konkrete oplysninger fra de gamle ejere. Ikke fordi de ikke ville give dem - de var vist bare ikke så gode til være konkrete. Når jeg spurgte, hvor lange ture de gik med ham, svarede de "sådan lidt mellemture, hvad der nu er passende". Og når jeg spurgte, hvor meget foder han fik om dagen, svarede de "ikke super meget, hvad der nu er passende." Man skal så også være opmærksom på, at ikke alle de oplysninger man får om hunden, nødvendigvis passer. Ikke fordi ejerne af ond vilje har løjet, men måske fordi de har haft en anden opfattelse af tingene. F.eks. sagde de gamle ejere, at Tyson uden problemer kunne være alene hjemme - de har desværre ikke været opmærksom på hans signaler, fordi han ikke ødelagde noget. De sagde også, at han godt kunne lide børn. Ja, han kunne godt lide deres 12-årige datter og hendes veninder, men han er ret utryg ved mindre børn. Det har de måske ikke opdaget, fordi han ikke har været sammen med mindre børn.

Ok, jeg kan godt se, at jeg skulle have givet mulighed for at stemme på mere end én elevtype. He he, men er der ingen, der vil indrømme, at deres hund er tumpen?

Dette billede er fra da jeg lige havde fået Tyson. Han blev ved med at ville lege bideleg med min hånd, og den lille tisser kiggede frem af ren begejstring.

Vi træende en gang til med 20 minutter i går. Det gik ikke super, men ok. Tyson var stadig for ivrig, da jeg kom, men ikke så meget, at jeg tror, at vi bliver nødt til at gå ned i tid igen. Vi må nok bare træne det nogle dage. Men det er nu sjovt, hvordan det skifter. Han var jo megalang tid (synes den utålmodige mor ) om at blive ok med 18 minutter, mens 19 minutter gik som smurt, ingen problemer. Og nu tegner 20 minutter så til at komme til at tage lidt tid. Der er da ikke så meget sammenhæng?