sonja77
Members-
Antal indlæg
21.485 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af sonja77
-
Jeg sender dig lige en pb, jeg har ikke lyst til at skrive navnet på klubben her. Men alle der vil vide, hvilken klub der er tale om, kan bare skrive en pb til mig. Dejligt at vide, at I har stået i samme situation, og at der er sket store fremskridt - selvom det har taget over et år.
-
Jeg ved faktisk ikke, om hun er uddannet, eller om hun er i gang. Jeg blev ret skuffet over hende i den pågældende situation, for hun har været ret god til selve træningen til at lære Tyson at klare nogle af de forhindringer, han var utryg ved. Jeg ved det ikke. Jeg vil nok nævne de situationer, når jeg ringer til hende for at snakke med hende om overfaldet.
-
Du har da helt sikkert ret i, at det ikke altid er let at være træner. Jeg kan sagtens følge dine pointer. Men selvom det er noget, man gør i sin fritid, synes jeg, at man har et ansvar. F.eks. ved ikke at lade hvalpe træne på en måde, der kan være skadelig for deres knogler. De har ikke sagt til de her hvalpeejere, at de lige skal huske, at banen skal indrettes efter hvalpene - de lader dem bare gøre, som de vil. Hende der ruskede sin schæfer i hovedet, er lige startet på holdet for nylig, og jeg har aldrig oplevet dem sige til hende eller andre, at det ikke er en god måde at behandle hunden på. Lige en anden episode fra for nylig, som jeg heller ikke brød mig om: En ungtæve var lige startet på holdet. Den var tydeligt nervøs og usikker ved de andre hunde, der løb løse rundt og kom tromlende hen til hende i samlet flok. Tæven udstydte høje piv gemte sig bag ejeren, der bukkede sig ned for at skærme den lidt af, så alle de andre hunde ikke røg op i hovedet på den på én gang. Den yngste af trænerne (hun er ret ung) sagde så til ejeren, at hun bare skulle lade hunden være, for den skulle selv lære at sige fra. Det gjorde ejeren så (dog tydeligt splittet), og de andre hunde hoppede nærmest op i hovedet på tæven. Hun prøvede at komme væk og gemme sig på forskellige måder, og da det ikke lykkedes, snappede hun ud efter en af de andre hunde og gemte sig derefter igen bag ejerens ben, stadig meget bange at se på. Træneren sagde "der kan du se, nu har hun lært at sige fra, rigtig godt". Det var i hvert fald IKKE den måde, jeg ville have håndteret en usikker hund på i den situation. Jo mere jeg skriver i denne tråd, jo mere undrer jeg mig over, at jeg bliver på holdet sæsonen. Men Tyson synes bare, at det er rigtig sjovt at træne agility og har helt sikkert fået meget selvtillid af f.eks. at have lært at løbe gennem tunneller - nu er det hans yndslingsbeskæftigelse, og han er næsten ikke til at få til at holde op igen.
- 60 svar
-
- 1
-
Trænerne kan vel sige til en hvalpeejer, at h*n ikke må lade hvalpen løbe gennem banen, før springene er lagt ned i stedet for at instruere ejeren og hvalpen på banen, som den er sat op til de voksne hunde. Og trænerne kan vel også sige til den ejer, der løfter hunden op ved hovedet og rusker den, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at træne hunden på - og at de ikke ønsker den type irrettesættelser af hunden i deres klub. I stedet for bare at ignorere det og lade ejeren gøre, som h*n vil.
-
Det kan mit - men de fleste billeder bliver slørede alligevel. Tyson er åbenbart for lynhurtigt til indstillingen "Børn og kæledyr".
-
Det skræmmer faktisk også mig, og det siger noget om, at træningssteder kan sige alt muligt godt om sig selv, men at det ikke er sikkert, at det holder i virkeligheden. Nu har jeg som sagt ikke været med fra starten, men ejeren af Tysons hundeven Rosa, som var på holdet før os, siger, at trænerne i starten gjorde meget ud af at sige, at der kun skulle trænes med positive metoder, at hundene ikke måtte skældes ud osv. De sagde også, at hvalpe kunne få lov til at være med, men kun hvis man indrettede banen efter dem, f.eks. ved at lægge bommene fra springene ned på jorden. Det er jo så desværre ikke sådan, det foregår i praksis.
-
Nååhhh. Ja, det har du ret i, og det er jo ærgerligt. Jeg må jo bare prøve at se, hvordan han reagerer næste søndag. Det vil jeg så gøre. God idé. Måske kan jeg ringe til formanden og snakke med hende om det. Ja, det har du jo sådan set ret i, og jeg har da tænkt det samme. Som sagt bliver jeg heller ikke i klubben efter november. Jeg tror dog lige, at jeg prøver at se, hvordan Tyson har det næste gang, for at se, om vi skal blive sæsonen ud. Vi har jo betalt, og hvis han trives med det, er det jo en rigtig god aktivitet for ham. Tak for de gode råd. :5up:
-
Tja, Twikkies reaktionstid er så på 0 sekunder. Men det er selvfølgelig også pointen med at få lagt en individuel træningsplan - at hundene er forskellige og reagerer forskelligt. Tyson piber ikke eller ødelægger noget, så jeg kan kun se, om han har været ok, på den måde han reagerer på, når jeg kommer tilbage. Twikkie er så anderledes, så derfor kan Tysons plan ikke overføres 100 pct. på hende.
-
Tak til alle jeres opmuntrende kommentarer. I har jo desværre nok ret i, at det sætter ham tilbage i træningen. Men rart at få lidt trøst herinde, når man bare er ked af det og synes, at det hele er noget øv. Vi bor på Frederiksberg. Jeg mailede med adfædsbehandleren i går aftes. Hun var nogenlunde positiv, selvom hun sagde, at træningen nok er sat noget tilbage. Men hun mente, at Tyson trods alt har så mange positive oplevelser i bagagen, at vi ikke er sat tilbage til nul. Derudover lagde hun vægt på, at det var vigtigt, at Tyson blev rolig igen på overfaldsstedet og oplevede noget positivt, og det gjorde han jo? Vi fortsatte med agility, og han snusede også rundt med de andre hunde. Det sluttede godt nok lidt øv med, at han blev lidt utryg ved de store, gøende schæfere... Hun skrev ikke noget om efterchockbehandling? Hvad består det i? Uha, jeg kender desværre mig selv godt nok til at vide, at jeg nok ikke har nosser til at kræve, at ejeren skal betale for en ny konsultation. Jeg er simpelt hen sådan en kylling, hvad sådan noget angår. Jeg tror heller ikke, at jeg skal regne med, at hunden bliver bortvist. Jeg har efterhånden set, hvordan trænerne bare lader ejerne gøre, som de synes - hvalpe får lov til at springe osv., selvom det vel er dårligt for deres knogler, og ejerne får lov til at disciplinere deres hunde som de vil, selvom trænerne har sagt, at det er bedst med masser af ros og ikke skæld-ud. I søndags så jeg en ejer løfte sin schæfer op fra jorden ved at holde den om hovedet og ruske den hårdt, mens hun skældte den ud. Vi har lov til at komme ind på et hold midt i sæsonen (det er rigtig svært at komme ind på et agilityhold, der er venteliste alle steder), men jeg har ikke tænkt mig at forsætte i den klub til næste sæson. Jeg regner dog med at fortsætte til sæsonen slutter midt i november, hvis Tyson er ok med det, for han synes jo, at det er kanonsjovt. Nogle af de andre ejere mente, at border terrieren overfaldt Tyson og Sheltien, fordi de ikke var kommet ind i hierarkiet - sheltien var der for første gang, og jeg lader ikke Tyson løbe løs sammen med de andre hunde før træningen, da det er mere, end han kan håndtere p.t. Jeg mente bare, at border terrieren var en møgkøter. Der er mange hunde på holdet, så der er altid to-tre baner.
-
Kender du den bog, der hedder "Leg med din hund" af Christina Sondermann? Den giver masser af gode forslag til forskellige former for mental stimulering af hunden.
-
Som nogle af jer ved, begyndte Tyson for nogle måneder siden at få et problem med at gø af alle andre hunde, selv på meget lang afstand. Jeg har fået hjælp til at lægge en træningsplan af min adfærdsbehandler, og vi har virkelig trænet hårdt for at afhjælpe problemet de sidste par måneder. Og det er blevet MEGET bedre. Ikke perfekt, men jeg har været ret stolt af Tyson og virkelig glad for fremskridtene. Her på det seneste har han kunnet passere ret tæt forbi andre hunde uden at gø, han har kunnet ignorere de andre hunde til lydighed og agility og har oven i købet nogle gange kunnet snuse til andre hanhunde uden at gå amok - en umulighed for et par måneder siden. I går til agility blev han så desværre overfaldet af en arrig border terrier tæve (der for øvrigt tidligere i timen overfaldt en sheltie tæve). Den kom løbende over, mens Tyson var på vej gennem sin bane, og røg direkte i flæsket på ham. Tyson virkede meget skræmt og udstødte nogle høje, skringre lyde. Efter ca. 1/2 minut fik tævens ejer hevet den væk. Tyson var helt våd rundt om halsen, hvor den havde bidt i hans pels. Resten af timen virkede han ok sammen med de andre hunde (dog noget utryg ved de meget gøende schæfere fra det næste hold, der kom til sidst i timen), og bagefter tog vi hjem og legede med hans legekammerat Rosa. Men på vej hjem fra Rosa, passerede vi en golden retriever. Vi var på cykel, og Tyson plejer aldrig at gø, når han sidder i cykelkurven, men denne gange flejnede han fuldstændig ud og var umulig at stoppe. Og i dag har han gøet af hunde på meget længere afstand, end han længe har gjort, og han har været meget sværere at stoppe. Jeg HÅBER jo, at det bare er en midlertidig efterreaktion. Men jeg er virkelig bange for, at overfaldet har saboteret træningen, så vi er slået langt tilbage. Er der nogle af jer, der har oplevet en lignende situation eller har et bud på, hvor stor betydning det mon har for træningen? Og hvordan kan jeg bedst reagere, hvis han en anden gang skulle blive overfaldet? Nogle dage tidligere gjorde en labrador et snerrende udfald mod ham, men der nåede jeg at tage ham på armen. Men angrebet til agility kom så uventet og skete så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at reagere. Og jeg synes altså, at det er ret svært at få skilt hundene ad med al den bevægelse og alle de tænder.
- 60 svar
-
- 2
-
Dejligt. :5up: Min plan så sådan her ud: - Til at starte med (vi begyndte på 9 sek.) måtte vi øge tiden med 3-5 sekunder ad gangen (og måtte selvfølgelig først lægge mere tid på, når han var ok med det pågældende tidsrum) - Da vi nåede op på 1 minut, måtte vi øge tiden med 10 sek. ad gangen - Da vi nåede op på 3 minutter, måtte vi lægge 20-30 sek. på ad gangen - Da vi nåede op på 10 minutter, måtte vi lægge 1 minut på ad gangen - Når vi kommer op på 30 minutter, må vi lægge 3-5 minutter på ad gangen - Når vi kommer op på 1 time, må vi lægge 10 minutter på ad gangen - Når vi kommer op på 2 timer, må vi lægge 15-20 minutter på ad gangen Jeg skal træne hvert tidsrum, indtil Tysons reaktionstid, når jeg kommer tilbage, max. er på 1-2 sekunder. Det er også sådan, jeg skal gøre med Tyson. Umiddelbart tænker jeg, at du skal bruge ved med at sige det samme, også selvom der går længere tid? Men det kan godt være, at jeg ikke har ret i det...
-
Sikke nogle dejlige billeder, kan er altså lige til at give en kæmpekrammer, så dejlig han er! Han minder mig om Tyson, når han sidder så fint der på balancetræet...
-
Tillykke med hunden. Jeg vil ikke tro, at en kastration skulle hjælpe til at gøre ham renlig. Og mange kloge mennesker siger, at det er en dårlig idé at kastrere usikre hunde, da det forværrer problemet, så det er måske ikke så god en idé med din hund?
-
Jeg kan godt se, at det er et problem med tiden. Har I evt. mulighed for at arrangere noget med pasningen af forældre e.l., indtil hun er blevet rigtig god til at være alene? Nu kan jeg jo kun snakke ud fra egen erfaring, men det er måske for meget at træne otte gange på en dag, sådan som I har gjort i dag?
-
Tillykke med titlen som månedens hund. Det var altså også et kært billede. Jeg tror, at det er rigtig godt, at I er startet forfra med alene-hjemme-træningen. Super at I tager jer tid til det. :5up: Jeg tænker dog, om I alligevel går lidt for hurtigt frem? Det lyder lidt som om, at Twikkie egentlig var ok op til 2 minutter, men at alt derover var for meget. Og hvis hun flere gange oplever, at hun er alene længere, end hun kan kapere, så modarbejder det jo træningen. I hvert fald understregede min adfærdsbehandler meget, at det er vigtigt at hunden ikke får negative oplevelser med at være alene, men kun oplever situationer, hvor den kan klare det. Mht. hvor mange gange om dagen I skal øve alene-hjemme, så skulle jeg ikke øve mere end tre gange om dagen, da vi var på nogle minutter, da adfærdsbehandleren advarede om, at det ellers kunne blive flooding.
-
Jeg regner med at snuppe nogle eftermiddagsforestillinger i biografen - jeg GLÆDER mig til at kunne komme ind og se alle de film, jeg vil, uden at skulle arrangere hundesitter. Jeg tænker mere på, hvad jeg skal gøre i hverdagene, når jeg når op på så lang tid. For jeg synes egentlig, at det er lidt synd for Tyson, at han først har været på arbejde hele dagen, hvor det jo er ret kedeligt for ham og han ikke får så meget kontakt, og at han så bagefter skal være alene hjemme flere timer om aftenen. Jeg må prøve at få arrangeret noget med nogle halve hjemmearbejdsdage, men det er jo nok en længere periode, det kommer til at dreje sig om... nå, den tid, den sorg.
-
Ej, der ører, altså... hvor er de bare kære!
-
Hurra, anden gang med 18 minutter gik også perfekt - han lå på sengen og kom først ud til mig efter ca. 10 sekunder, duttede mig lige på hånden og lagde sig så roligt ned. Søndag er nu også en rigtig god dag at træne, for han er godt træt efter først at have været til agility og bagefter til legedate med sin yndlingshund, Rosa. Så nu kan vi gå op på 19 minutter. SÅ dejligt. Nu håber jeg bare ikke, at vi skal blive på det tidsrum en halvanden uge.
-
Ja, det er også det, jeg tænker. Og nu har jeg faktisk lige været ude i 18 minutter, hvor han stadig lå på sofaen og var i hvert fald 10 sekunder om at komme ud og sige hej til mig i gangen. Og han virkede helt rolig, så nu øver vi en gang mere på 18 minutter i dag, og hvis det går lige så godt, kan vi gå op til 19 minutter - hurra! Man skal åbenbart bare klage sin nød herinde, så fatter hunden det. Det er jo en del af træningsplanen fra adfærdsbehandleren, at jeg først må øge tiden, når hans reaktionstid højst er på 1-2 sekunder, når jeg kommer tilbage. Så jeg tør ikke andet end at rette mig efter det.
-
Ja, jeg ved jo godt, at det nok skal gå - det kan bare være svært rigtig at mærke det, når man synes, at det er lidt øv. Jeg ved ikke, hvad han laver, når jeg er alene (andet end den ene gang, hvor det lykkedes ham at åbne posen med chokoladekiks ), men mit indtryk er, at han bare ligger og hviler sig og venter. Han ligger normalt på tæppet i gangen, når jeg kommer. For nogle uger siden, hvor det gik rigtig godt, var han dog begyndt at ligge enten på min seng eller i sofaen og blev faktisk tit liggende der, når jeg kom, hvilket jeg så som et rigtig godt tegn. I fredags gik jeg ned og hentede pizza og var tilbage efter ca. fem minutter, dvs. meget hurtigere end jeg plejer. Der lå han på sofaen og så helt forvirret ud over, at jeg allerede var tilbage. Super at du har købt regnskov! :5up: Skal du ikke også adoptere en orangutang?
-
Det lyder da helt vildt godt! :klap2: Tyson er på 18 minutter og har været det i laaang tid, synes jeg. Vi var jo gået helt ned på 17 minutter og blev der nogle dage, og da han så var ok med det, gik vi op på 18 minutter. Og her har vi så været siden. Det er ikke fordi, at han reagerer meget krafitig, men lige lidt for meget til, at jeg kan øge tiden. Jeg er rimelig frustreret over bare at stå stille. Lige nu tænker jeg, om han aldrig lærer at være alene mere end 18 minutter, selvom jeg godt ved, at det er fjollet. Jeg er bare lidt træt af den alene-hjemme-træning for tiden, for det er sgu lidt besværligt, og vi har arbejdet på det i 4 1/2 måned. Når der så ikke sker fremskridt, så er det altså lidt demotiverende.
-
Jeg prøvede nu ikke at være diplomatisk - jeg mente bare, at jeg var enig med de sidste par indlæg (Stjernetosse og Nollike). Det skulle jeg måske have skrevet tydeligere? Jeg synes, at det lyder til, at hun gør et rigtig godt stykke arbejde med sin hund. Ikke bare alene-hjemme-træningen, men også at stimulere den mere ved f.eks. at lave søg på deres ture. Jeg kan sagtens se din pointe, men på mig lyder det som om, at Meeko er god til at vurdere, hvor meget hun kan klare.