Det kan man nu godt få - det synes jeg i hvert fald, at jeg har opnået med Tyson i freestylen (at det så for ofte begyndte at kamme over i gøen, er så en anden sag ). Jeg har så også gjort godbidsgivningen til en leg og brugt mig selv meget i belønningen. Så godbidderne er blevet kastet under stor jubel, så han skulle jagte dem, de har være "levende mus" (a la det, Ninjamor beskriver, tror jeg), og så har jeg brugt ekstra lækre godbidder (som f.eks. kallun) som afstandsbelønning, hvor vi sammen er løbet ud til det lækre i fuld fart. Det har givet masser af drive og motivation. Min stemme og mit kropssprog har samtidig været "lagt ind" i belønningen, jeg er ikke bange for at lyde åndssvag eller se dum ud.
Men klart, hvis man har en legetøjsmotiveret hund, er det da oplagt at bruge legetøj for at få mere intensitet. Tyson har en pivebold - én eneste pivebold ud af alt det legetøj, vi har prøvet - som han tænder på i træningen og vil arbejde for. Den bruger jeg så naturligvis også, men ikke altid, og i en periode brugte jeg den kun i agilitytræningen for at skabe ekstra værdi i nogle enkelte ting, som han havde svært ved. Jeg er i gang med at opbygge værdi i et trækkelegetøj, men det er en langsommelig proces, og vi er stadig kun nået til kunne at kunne bruge det meget kortvarigt, ellers mister han helt interessen og gider slet ikke at hverken lege eller lave noget.