sonja77

Årh hvad, Pero ER altså Tysons idol!

Det kan du sørme også roligt være stolt af, det er jo helt vildt flot! :5up:

I dag var første dag, hvor vi måtte lægge 30 sekunder oveni, så vi gik fra 3 minutter til 3 1/2 minut. Jeg syntes, at det var meget farligt , men Tyson reagerede ikke spor anderledes, end når vi har øget tiden med 10 sekunder.

Dyyygtiiiig Twikkie. Så er det jo helt fortjent, at hun fører afstemningen om at blive månedens hund i Vi med hund!

Som flere andre har været inde på, er hvalpe forskellige. Nogle har let ved at lære at være alene, andre har ikke. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan ens hvalp vil reagere, og derfor mener jeg, at man bør sætte tid af (= tage ferie) til at lære den det ordenligt. Jeg tror, at en del hunde, der ikke har fået lært det ordenligt (= i deres eget tempo) har alene-hjemme-problemer, uden at ejerne er opmærksomme på det. Enten fordi de bor i hus, hvor naboerne ikke er generet af piben/gøen, eller fordi hunden vender det indad og ikke larmer eller ødelægger ting, men "bare" er rigtig ked af det og bange indeni. Jeg har selv en genbrugshund, der lider af separationsangst, fordi de tidligere ejere ikke har været opmærksomme på hans angst og ikke gjorde noget for at træne alene-hjemme med ham. Derfor har jeg nu brugt 2 1/2 måned på at få ham op på 3 minutters alene-tid, hvor han måske kunne have lært at være alene i flere timer på nogle uger, hvis det var gjort ordenligt fra starten! Jeg hører nogle gange det der med, at "i gamle dage" var der ikke de problemer, der lærte hundene det bare uden alt det pyller, og gør jeg nu ikke for meget ud af det. Jeg tror mere, at det handler om, at man er mere bevidst om vigtigheden af at træne det ordenligt i dag, og at der også i gamle dage var hunde, der havde alene-hjemme-problemer - det blev måske bare ikke opdaget eller også ignoreret. Jeg tror kun, at vi skal være glade for, at hundeopdragelse har udviklet sig (ligesom børneopdragelse og alt muligt andet ).

Det lyder som et rigtig dejligt hjem for Sitto. Jeg tror, at du skal vente et godt stykke tid, før du evt. besøger Sitto, ellers bliver det bare forvirrende for hende.

:5up: Flot! Og heldige Samson, der nu kan få endnu flere skov- og strandture.

Hvor har du ret. Jeg møder også mange, der nærmest ikke rigtig tror på det, eller mener, at der må være noget galt med Tyson, fordi deres mosters hund altså aldrig nogensinde har haft problemer med at være alene. Tysons alene-hjemme-problemer stammer nok mest fra ydre faktorer, idet jeg jo er hans fjerde hjem. I hans første familie efter opdrætteren havde de en voksen hund, der ikke kunne lide ham, og moppede ham, når de var alene. I den næste familie havde de ikke forståelse for hans angst, fordi han vender den indad, så der oplevede han bare at være alene og bange. Så det er ikke til at sige. hvordan han ville have reageret, hvis jeg havde haft ham fra hvalp.

Hvor flot, hvor flot! :banan:

:ae: :ae: :ae: Jeg føler virkelig med dig. Men hvor er det nogle fantastiske billeder, du har virkelig evner på det område.

Det lyder som Tyson, når han får griseører.

Hvor ER hun dog sød

He he, ja, det føler jeg virkelig, at det er. Men hvis der var nogen, der havde sagt til mig, da vi startede, at det ville tage 2 1/2 måned at nå hertil, ville jeg nok næsten have været klar til at kaste håndklædet i ringen. Men når man så er i gang med træningen, føles den mindste fremgang som en kæmpe sejr.

Det lyder da helt vanvittigt, at opdrætterne ikke syntes, at det var en god idé at læse hvalpebøger. Jeg ville snarere tro, at det glædede dem, at den kommende ejer havde forberedt sig på, hvad det kræver at have hvalp. Tyson er jo en genbrugshund, så jeg har ikke erfaring med at besøge opdrættere, men jeg ville lige som Maria foretrække, at hvalpen var blevet socialiseret til forskellige situationer (uden at overvælde den med for mange indtryk, selvfølgelig). Jeg kan jo se på min egen hund, hvad det betder, at han aldrig er blevet socialiseret til børn. Men selvfølgelig kan det sagtens være en dejlig hvalp, der vokser op til at blive en skøn hund, selvom opdrætteren ikke har taget den uden for hus og have, og man kan jo selv gøre meget for at socialisere den det første stykke tid, man har den. Det ville bare være dejligt, hvis opdrætteren allerede havde påbegyndt processen.

Så er det i dag, vi går op på 3 minutter. Det er SÅ fedt, for nu kan vi begynde at lægge 20-30 sekunder på af gangen, og så begynder det jo at ligne noget!

Jeg synes ikke, at du skal være så hård ved dig selv. Du var 11, da du fik hende - hvor mange 11-årige kan lige overskue det helt lange perspektiv i sådan en beslutning? Og i de år, du har haft hende, har du jo virkelig vist dig dit ansvar modent og har lagt mange kræfter i at arbejde med hende. Det lyder bare så dejligt! Snøft

Ja, det er han jo, den søde, lille vaps.

Hvor er det godt, at I tager jer så god tid - jeg tror virkelig, at I vil få stor glæde af det i sidste ende, selvom man godt kan føle, at det går meeeget langsomt. :5up: Det lyder jo til, at det går rigtig godt indtil videre, glæder mig til at høre fortsættelsen. Faktisk går det jo også rigtig godt for "problemhundene" her i tråden, så snart skal den omdøbes til noget i retning af "De helt fantastisk dygtige hunde, der bare er så gode til at være alene hjemme".

Vil lige tilslutte mig PPP-Peros råd. Hvis han allerede er utryg, når du gør dig klar og/eller nærmer dig døren, er det dér du skal starte træningen.

Jeg føler med dig, det er bestemt ikke let! Det lyder umiddelbart til, at et par minutter er alt for meget for ham, så du skal starte med at gå et par sekunder og vente, til han er 100 pct. ok med det, før du trapper tiden ganske langsomt op. Hvis intet hjælper, er det måske værd at investere i en konsultation med en adfærdsbehandler. Hvis det kan være nogen som helst trøst, er vi mange flere med den type problem: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage.html

Så har jeg stemt. Jeg kan se, at alle de 36 slogans har fået stemmer, så det tyder på, at dommerpanel har gjort et godt stykke arbejde med at udvælge dem (og på at H-F'erne er fantastisk gode til at finde på slogans, selvfølgelig)! :5up:

Åh, så sød... :hjerte: Kan godt forstå, at du er faldet pladask!

Her til aften mødte vi kvinden med hunden igen, og denne gang gik det meget bedre! Vi så dem komme på lang afstand, og hunden virkede igen meget nervøs og prøvede at komme i den modsatte retning, da den så os. Tyson satte sig så meget roligt ned og kiggede til siden (jeg var en meget stolt mor over det dygtige hundesprog ). Tæven stoppede også op (dvs. holdt op med at trække i den anden retning) og stod stille et lille stykke tid og kiggede på ham - og det fik hun vel at mærke lov til, for ejeren stod stille sammen med hende. Så gav ejeren slip på snoren og sagde "løb så hen og sig hej". Hunden løb i en stor bue uden om Tyson, men kom dog forbi ham og videre i den rigtige retning. Ejeren sagde "nå, hun turde ikke hilse" og gik efter hunden og samlede snoren op igen. Jeg var MEGET glad over at se, at ejeren åbenbart ikke altid prøver at gennemtvinge et hundemøde og denne gang lod hunden selv bestemme, hvad hun ville gøre. Det lettede helt om hjertet...

Nej, du nævnte ikke madforsvar, jeg citerede bare fra det sted, hvor artiklen begyndte at handle specifikt om, at hunde ikke prøver at "kravle op af rangstien" og overtage lederskabet fra mennesker.

I går på aftenturen kommer en kvinde gående imod Tyson og mig med en lille tæve (ubestemmelig race). Tæven begynder at gø og snerre på en for mig at se angst måde, da hun ser Tyson. Tyson begynder så at gø tilbage, og da jeg ikke synes, at der er nogen grund til at holde gøkoncert for hele nabolaget, sætter jeg mig ned på hug og får kontakt med ham og får ham til at stoppe. Det får kvinden til at slæbe sin hund hen til os og nærmest smide den ind i Tyson, mens hun siger noget i retning af "hils nu pænt, den gør ikke noget" (hvor ved hun det fra ) til hunden, og til mig siger hun "hun tror, at hun skal eje hele fortovet". Hunden er nu ganske hysterisk og prøver desperat at komme væk, mens den nærmest "skriger", men kvinden prøver igen at trække den helt op i snotten på Tyson. Jeg siger, at hun ikke skal tvinge hunden til at hilse på Tyson, hvis den ikke vil, til hvilket jeg får svaret: "Jamen, hun er bange for alt og alle." :confused: Og så skulle det hjælpe at tvinge hende ud i situationer, hun tydeligvis ikke kan håndtere, eller hvad? Og hvad nu hvis Tyson var bidsk eller på anden måde fjendtlig over for andre hunde? (Det er han ikke, men det aner kvinden jo intet om). Jeg syntes, at det var synd for hunden og også for Tyson, der fik smidt en hysterisk snerrende hund mod sig (det så han ikke ud til at synes var særlig sjovt), så jeg skyndte mig at gå videre med ham. Jeg ved faktisk ikke helt præcis, hvad det er, jeg vil debattere - blev bare nødt til at dele historien med nogle, da jeg følte mig ret berørt af den og stadig har ondt af hunden. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, om jeg skulle have sagt mere til kvinden, men jeg ville bare have de to hunde væk fra hinanden så hurtigt som muligt, da de jo begge blev stressede af situationen.