sonja77

Åh ja, det tror jeg også nok, man skal - de er SÅ kære. Faktisk ville jeg have haft en cavalierhvalp, men besluttede mig så for en genbrugshund og faldt for Tyson.

Mine damer og herrer, må jeg præsentere: TYSON, den fantastiske hund, der kan være alene hjemme i ET HELT MINUT! :klap::klap::klap::klap::klap::klap: Tror I lige, at jeg er glad og stolt?

Jeg har haft held til at jage en aggressiv hund væk på den måde - men ved ikke, om det kan anbefales, eller om det er at gamble lidt? Det skete, da jeg var teenager og kom cyklende. Pludselig kom der en meget gøende og tydeligt aggressiv hund med blottede tænder løbende ud fra sin have og lagde an til at springe op og bide mig i benet. Instinktivt sparkede jeg ud efter den og råbte med min dybeste og mest vrede stemme: "PUUUHA! KAN DU SÅ KOMME HJEM!" Og det virkede, hunden holdt op med at gø og bakkede vær, og jeg skyndte mig at cykle videre. Som sagt, jeg ved ikke, om metoden kan anbefales. Men hvis man bliver direkte angrebet, bliver man jo nødt til at gøre et eller andet. Aslan, prøvede du noget hundesprog -altså udover at vende dig væk, som jo også havde en vis virkning? Altså f.eks. at skrabe i jorden, gabe, smaske osv.? Jeg tror ikke, at jeg selv ville have haft åndsnærværelse nok til at gøre det, men jeg har lige læste bogen "På talefod med din hund: De dæmpende signaler", hvor forfatteren giver flere eksempler på aggressive hunde, der er faldet ned efter at have fået dæmpende signaler.

Jeg håber bare, at de har lært, at de aldrig skal have hund igen!

Orv ja, det er da hans snedige plan - han ville give mig separationsangst, så jeg aldrig tør gå fra ham!

Okay Det vidste jeg ikke, det bliver da spændende at se, om der er nogle hanhunde, der prøver at parre Tyson... Indtil videre har han jo stadig meget testosteron i kroppen, så både han selv og de andre hanhunde opfører sig, som de plejer.

Dejlig historie og meget inspirerende læsning. Hvor er det bare et flot arbejde, du har gjort! :5up: (Jeg kunne heldigvis godt sende dig karma ) Det er altid skønt at høre om en "problem-hund", hvis udvikling er blevet vendt. Men øv, hvor kan man blive sur på hendes første ejere, der gav hende sådan en dårlig start på livet. Godt det blev en tålmodig og rummelig person som dig, der fik hende bagefter.

:klap::klap::klap: Hvor er det bare fantastisk. Tillykke, tillykke, tillykke! Han er jo en ren englehund. Jeg tror, at du har fuldstændig ret i, at de mange dages succeser med sekunder gør hele forskellen. Vi er oppe på 54 sekunder, og på søndag regner jeg med at kunne gå op på 1 minut! Det er sjovt, jeg tror at Tysons tidsfornemmelse er begyndt at påvirke mig, for nu hvor vi nærmer os et minut synes jeg pludselig, at det er meeeget lang tid, jeg står uden for døren, mens han er alene indenfor.

Tyson er jo genbrugshund, så han havde allerede sit navn, og jeg syntes, at det var synd at ændre navnet, når der i forvejen skete så mange ændringer i hans liv. Jeg har nogle gange overvejet at ændre det til Tarzan, da det jo lyder lidt ens, så det kunne han nok vænne sig til. Men egentlig synes jeg også, at Tyson er meget sødt til sådan en kær lille hund, der inde i sit eget hoved tror, at han er stor og farlig. Det er nok ikke det navn, jeg selv ville have valgt, men halvdelen af tiden kalder jeg ham jo alligevel bare "mus-mus", "mussen", "skat" e.l. Jeg må også altid stave navnet, da det åbenbart er mange hunde, der hedder Taison stavet med ai i stedet for y.

Jeg synes tit, at www.pensum.dk kan finde lavere priser end www.bogpriser.dk. Men som Imba og nogle andre også skriver, plejer www.williamdam.dk at være billige, og der kan man finde langt de fleste bøger.

Tak. Og held og lykke med alene-hjemme-træningen. Hvor er det dejligt, at du kan gøre det over så lang en periode. Lav meget gerne en tråd om træningen og fortæl, hvordan det går, når du er gået i gang!

Jeg redder orangutanger! Godt nok bare fra et skrivebord i København, så vi har ikke nogle behårede spilopmagere rendende rundt på kontoret. Andre end Tyson, altså. Vi er kun 3 1/2 ansatte - og er alle dyrevenner - så vi har bare selv besluttet, at jeg godt må have hund med.

Det er nemlig bare rigtig hyggeligt! Jeg har Tyson med hver dag.

He he, jeg troede et kort øjeblik, at det var din Dumle.

Ja, det gav mening. Men øv!

Hvordan får man sat flere smilies/billeder ind i sin signatur? Hvis jeg prøver at gøre det, får jeg en meddelelse om, at jeg kun må bruge ét billede (inkl. smilies), men jeg har set andre, der bruger flere?

Hov, du glemte at sende indlægget til oversættelse!

Det kan du godt ved at klikke på mit brugernavn og vælge "send privat besked". Men jeg tror da også, at der er andre, der er interesserede i at følge med. Rigtig, rigtig flot at I har kontaktet en adfærdsbehandler. :5up: :5up: :5up:Det har jeg selv gjort for at få hjælp til min egen hunds alene-hjemme-problemer, og det har været en kæmpe hjælp og en fantastisk støtte. Og en stor lettelse at se, at det går fremad. Det er virkelig penge godt givet ud, da det handler om hundens livskvalitet. Selvom vi vil vores hunde det bedste, er det jo desværre ikke altid, at vi selv ved, hvordan vi bedst hjælper dem, når de har et problem.

Nårh, hvor er han kær. Tak for tippene. :5up:

Er der nogle der kender nogle gode klubber i København/Frederiksberg eller tæt på, hvor man kan træne agility? Jeg er på venteliste i Københavns Agility Forening, men de starter først nye sandkassehold op til april, og jeg vil jo gerne i gang lidt før. Jeg har også prøvet at maile mit spørgsmål til kreds 1 i Dansk Kennel Klub, men har ikke fået noget svar. Tænkte så, at der måske er en herinde, der kan hjælpe?

Åbenbart ikke. Det er det første tørfoder i små stykker, han nogensinde har kunnet lide. Normalt gider han kun at spise det, der er i større stykker.

Har nu modtaget en prøvepose med Canidae, og indtil videre er det er stort hit hos Tyson. :mums: Man ved dog aldrig med ham, han kan hurtigt blive kræsen. Men jeg tror, jeg prøver at bestille en pose. Så tak for foder-tips! :5up:

Det syntes jeg også i starten, og det første stykke tid var jeg bare med på en kigger, fordi jeg havde svært ved at overskue det. Men nu er jeg ikke til at smide ud herfra igen og kan ikke forstå, hvordan jeg nogensinde har kunnet synes, at det var forvirrende. Så det skal du nok komme hurtigt efter. Velkommen til!

Tak. Jeg mente nu heller ikke at kastrationen som sådan hjælper ham med hans alene-hjemme-problem (jeg tror ikke på kastration som adfærdsbehandling) - bare at han er lidt mere rolig lige nu, hvor han er øm. Men du har helt ret, han kan sagtens reagere indvendigt (han er jo netop en hund, der vender stress indad), så jeg er meget opmærksom på hans reaktion og går absolut ikke hurtigere frem, end jeg plejer. Og ja, han har stadig hormoner i kroppen, så tæve-frustrationerne er måske ikke helt slut endnu. Jeg tænkte, at der nok gik et par uger til en måned, før testosteronen var væk, men så mødte jeg lige en anden hundelufter, der sagde, at der kan gå op til tre måneder! Vi har lige været ude på aftenstur, og Tyson mødte en sød, ung tæve (fransk bulldog), som han legede så sødt med, at vi endte med at blive dobbelt så lang tid ude som planlagt. Dejligt at han kan hygge sig sådan og være glad, selvom det gør lidt avs i skridtet.

Helt uventet ser det ud til, at Tysons kastration i går hjælper os med at træne alene-hjemme. Det er jo meget rart, for jeg har jo lidt ondt af de lille pus, der render rundt et par sting ved pungen. Fordi han er lidt øm, når han bevæger sig (selvom han får en smertestillende pille om morgenen), gider han ikke at gå hen til døren at kigge, når jeg går ud. Det er helt tydeligt (i hvert fald for mig, der som overopmærksom mor tolker på hans mindste signal ), at han tænker "arh, hun plejer jo at komme tilbage om lidt, jeg venter lige og ser, om hun også gør det denne gang, før jeg gider at tjekke døren." Jeg kan for øvrigt rapportere, at han har det godt efter operationen. I går var han selvfølgelig ret groggy efter bedøvelsen, og han er som sagt stadig lidt øm, men derudover virker han som sig selv. Han har ikke villet gå helt så langt som normalt, hvilket er fuldt forståeligt med den ømhed, men er ellers glad for at komme ud og snakke med de andre hunde. Så nu håber jeg, at han får det lidt lettere og ikke bliver så frustreret over tæverne. Særligt denne weekend var rigtig slem, hvor han konstant halsede rundt, peb og virkede stresset (også derhjemme i et godt stykke tid efter lufteturene) og også stak af en enkelt gang for at forfølge en løbetids-tæve, der var gået forbi lidt tidligere. Og så blev han to gange uprovokeret angrebet af andre hanhunde. Jeg tænker, at der vil være mindre risiko for, at det sker, når han ikke længere dufter så meget af testosteron?