Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. sonja77

    Kingsmoor............

    Jeg køber den med and fra Oliver's, og der er solsikkeolie i. Havre er så på andenpladsen, og du har da ret i, at det er "korn".
  2. sonja77

    Kingsmoor............

    Det er da altid ok at være nysgerrig. Hun gik ud efter, at det skulle være lavet af gode råvarer, og at den største bestanddel skulle være kød, derefter olie, derefter grøntsager, derefter vitaminer og mineraler og kun en lille smule korn hvis overhovedet noget (du må ikke hænge mig op på rækkefølgen, jeg husker den muligvis lidt forkert, men kød skulle i hvert fald udgøre den største bestanddel). Hun havde også gode råd til "snack" og anbefalede f.eks. tørret fisk o.l. frem for mere "kunstige" træningsgodbidder og tørret oksekød o.l. frem for tyggeben af hud. Hun lagde også vægt på, at hunde ikke skal have krydderier (dvs. at der ikke skal være krydderier i foderet), da de åbenbart ikke kan fordøje dem. Hun fodrer selv sine hunde "råt", men nævnte disse mærker af høj kvalitet, hvis man fodrer med tørfodder.
  3. sonja77

    Kingsmoor............

    Adfærdsbehandleren anbefalede også Eaglepack, så dem fik jeg også prøvepakker fra, men Tyson nægter at røre det - og så er det jo ligegyldigt, hvor godt det er, hvis det bare får lov til at ligge urørt i skålen.
  4. sonja77

    Kingsmoor............

    Jeg fik Kingsmoor anbefalet af den adfærdsbehandler, som har lavet en plan for alene-hjemme-træning til Tyson. Hun kigger nemlig på, hvordan alle aspekter af hundens liv fungerer og altså også, om den får god ernæring. Jeg har også fået det anbefalet af en bruger på et andet hundeforum, hvis hund havde fået det rigtig godt, efter at hun skiftede til Kingsmoor. Man kan bestille en prøvepakke på deres hjemmeside, så man kan teste, om ens hund kan lide det. Tyson er glad for det, og han er ellers ret kræsen. Jeg har dog lige købt en 5 kg. pose foder fra Oliver's Petfood, som adfærdsbehandleren også anbefalede, og som Tyson også er glad for (der kan man også bestille prøvepakker). Men jeg har faktisk også overvejet at have to slags foder, som jeg kan veksle imellem. Også så det ikke bliver for ensformigt for hunden. Jeg ville i hvert fald begynde at synes, at min mad var ret kedelig, hvis jeg altid fik det samme at spise dag ud og dag ind.
  5. I Charlottenlund, hvor jeg skal til at træne med Tyson til juli, foregår træningen på en græsplæne i forbindelse med en hundeskov (Charlottenlund Skov), så der er også en del løse hunde. Jeg har selv været der på skovtur med Tyson, mens der var hundetræning, og vi (og alle andre med løse hunde), sørgede for at holde os på afstand af træningen. Men ok, man kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke kommer en nysgerrig hund og vil hilse. Og det er måske også sværere at finde et områder, som man kan holde nogenlunde "privat" i Søndermarken...
  6. sonja77

    YES det lykkedes

    Stort tillykke! :5up: Måske man kan stjæle tippet...
  7. Det er også skægt, når hundene skal finde deres egen bold i en stor kurv med mange bolde. Nogle af hundene vælger så at løbe over til de andre kurve for at stjæle de andre hundes bolde.
  8. sonja77

    Se tv 2.

    Sikke en dejlig gang hundeleg
  9. God idé, sig til, hvis der bliver noget dér. Så vil Tyson og jeg nemlig gerne meldes til og slippe for at tage hele vejen til Charlottenlund.
  10. sonja77

    vores lille nye hvalp

    Cutie pie... :hjerte:
  11. Det er ikke spor fjollet, men fuldt forståeligt. Hvordan kan man stå for en sød, lille blis?
  12. Mandag til fredag kl. 19. Det er et ret sødt program, hvor hundene konkurrerer på mange forskellige ting, bl.a. agility, tricks/optræden og lydighed. Og Bertie vandt i aften og er videre til semifinalen - hurra! :klap2:
  13. Er der andre, der ser Top Dog på Animal Planet? I aften er der en lille hittehund med (Bertie), der er en blanding af en yorkshire og en gravhund - og hold op hvor er han sød! Er der nogen, der har sådan en blanding? Så må I meget gerne dele jeres billeder, for hvis jeres hund ligner Bertie, er den da slet ikke til at stå for. Jeg må ind og se resten. Krydser fingre for, at Bertie vinder!
  14. Jeg har faktisk tænkt på, at når Tyson er "færdig" med træningen forstået på den måde, at han kan være alene i 6 timer (helt færdig bliver han jo aldrig, da jeg skal blive ved med at lade ham være alene jævnligt - mindst hver anden dag - men det kan så være i kortere perioder) kunne det måske være en idé at efterlade et fyldt marvben e.l., når jeg går. Det må jeg lige snakke med adfærdsbehandleren om. Faktisk havde jeg opfølgende telefonkonsultation med hende i dag, og det har jeg rigtig meget optur over! Hun synes, at det går rigtig godt, og hun sagde, at jeg kan nøjes med at øve færre gange om dagen (ca. 3 gange), og når vi kommer længere kun 1-2 gange. Jeg fik også stillet hende en masse spørgsmål, der er dukket op, og fik justeret nogle steder. Rigtig positivt! Og så fik jeg gode råd af hende til, hvordan jeg kan stoppe Tyson fra at gø af enhver lyd. Efterhånden som han har fået mere selvtillid, er han nemlig begyndt at gø meget mere, hvilket jo ikke er så hensigtsmæssigt på kontoret. Jeg skal have endnu en opfølgende samtale med hende om 14 dage, men indtil videre mente hun i hvert fald, at vi er på rette spor. Og Tyson har også bare været så god i dag og virket rigtig afslappet og veltilpas, så jeg er bare så glad. Hurra en god dag! :klovn:
  15. Jeg har hørt og læst, at det virker for mange hunde. Men adfærdsbehandleren anbefalede, at jeg ikke bruger den metode på Tyson. Han skal nemlig ikke kunne forudse, hvornår jeg går, så der må ikke ske en bestemt ting, som han forbinder med det. Inden jeg fik adfærdsbehandler på - lige i starten, hvor jeg selv prøvede at lære ham at være alene hjemme - prøvede jeg at give ham en fyldt aktivitetsbold, før jeg gik. Men den lå fuldstændig urørt samme sted på gulvet, når jeg kom tilbage.
  16. Ja, det går fremad, selvom det går langsomt. Jeg har ikke noget overvågningskamera, så jeg ved ikke, hvad han laver. Det er jo også stadig under er halvt minut, så han kan ikke nå at lave så meget. Men det er mig indtryk, at han ligger lige så roligt og venter - sådan ser det i hvert fald ud, når jeg kommer ind igen. Når vi øver tæt på sengetid, bliver han tit bare liggende på sit rensdyrskind og sover. Så får jeg lige et løftet øjenbryn og et halvt åbent øje, når jeg kommer ind igen. Han er nemlig "A-hund" og vil gerne tidligt i seng. :sove:
  17. Når jeg har en rigtig svær dag, prøver jeg også at tænke på, hvor tilfredsstillende det vil føles den dag, hvor det lykkes. Jeg tror virkeligt, at jeg vil føle, at jeg har opnået noget meget stort.
  18. Hov, vores indlæg krydsede vist hinanden. Jeg kan se, at I er oppe på 2 minutter.
  19. Hvor er det flot gjort - der er mange, der ikke ville ofre så meget for en hund. Selv ikke en, der er så sød som Pero. :kys: Jeg håber og tror på, at Pero nok skal få det lært til september. Det lyder jo til, at han er rigtig godt på vej! Det ville i hvert fald være rigtig synd, hvis I blev nødt til at sige farvel til ham. Nu har I gjort så meget for, at han skal have det godt, og I holder jo helt tydeligt rigtig meget af ham. Hvor lang tid er I oppe på nu? Tyson er på 28 sekunder, og i morgen går vi nok op til 33.
  20. Nu blev jeg inspireret til at gå ind og kigge på billederne i Peros fotoalbum. Det billede, hvor han ligger og krammer den lilla pude, er da bare alt, alt for sødt! Tak til alle jer, det kommer med opmuntringer. Det er lige, hvad man trænger til i den situation! Jeg er selv helt næsegrus af beundring over P-P-P-Peros udholdenhed. Efter 7 måneder hvor intet virkede, er det virkelig en bedrift at blive ved! :5up:
  21. Hvor er det sjovt. Ærgerligt at I bor i Århus, ellers kunne vi hjælpe hinanden med at passe "problemhundene" og så kunne de tage sig en ordentlig skraber sammen.
  22. Ja, det er sgu hårdt! Godt at de også er så søde samtidig. Pero ser i hvert fald noget så dejlig ud. Jeg prøver lige, om jeg kan finde ud af at lægge et billede af Tyson på, når han flader fuldstændig ud... som det ses, stresser han absolut ikke hele tiden... :sove:
  23. Så blev jeg da lige inspireret til at købe en dog trigger.
  24. Tak. Hunde-forum er virkelig med til at holde mit humør oppe. Jeg følt mig trist og stresset over det hele eftermiddagen og aftenen, men efter at have været herinde et kvarter, er jeg igen kommet i tanke om, hvorfor jeg dybest set er rigtig glad for at have fået hund. Tænk at et internetforum kan have så stor betydning... det havde jeg ikke troet. Rigtig dejligt, at det findes.
×
×
  • Tilføj...