Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Øv, Tyson og jeg vil også med... men det er lige lovlig langt at tage helt fra Frederiksberg.
  2. sonja77

    Gør af børn

    Jeg tror, du har ret i, at han nok har oplevet en forskel. I hvert fald er børnene jo begyndt at stirre meget intenst på ham, hvis han er løbet over mod dem, og især hvis han først er begyndt at gø. Og jeg tror ikke, at han er blevet socialiseret til børn i den alder. Jeg er nu begyndt at rose ham og give ham en godbid, hver gang vi ser et barn i den alder, og indtil videre har han da ikke gøet af nogle af dem, så jeg krydser fingre.
  3. Ja, det giver mening. Tak.
  4. Skal man forlade hunden mindst en gang om dagen "for evigt", hvis man skal vedligeholde alene-hjemme-træningen? Det kan jo godt blive lidt besværligt, især om vinteren. Eller kan man nøjes med at gøre det nogle gange om ugen for at holde det ved lige (min hund er med på arbejde, og er derfor heller ikke alene i hverdagene)?
  5. sonja77

    Gør af børn

    Han er 15 måneder, og jeg har kun haft ham i ca. en måned. Det lyder som nogle rigtig gode forslag. Jeg har været ret forvirret, da han nogle gange ingen problemer har og gerne vil hilse på børnene, men altså andre gange gør af dem. Men jeg vil prøve at rose ham og give ham godbidder, hver gang vi ser er barn, så kan det være, det hjælper.
  6. sonja77

    Gør af børn

    Jeg har flere gange oplevet, at Tyson gør ad børn børn mellem ca. 3-7 år. Han gør det ikke altid, og jeg kan ikke forudse, hvornår det sker. Det er ikke nødvendigvis børn, der har et voldsomt kropsprog, kommer løbende hen imod ham e.l. Nogle gange er det bare stille og fredelig børn, vi går forbi på fortovet, eller børn der kommer gående på en sti langs det stykke græs, han løber rundt på. Men det er altså ikke hver gang, at han begynder at gø, nogle gange er han ligeglad. Han er en omplaceringshund, så jeg ved ikke, om han engang har haft en dårlig oplevelse med børn. Hans forrige familie havde en datter på 12, men det er som sagt de lidt yngre børn, han gør af. Jeg synes, at det er et problem, da børnene bliver bange (den anden dag fik han en lille dreng til at græde ). Og i går på arbejde (jeg har vapsen med, det er bare så hyggeligt :hjerte:), da min chef kom ind på kontoret med sin datter, begyndte han at gø af hende, selvom han har mødt hende før, og der dengang ikke var nogle problemer. Hun prøvede ikke engang at kontakte ham på nogen måde, så jeg ved ikke, hvad der udløste det. Jeg fik ham til sidst til at falde til ro, men hver gang hun rejste sig for at gå ind i et andet rum, begyndte han at gø af hende igen. Jeg har en nevø og niece på 4 1/2 og 7 1/2, og der har aldrig været problemer med, at han gøede af dem. Men en enkelt gang, hvor jeg var på besøg, havde min niece en veninde med hjem, som han flere gange begyndte at gø af - tilsyneladende uden grund, og helt uden at hun havde forsøgt at kontakte ham. Senere ville han dog gerne kløs af hende. Hvad gør jeg? Det hjælper ikke at sige "ah-ah" eller "fy" med fast stemme, hvilket ellers hjælper, hvis han gør af lyde ude på trappeopgangen e.l. Det hjælper ikke at prøve at snakke beroligende til ham. Det hjælper ikke, at jeg stiller mig imellem ham og barnet. Det hjælper ikke at prøve at aflede hans opmærksomhed med en godbid. HJÆLP!
  7. sonja77

    Nogle spørgsmål...

    Ja, jeg er også rigtig glad for at kommer herind på nettet og møde forståelse for mine problemer! Jeg er den eneste i min omgangskreds, der har hund, og mine venner kan ikke forstå, at der skulle være et problem. Jeg får kommentarer som "det er bare en hund, gør du nu ikke for meget ud af det", "det er jo ikke et barn" og "min mosters hund kan da sagtens være alene hjemme"... nå, jamen godt for hende, men det kan min altså ikke. Der er heller ikke den store forståelse, hvis jeg må sige, at jeg ikke kan komme til et arrangement, fordi jeg ikke kan få hunden passet. Heldigvis har jeg min mor (der også er primær hundesitter), der gerne lægger et forstående øre til mine kvaler.
  8. sonja77

    Nogle spørgsmål...

    Jeg føler med jer! Min hund var også seperationsangst, og jeg har nu fået en adfærdsbehandler til at lægge en plan for, hvordan han lærer at være alene hjemme. Vi starter ved 10 sekunder, som er det tidsrum, han p.t. kan være alene uden at gå i panik. Det lyder som om, at jeres situation er endnu værre, men jeg synes, at det er slemt nok! Problemet med min hund er, at han er en "genbrugshund". Jeg er hans tredje hjem efter opdrætteren, og han er kun lidt over et år. I det første hjem havde han nogle rigtig grimme oplevelser med at være alene hjemme (de havde en anden hund, der trynede ham), og i det andet hjem havde de ikke helt forståelse for hans problem, da han ikke ødelægger noget, når han er alene - han bliver bare meget panikket og stresset, og det tror jeg ikke helt, at de kunne se. Han var dog også kun sjældent alene hjemme hos dem. Så der fik han heller ikke lært det. Jeg kunne virkelig ønske, at han fra starten havde fået ordentlig alene-hjemme træning, så jeg ikke skulle træne det med ham nu. Tiba: Jeg kan kun anbefale at gå langsomt frem, det skal nok give pote () i sidste ende.
  9. sonja77

    Gode små hunderacer?

    Jeg tror nu ikke, at Tyson er en specielt stille repræsentant, og som du skriver, elsker han at snuse rundt (de er gode sporhunde) og er et lille energibundt, der er vild med en god løbetur. Pomeraniere er også gode agility-hunde og elsker mentale udfordringer, så de er gode til hundetræning, problemløsning osv. Men samtidig synes han også, at det er skønt at blive nusset og vil gerne være tæt på sin "mor". Når vi er ude at gå tur uden snor, tjekker han jævnligt, at jeg er med (hvis der da ikke er en velduftende tæve, der lokker, for så er jeg nærmest luft for ham ). Som du skriver, er det ikke en hund, man skal slæbe rundt på armen konstant, og han er bestemt mere hundeagtig end menneskeagtig, men han er let at have med rundt mange steder (jeg har ham for eksempel med på arbejde) pga. størrelsen. Jeg har købt en cykelkurv til hunde, og på den måde har jeg ham nærmest med overalt. Ja, jeg er en stor pom-fan, men löwchen lyder også rigtig søde. Det lyder da for øvrigt hyggeligt med den udstilling i Brøndby, det kan være, at jeg også tjekker den ud!
  10. sonja77

    Gode små hunderacer?

    Hej Camilla Jeg har en pomeranier og er ikke helt enig i alt, hvad Kennel-Lowchen skriver om racen. (Ville gerne "citere" indlægget, men har endnu ikke fundet ud af, hvordan man gør det ). Min pomeranier er ganske rigtigt vagtsom og gør med et enkelt vov eller to opmærksom på, når der kommer nogen på trappen (jeg bor i lejlighed), men har holder hurtigt op og er generelt ikke en gøende hund. Jeg ved godt, at det med at gø ligger til racen, men man kan opdrage dem til ikke at være så gøende. I mit tilfælde købte jeg en "genbrugshund" på lidt over et år, så der var nogle andre, der havde gjort arbejdet med at opdrage ham for mig. Mht. at en pomeranier ikke er god som selskabshund, kan jeg ikke være mere uenig! Min pom følger mig overalt og elsker at nusse eller bare at ligge ved siden af mig. Generelt knytter pom'er sig meget tæt til deres ejere, så man skal være ops på at give dem god alene-hjemmetræning. Min pom har store problemer på det område (stammer tilbage fra før jeg fik ham), så jeg har fået en adfærdsbehandler til at lave et "træningsprogram". Hvis man har hunden fra hvalp og fra starten træner alene hjemme i et stille og roligt tempo, burde der dog ikke være de problemer. Jeg var faktisk ikke klar over, at pom'ere er så dyre. Min er uden stamtavle og kostede kun 4000. Mht. pelspleje børster jeg ham 3-4 gange om ugen (han skal jo ikke på udstilling, så jeg går ikke op i, at han skal ligne en bestemt standard). Hvis jeg fik taget mig sammen til at børste ham hver dag, ville det nok spare mig for lidt hår rundt omkring. Jeg synes ikke, at han fælder mere end så mange andre hunde, men han har selvfølgelig en del - og ret langt - hår, så det kan jo ikke undgås, at der kommer hår på gulvet og i sofaen (og på mit tøj, når vi har krammet). Jeg støvsuger et par gange om ugen, så der ikke kommer til at ligge for meget. Pomerainere er meget kloge og kærlige hunde med masser af energi. Jeg kan kun give racen min varmeste anbefaling! :5up: Vil dog lige sige, at jeg ikke er ekspert udi hunderacer, men giver min vurdering ud fra min personlige erfaring samt det, jeg har læst om racen i mine pomeranier-bøger.
  11. Uden at være den største kender udi hunderacer, så lyder det umiddelbart for mig som om, at der er et misforhold i deres ønske om at få en større hund som f.eks. en lab, og det at den ikke må have behov for meget aktivitet og kun kan komme på korte ture?
  12. Jeg vil bare lige tilslutte mig forslaget om at købe en genbrugshund. Jeg har selv for nylig købt en "brugt" hund, og han er bare noget så dejlig. Hvalpe er selvfølgelig rigtig søde, og det er da også rart at kunne præge en hund helt fra starten. Men jeg har min hund med på arbejde, og så er det altså meget rart, at han ikke har små uheld på gulvet og bider i alting - så ville mine kollegaer nok ret hurtigt blive trætte af ham! Med den rigtige genbrugshund får man en hund, der er godt opdraget, selvom man sagtens kan lære ham nye ting. Min skønne lille pomeranierblanding og jeg er i hvert fald blevet bedste venner på lyntid!
×
×
  • Tilføj...