Der var jo kun "avancerede" hunde på kurset, så det forudsattes, at hunden kunne finde ud af at blive liggende på en måtte/et håndklæde, indtil den fik et releasesignal, og at den kunne markere en genstand med snude- eller potetarget. Ellers skulle man have arbejdet med de ting først.
Vi satte en genkendelig situation op for hunden, så det altid vil se sådan ud, når den skal lave match to sample. Situationen så således ud: Hunden skulle ligge på en måtte. Et stykke foran hunde lå en snor (vi brugte et sjippetov, men man kan jo også bruge en line eller andet).
1. trin: Fører sad bag snoren og tog en genstand frem én af gangen (man havde tre genstandspar i alt) og placerede den ved snoren. Hunden fik et "værsgo" (eller hvad man nu havde som releasesignal) og skulle markere genstanden med snude- eller potetarget. Det tror jeg faktisk, at de fleste hunde gjorde nærmest helt af sig selv, netop fordi de kendte adfærden med at markere en genstand på den måde. I hvert fald kunne alle hundene se en forbindelse mellem at få en genstand præsenteret og så få et værsgo'-signal og prøvede sig frem med at gøre noget med genstanden, så føreren kunne klikke for den ønskede adfærd. Når hunden markerede genstanden, fik den et klik, og en godbid blev smidt bag måtten. Når hunden havde taget godbidden, skulle den lægge sig tilbage på måtten. Føreren skiftede mellem de tre genstande i vilkårlig rækkefølge. De genstande, der ikke var i brug, lå bagved fører, så hunden ikke kunne se dem.
2. trin: Fører tog igen en genstand frem én af gangen, men satte denne gang ikke genstanden ned ved snoren, men holdt den op ved siden af sig. Når hunden kiggede på genstanden, fik den klik og belønning. Igen skiftede føreren mellem de tre genstande.
3. trin: Føreren placerede en af genstandene ved snoren og holdt derefter den matchende genstand op. Når hunden kiggede på den genstand, der blev holdt op, fik den værsgo', så den kunne markere på genstanden ved snoren. Når den havde fået klik og belønning (igen kastet bagved måtten), skulle den lægge sig tilbage på måtten. Føreren vekslede mellem genstandsparrene i vilkårlig rækkefølge. På dette trin kan det være en god idé at sætte genstanden forskellige steder ved snoren og ikke kun midt for. Vi arbejdede sammen to og to, hvor vi skiftedes til at være på med vores hunde, og hende, jeg var sammen med, fik problemer i næste trin, fordi hun ikke havde sat genstanden forskellige steder. Så troede hendes hund nemlig, at den altid skulle markere genstanden i midten. Tyson havde ikke det problem, så det er nok ret individuelt.
4. trin: Føreren placerede alle tre genstande ved snoren og holdt derefter en af de matchende genstande op. Når hunden fik sit værsgo', pegede føreren samtidig på den af genstandene ved snoren, som hunden skulle markere. Når hunden havde markeret, fik den kastet godbidden bagved måtten. Mens hunden tog godbidden og dermed havde ryggen til, byttede føreren rundt på genstandene ved snoren, så de lå i en anden rækkefølge. Hunden skulle lægge sig på måtten igen, og føreren holdt nu en anden af de matchende genstande op og gentog øvelsen. Det var meget forskelligt, hvor lang tid hundene havde brug for hjælpen i form af, at føreren pegede på den genstand, der skulle markeres. Man skulle ikke blive for lang tid på dette trin, men man skulle selvfølgelig heller ikke fjerne hjælpen alt for hurtigt, hvis hunden ikke havde forstået øvelsen. Med Tyson gav jeg ham kun hjælpen et par enkelte gange, da vi kunne se, at han allerede kiggede på den rigtige genstand, inden jeg pegede på den. Min makkers hund skulle derimod have hjælp i lang tid, men den troede i starten så også, at det altid var genstanden i midten, den skulle markere på (jf. trin 3).
5. trin: Som i trin 4, men uden hjælp fra fører. Hvis hunden lavede fejl og markerede på forkert genstand, fjernede man med det samme genstanden fra den og fik hunden tilbage i udgangspositionen på måtten og lod den prøve igen. Den skulle ikke have lov til at prøve sig frem ved først at markere på én genstand og så den næste, hvis første genstand ikke var den rigtige. Hvis hunden lavede fejl to gange i træk, eller hvis der var en bestemt af genstandene, den undgik, kunne man kortvarigt sætte hjælpen på igen ved denne genstand.
6. trin: Så langt nåede vi ikke på kurset, men når hunden er sikker i trin 5, ville næste trin være at tage en af de kendte genstandspar ud og erstatte det med et nyt genstandspar. Langsomt ville man på denne måde kunne arbejde sig frem til, at man kunne bruge et hvilket som helst genstandspar, som hunden kunne matche.
For øvrigt er det da ikke så svært at finde matchende genstande, synes jeg. Jeg brugte to plastikkrus, to små skåle (det kunne også have været to matchende kopper eller glas, det har alle vel) og to teskeer.