Det er din hund, der er ikke noget forkert i, at du siger til folk, at de ikke skal hilse på ham - det bestemmer du, han er ikke sat i verden for at de kan klappe på en sød hund. Jeg ville sige det meget kontant til sådan nogle typer som ham manden, der tydeligvis ikke forstår en pæn henstilling, og som Tjaldur tydeligt signalerer, at han ikke kan lide: "Du skal ikke hilse på ham", og hvis han alligevel prøver: "NEJ, du skal ikke hilse på ham". Gå ind foran Tjaldur for at blokere vejen for manden om nødvendigt og gå så videre. Som det er lige nu skal Tjaldur reelt klare ærterne selv, og det gør han så på den eneste måde, han har fundet ud af virker.
Som ejer af en hund, der ikke nødvendigvis elsker alt og alle (om det så er hunde eller mennesker), må man udvikle lidt hård hud og lade være med at tænke så meget over, hvad folk nu synes om en eller tænker om det, man siger. Jeg siger det ret kontant (men selvfølgelig ikke som udgangspunkt i en uvenlig tone), hvis folk eller hunde ikke skal hilse på Tyson. Jeg har erfaring for, at det er man ofte nødt til, hvis det skal virke, og jeg gider ærlig talt heller ikke hver gang at komme med en lang forklaring på, hvorfor jeg vil have det sådan. Og igen, folk har jo heller ikke "ret" til en forklaring, det kommer sådan set ikke dem ved, hvorfor din hund ikke skal hilse, det er din hund, så det bestemmer du, og det skal de respektere. :blink: