Jeg har desværre ikke meget fidus til den adfærdsbehandler, hvis hun har snakket om "overhund" og "alfatæve" og at hun har "taget magten". Det lyder som noget forældet vås. Rigtig ærgerligt, når du nu har forsøgt at søge hjælp.
Jeg tænker, at det er et for stort og komplekst problem til at det er let at rådgive om gennem en computerskærm (ikke selen, men hendes adfærd generelt). Jeg bider dog mærke i, at du skriver "Jeg kunne godt mærke en forandring på hende i de 14 dage, hun blev faktisk en gladere hund, som kom til mig hver gang jeg bad hende om det ( det ville hun ikke før, hvis hun kunne mærke at vi skulle ud og gå )." Det synes jeg giver et praj om, at det faktisk var et skridt i den rigtige retning. Hvis din hund ofte er utryg og på vagt på sine ture - hvilket det lyder til ud fra din beskrivelse - har hun jo et forhøjet stressniveau. Stresshormoner bliver i kroppen i lang tid, så hvis du skal have hendes stressniveau helt ned, er det nok en god ide i en periode at skærme hende helt fra de situationer, der fremprovokerer stressen. Så er det sandsynligvis lettere at begynde at arbejde på hendes andre problemer (som lyder til at være årsagen til, at hun ikke vil gå tur) efterfølgende. Du beskriver selv, at hun blev en gladere hund, og jeg vil tro, at det også vil være godt for jeres indbyrdes forhold og for hendes tillid til dig, at du ikke hele tiden skal presse hende ud i situationer, som hun ikke kan magte. Du kan gøre mange ting for at aktivere hende både i haven og indendørs, f.eks. fodersøg, indlæring af tricks (gårdhunde er jo kvikke hunde, der har godt af at bruge hjernen), balance- og kropskontroløvelser, problemløsning o.l. Det kan måske også være med til at give hende lidt mere selvtillid og til at styrke samarbejdet mellem jer.
Nu skriver du også, at hun elsker at løbe løs på stranden, og at du nogle gange kører hende derned, så I undgår de "farlige" ting på vej derned. Så hun møder altså ikke noget, der gør hende utryg på stranden? Hvis det er tilfældet, kan du i en periode KUN gå den slags ture, altså hvor du kører hende derned og går tur? Så hun oplever, at det altid er en rar oplevelse at komme ud, og at hun ikke bliver tvunget ud i situationer, hun er usikker på?
Igen, det er jo svært, når man kun har en beskrivelse at gå ud fra - og jeg er under alle omstændigheder ikke ekspert. Men det lyder til, at der er mange andre udfordringer at arbejde med udover selen: Utryghed ved andre hunde, angst for lyde... En dygtig adfærdsbehandler vil kunne hjælpe med de udfordringer - desværre lyder det ikke til, at hende I havde fat i, var en god en af slagsen. Det er jo ikke en beskyttet titel, så alle og enhver kan i princippet kalde sig adfærdsbehandler.
Mht. selen ville jeg undgå at give hende den på i et stykke tid, så hun ikke oplever flere overgreb med den (sådan lyder det jo til, at hun oplever det). Måske skal du prøve at købe en helt ny sele, som hun ikke har dårlige associationer til og så langsomt bygge op, at den ikke er farlig. Som en anden er inde på, prøv at tage den flere gange om dagen og så læg den fra dig igen, uden at kontakte hende. Lad den ligge synligt fremme på gulvet i længere tid af gangen, gerne med en masse lækre godbidder spredt rundt om sig. Gå forbi hende på afstand med selen i hånden og smid en godbid hen til hende uden at tage yderligere kontakt til hende. Noget i den retning, tænker jeg... Når hun på et tidspunkt er helt neutral over for selen, kan du måske prøve at shape hende til selv at stikke hovedet i den. Det kan først gøres, når hun kan sidde afslappet ved siden af dig, mens du har selen i hånden. Så kan du klikke (eller rose, hvis du ikke bruger klikker) og belønne for først at kigge på den, så at komme lidt nærmere med hovedet, så at dutte på den osv. Nu skyder jeg altså bare fra hoften, men det er sådan noget, jeg ville prøve.