sonja77

Grietje og Floris, der blev hollandsmestre i Freestyle her i weekenden:

Svenske Li og hendes kelpie Grynet til OEC. De var FS-reserve og måtte træde til, da Linneas aussie Zolo kom til skade med poten en uge inden konkurrencen. Hun syntes vist ikke selv, at det gik særlig godt, men jeg elsker simpelthen den hund, den har sådan nogle skønne bevægelser. Og se lige den der super flotte "out" den laver på lang afstand, hvorefter den laver en laaang bakken ind mellem hendes ben til sidst i programmet (4:10). :5up:

Du må fortælle dem, at hun er en den sødeste, blødeste, blide hund. :kys:

:ae: :ae: :ae: Det må være helt forfærdelig hårdt for dig. Jeg håber, at du finder et fantastisk hjem til Nanna, det har hun fortjent, den dejlige hundepige.

Jeg træner også halte med Tyson, men træningen har været meget on/off, fordi jeg hele tiden har haft fokus på at træne nogle andre ting. Så sammenlagt er det ret få gange, vi har trænet det. Jeg træner også med Tyson i pladspositionen, så vi skal gå sammen fremad, mens han halter. Sådan blev det, simpelthen fordi Tyson af sig selv startede med at tilbyde at stille sig ind i plads, når vi trænede det. Vi er nået til, at Tyson kan holde poten oppe i et pænt stykke tid, når han står stille (jeg måtte bruge lidt tid på at "omprogrammere" ham, for jeg startede med at være en tumpet træner, der havde belønnet ham for mange gange for bare lige at tage poten hurtigt op og ned, op og ned, så hen endte med at stå og "heile" i ét væk ), og sidst vi trænede, tog han også et par gange et miniskridt fremad med poten oppe. Nu prøvede jeg lige igen her i aften (inspireret af denne tråd), efter at vi ikke har trænet det i noget tid, og han kunne igen tage et miniskridt fremad med poten oppe. Så hvis jeg nu var lidt konsekvent i træningen, skulle det nok hurtigt komme - der er bare altid så mange andre ting, jeg ender med at få trænet i stedet for. I de tidligere træningspas har jeg lagt mærke til, at jeg ikke kunne træne for mange gentagelser af gangen med denne øvelse - i hvert fald ikke når det drejede sig om, at han skulle stå stille og holde poten oppe i luften i lang tid af gangen - for så gik han pludselig helt død i øvelsen og ville ikke løfte benet mere. Efter at have været på kursus med Emily Larlham her i weekenden tænker jeg, at det måske er fordi, at han blev lidt øm af at gentage øvelsen for mange gange i træk. Hun nævnte nemlig, at det er en ret belastende øvelse for en hund, og at den langsomt skal trænes op til at kunne klare den belastning.

Det er godt nok hurtigt, han har lært det - super flot. :5up:

Hvor er det skønt, at de to søskende kan mødes og lege.

Selvfølgelig er der også andre ting end kun springhøjden, der belaster. Og igen, jeg siger ikke, at man skal sætte springene så meget ned, at hundene kan gå over dem. Men bare holde den lave springhøjde fra klasse 1.

Der er både dyrlægen, der arbejder med genoptræning på dyrehospitalet, samt Tysons kiropraktor så uenig med dig efter at have haft mange, mange agilityhunde mellem hænderne gennem årene. Eller man kunne holde sig til den springhøjde, der p.t. er minimumshøjde i klasse 1, og så lære de hurtige hunde at løbe kontrolleret og sikkert, selvom de får høj fart på.

Det er vel ikke fordi hunden ikke er egnet til det... mange af toyhundene (og kortbenede hunde som Louie) egner sig da faktisk ekstremt godt til agility, de er hurtige, vævre og synes helt tydeligt, at det er en fest. Springhøjden - særligt når man kommer op i klasse 2 og 3 - er bare meget høj for dem. Og det er da ærgerligt, når de ellers virkelig nyder sporten og er gode til de. Så synes jeg ikke bare at man skal sige "nå, men så må hunden jo bare dyrke rally i stedet for" - det er jo ikke det samme. Ikke alle hunde er bygget til agility, f.eks. ville jeg ikke anbefale den sportsgren til en engelsk bulldog eller en newfer, men det er jo også noget andet. Jeg synes, at det ville være fint at lave endnu en højdeinddeling, ELLER generelt at sætte springhøjden ned i de eksisterende klasser, så den også var rimelig for de laveste hunde i klassen. Jeg vil nu stadig vove at påstå, at der er flere hunde, der bliver belastet af de høje springhøjder, end der ville være, hvis man gjorde dem lavere. Springene skal selvfølgelig ikke være så lave, at hundene nærmest kan gå over dem. Men hvorfor ikke tage minimumshøjden i klasse 1 og gøre den til den eneste gældende springhøjde i alle klasserne? Hvorfor skal springene blive højere og højere? Sporten handler vel ikke om, at ens hund kan springe så højt som muligt? Tyson kan godt springe de højere springhøjder, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en belastning, og jeg er faktisk ikke begejstret for tanken om, hvordan det slider på hans krop.

Men hun er en god, nem og blid hund... der er da jævnligt folk, der leder efter voksne hunde, og som gerne vil have en velopdragen (*host*, måske skal du ikke nævne noget om hendes tyvagtige tendenser ) hund, de ikke skal lære bidehæmning, renlighed osv., sådan som de skal med en hvalp.

Det gør mig ondt at høre, Randi. Det er en virkelig hård beslutning at skulle tage, men jeg er sikkert på, at du ender med at vælge den løsning, der er bedst for hundene. :ae:

Og selvom hunden er født før lovens ikrafttræden, må den stadig ikke omplaceres. Så hvis du ikke kan beholde hunden, skal den ifølge loven aflives.

Jeg synes, at Darth Maul var ekstremt usej. Så det må jo være General Grievous.

Hvor er hun dog kær. :lun:

Men igen, hvad er ideen i, at de skal tage 14 forhindringer i træk på nuværende tidspunkt? Lige nu skal de vel have indlagt motivation, værdi og sikkerhed i forhindringerne, og det får de imo ikke ved at blive hevet over 14 spring i træk.

Arh, pisseærgerligt.

Jeg synes godt nok også, at 14 forhindringer i træk lyder af helt vildt meget på et nybegynderhold... kan slet ikke se ideen i det.

Altså, han fik vægringer, fordi han stoppede foran springene, eller hvordan?

Åh nej, hvor trist. :ae: Men godt at hun har fået en ny, god familie.

Så fiiiiiin. :hjerte: Hvad er der sket med Mille? Kan se at hun ikke længere er nævnt i din signatur, men stadig er din avatar?

Jeg ville arbejde mod en omplacering, hvis I kan finde en god familie til ham (og det lyder det til, at I kan). Jeg tror ikke på, at svigerfamilien grundlæggende ændrer sig så meget, at det kommer til at fungere optimalt for ham (og dem). Slet ikke med det, du også tidligere har nævnt med svigermor, hvor hun ville sende ham på "opdragelse" hos dig og så regnede med, at alt ville løse sig, og ikke havde forståelse for, at det var dem selv, der var nødt til at ændre nogle ting.