Helt ærligt... prøv lige at læse dine indlæg igen med objektive briller på... du er ekstremt aggressiv i din tone.
Hvis du tror, at TS er en troll (hvilket jeg ikke tror, men det kan man selvfølgelig ikke vide), så ignorer tråden eller skriv "jeg tror, du er en troll, og undlader derfor at svare" i stedet for at fare så voldsomt frem. Der er desværre stadig mange mennesker, der tror på "snude i tisset og skæld ud-metoden", og den metode har TS så desværre fået anbefalet og fulgt. Nu beder hun så om råd herinde og spørger, om det er den rigtige vej at gå, og det bedste for både hende og hunden er da at fortælle, hvad den rigtige metode er, frem for at skrive "du er ond ved din hund, fuck dig" (ja, jeg ved godt, at du ikke helt bogstaveligt skrev "fuck dig", men det var sådan, dit indlæg fremstod). Det er da godt, at TS er tykhudet nok til at blive herinde og blive ved med at bede om hjælp - mange ville nok blive skræmt væk af sådan et indlæg eller gå i defensiven, og hvordan skulle det hjælpe hund eller ejer? Sådan et indlæg er simpelthen så ukonstruktivt.
Og det der med, at TS burde have tænkt sig om og undersøgt tingene på forhånd - tja, du ved jo faktisk ikke, hvad hun har undersøgt eller ved på forhånd (at hun så har fået et dårligt råd, er jo en anden sag, hun vidste ikke, at det var dårligt), og desuden er det igen ikke særlig konstruktivt at sige "du BURDE have gjort sådan og sådan, og når du ikke har gjort det, gider jeg ærlig talt ikke at hjælpe dig". Det er menneskeligt at fejle, det vigtigste er vel, at folk er villige til at lære af deres fejl? Du er selv en person, der har hund i forvejen og har sat dig ind i en masse omkring hunde - og alligevel kommer du til at købe en hvalp på syv uger. Hvordan ville du have det, hvis folk havde skrevet aggressive indlæg til dig om, at det er noget svineri, og du burde vide bedre, og hvorfor f***** du ikke havde spurgt til, hvornår hvalpene var født? Og hvad ville det have hjulpet dig, at de havde gjort det?
Til TS: Jeg tror ligesom flere andre, at det ikke er et spørgsmål om urenlighed, men at hunden stadig er utryg ved at være alene hjemme. Så det er nok der, du skal sætte ind med trænign. Og så er jeg for øvrigt enig med Umulia - for nogle hunde føles det tryggere at have mindre plads, mens andre helst skal have hele huset/lejligheden for at være trygge. Så man skal se på den individuelle hund.