Jeg har trænet med Anja i hallen her til aften. Jeg lavede program med Tyson, han sagde et enkelt vov i slutningen af programmet, og jeg gav ham selvfølgelig timeout i snor, og så lavede vi resten uden gøen. Det var jeg ret tilfreds med, jeg havde frygtet, at han efter weekenden ville sige vov næsten med det samme. Anja sagde, at vi jo faktisk er klar til OEC NU, og det er jeg sådan set enig med hende i... og det er sådan lidt... jeg skal passe på ikke at overtræne Tyson eller træne de samme ting for meget, for så risikerer jeg, at han bliver træt af det og mister lidt motivation... men samtidig vil jeg gerne træne programmet rigtig mange gange for at kunne træne antigø med ham (hvis det ikke var for hans gøen, ville jeg slet, slet ikke træne program så tit, så ville jeg mest træne enkelte øvelser og delmomenter). Jeg må prøve at finde en balance...