Bernhardiner

Ja du har da ret. Men jeg er også meget klar over hvilken hund, jeg har i hænderne, så jeg slapper ikke af og er meget meget meget seriøs med at få ham trænet. Så jeg bliver så glad når disse dage kommer

Kender i ikke de der dage, hvor ens umulige unghund, forvandler sig til den lækreste og dejligste vaps, hvor alt det man træner på bare lykkedes og hvor man får det lille indblik i hvordan hunden forhåbentlig ender ud i at være??? Sådan en dag har vi i dag, og hold op det kan jo løfte selv det dårligste humør. Shit jeg er så stolt af det kræ at jeg ikke er til at skyde igennem Så er det nye krater ude i haven tilgivet

Har dårlig samvittighed i dag. Kan ikke rigtig få kroppen til at fungere til særlig meget aktivitet. Men ud fra dagens billeder, ser det ikke ud til at knægten har lidt nød Måske han får mig overtalt til en sen eftermiddagstur. Det første billede vender både forkert, og giver mig lyst til at råbe "få den tingest ind knægt"

Dét kan jeg godt forstå du synes. Skamavl har aldrig gjort noget godt for nogen. Jeg synes virkelig der er noget mere specielt over den ruhåret. Yay, nogen der er langt langt større end Oliver. Altså to af dem i det mindste:blink: Elsker ulvehunde:lun:

Hmm jeg har lidt svært ved at vælge mht Oliver, han er sgutte den skarpeste kniv i skuffen på mange punkter. Måske hans evige mangel på forståelse for hans egen størrelse. Han kan stå og se på en plads/hul, hvor selv en 10 kilos hund ville have svært ved at møve sig ind, og STADIG tænke med forbavsende selvsikkerhed: "dér kan jeg sagtens være" Så jeg ender med at skulle rede ham ud fra besynderlige steder. Eller når han står og stirrer på det samme muldvarpeskud gang efter gang, fordi han TROR det har bevæget sig engang. Eller at han troligt står 5 minutter HVER eneste aften, med den faste overbevisning om, at jeg da naturligvis deler min aftensmad med ham, trods det aldrig er sket før. Eller når han slæber foderspanden ud på badeværelset og derved lukker sig selv inde, og piver indtil jeg kommer og løfter den væk igen, så han kan komme ud. Elsker den hund

Der er lidt tegneseriefigur over den bette Dejlige hunde

Jeg synes han er skøn Har kun set de korthåret, men ham her er da ekstra lækker Jamen altså hvor ER de dejlige Dem kan du roligt stolte af Gude smukke. Meget elegante hunde

Lidt nykker er tilladt med sådan et lækkert fjæs med et skæg til topkarakterer

:klap::banan: :hjerte: Årh. Endnu en lækkerrøv

Ikke nogen dårlige ide med et par vaders Han er ikke krævende. Årh en beauceron er så sandelig heller ikke nogen lille nips. Og overordentlig lækker samtidig Flere billeder tak

Helt sikkert, dog er folk ikke forberedt på hvor højt op madglade Oliver egentlig kan nå, så de ender med en form for udefinerbar giantisk våd plet fra brystet og ned

Gider du lige forklare HAM det :-D

Det er så sandelig da også en stor rotte Men du skal tænke på at i Bernhard verdenen der sulter jeg jo min hund. Han skulle veje mindst 90 kg lige nu hvis det stod til dem. Jeg har fokuseret på at han skal vokse så langsomt som muligt for at skåne hans led. Samtidig er han jo også en hund der bliver brugt. Han står ikke og glor ude i en hundegård 24/7, han er sgu aktiv og på. Hans kiropraktor er ovenud tilfreds

Miniput vejer kun 62,5 kg Men tager ca 1 kg på om måneden. Tror han ender på en 75 stykker. En pæn slank og sund Bernhard. Han er 80 i højden ca.

Hun er da lige til at blive lidt små-forelsket i

Tak Niels, Meeen han er nu stadig ret usammenhængende i kroppen Og så lige et i hans yndlingsposition

Jeg møder tit folk med gigantracer der er SÅ stolt over at deres unghund har rundet 90 kg som 1 årig.... Jeg er SÅ glad for at min dreng er flot slank og tager stille og roligt på. Jeg vil gerne have ham i mange år

Hi hi. "Draw me jack, like one of your french mastiffs"

Jamen for fanden, jeg bor med en skt bernhard, så jeg er ikke vant til rene hjem. De er tosset

Det lyder som en god plan Og vi ses jo lidt senere

Kun ét hul Men det er så stort at jeg venter et års tid med at fikse det. Ellers er det spildt arbejde Men besøg har han altid godt af når det er nogen han kender Ha ha ha ha ha.

Ha ha ha indrøm det Niels, du skubbede ham derhen til den

Sikke dog en dejlig hund jeg har haft mig de sidste dages tid. Han har bare været så skøn at være omkring. Lydhør, sjov, til stede og bare den der vaps der gør mig helt blød i knæene Han har endda været i stand til at træffe nogle kloge selvstændige beslutninger: " skal jeg nu vælge at flænse hele toiletrullen, eller skal jeg kun flænse halvdelen så der lige er lidt tilbage til hende den bette? Ja det er hvad jeg gør". "Skal jeg starte på et helt nyt hul ude i haven, eller skal jeg bare fortsætte med det gamle, så er der mindre huller at reparere for hende? Jo jeg nøjes med det gamle" Jo jo, dygtige vaps. :-D Dog er vogter-genet så småt ved at udvikle sig. Han er blevet mere selektiv med hvem han godkender, og gide anerkende deres eksistens, så det skal der lige tages forbehold for i fremtiden. Han er jo socialiseret i hoved og røv, men han er en skt bernhard, så det er bare en del af ham, og som skal tages alvorligt og respekteres. Så nu vil jeg nyde ham, indtil næste "periode" ha ha ha. :-D

Øv for en forskrækkelse. Godt der intet skete Jeg har prøvet det nogle gange, og med de store hunde jeg omgiver mig med er det at løfte dem op udelukket. Har så gjort det at jeg klappede meget hårdt på begge sider af ribbenene samtidigt. Det fik hundene til at hoste foderpillen løs og problemet var løst. En gang var det sådan en politistav og der proppede jeg bare hånden ned i halsen og fik det trukket op. Men nej hvor bliver man bange