Hop til indhold

Bernhardiner

Members
  • Antal indlæg

    1.067
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Bernhardiner

  1. Der er en mail på vej til dig Og ja som Niels siger. Her i byen vil folk være fløjtende ligeglade. Tro mig, har prøvet alle mulige ting. De er SÅ skrækkelige her. De har boet her længst og har dermed førsteretten. Og så skal såen en tilflytter ikke komme og blande sig i noget som helst (har boet her i 4 år nu). Nr 2 problem er at jeg bor i en turistby. Og turister........ Har intet godt at sige om dem
  2. Uha en almindelig sele er udelukket. Han er jo bygget til at trække/bære så det vil give ham ekstra moment desværre.
  3. Ja jeg er bange for hvad folk vil sige, og der er mange der er bange i forvejen pga størrelsen. Men det kan jeg ikke bruge til noget, og må forsøge at komme ud over det.
  4. Ærligt, den tror jeg simpelthen ikke kan holde Oliver tilbage. Den lyder jo som et mirakelmiddel, men når noget lyder for godt til at være sandt, så......... Den må da også trykke ind på skuldrene og rykke rundt på hunden for ikke at sige skrabe huden?? Plus det skal jo være en midlertidig løsning og ikke permanent.
  5. Jeres ord varmer virkelig. Har godt nok været ked af det her og nødvendigheden i den halti. Tusind tak for forståelse og råd. Umulia.: okay det vidste jeg ikke. Nej det skal dælme ikke være sådan noget der ikke er en dyt værd og i dårlig kvalitet. Men hvad hedder det så? Bare grime? Den eneste jeg kan finde hvor der er lidt fleece er den her, vil den være okay? Eller har i nogle links?? https://www.google.dk/search?q=halti+med+for&client=ms-android-sonymobile&espv=1&biw=360&bih=240&prmd=ivmn&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiw_tjPsPzJAhXm6HIKHQyHAYUQ_AUIBigB#imgrc=n4LpxOw_I2a4HM%3A (er på fra mobil, så aner ikke om i kan se linket) Annemangetal: Jeg tror altså du har ret i det der. Han får jo succes med den opførelse fordi jeg har travlt med at bruge alle kræfter på at holde ham i stedet for at tage kontrollen og få ham væk og vise at den opførelse får han intet ud af. Jeg kan ikke en gang få ham vendt om. Den lømmel Han er ikke i det der "du skal dø hund humør) Det er en blanding af at han gerne vil derover, men samtidig er han enormt usikker og kører helt op i stressniveau. Jeg er så glad for det her er min sidste af de helt store hunde. Næste gang skal jeg have en chihuahua :-D
  6. Ja sådan har mine tidligere hunde været. Nærmest overbærende. Oliver er så modsat hvad jeg har erfaring med. Men jeg propper masser af selvstændigsøvelser og selvtillidsøvelser ind i ham, og så håber jeg det kommer. Han er 1,5 år nu her, og er meget meget umoden, så der skal bare tid og tålmodighed til Og tak
  7. Det var sgu smart egentligt. Åhh nej det havde jeg heller aldrig haft :-( Men så kom Oliver lige. Jeg har da ligegodt aldrig haft en hund der er blevet usikker bare ved at løse hunde løber over til den. Han er jo aldrig blevet overfaldet, eller noget i den retning. Men ja, så har jeg da prøvet det.
  8. Ha ha det var et forsøg værd Tak skal du have, det er virkelig frustrerende for alt andet er vi så langt med og han bliver mere og mere fantastisk for hver dag der går. Han er så god en dreng. Men det her sætter altså et skår i glæden ved vores gåture. Så det skal dælme fikses.
  9. Det var rigtig sødt af dig Niels, tusind tak. Men han har jo et ordentligt grødhoved med masser af hængeflæsk . Tager ind til en forretning så jeg kan prøve den på ham. Den skal sidde korrekt så den generer mindst muligt. Men hvis du er et totalt muskelbundt på 2 meter ville jeg hellere låne dig til træningen så jeg slap for halti'en
  10. Ja den er helt sikkert kun et midlertidigt redskab. For som sagt er jeg altså imod at bruge sådan noget. Er bare ude nu hvor det ikke er hensigtsmæssigt ikke at gøre noget ekstra. Han bliver kun større og stærkere. Ja jeg tænker også at have hans almindelige snor i halsbåndet og når så der kommer en anden hund at have en tynd hvalpesnor i lommen til lige at klikke på halti'en som en ekstra ting. Og så tage den største del at trækket, hvis det kommer, med den faste snor, men så lige have den mulighed at kunne dreje ham så skånsomt som muligt med halti'en og få kontakt og rose. Lyder det fornuftigt? Jeg vil ikke skade ham for alt i verdenen så jeg tænker slet ikke i at rykke i den, nærmere guide ham rundt ved blot at holde igen, så jeg forhåbentlig kan skabe kontakt. Har jo i hovedet at min normale træning med ham jo bare fortsætter; at skabe den rigtige afstand og med masser af kontakt og ros og så vil den jo slet ikke være i brug. Men i de situationer hvor det kræves kan jeg så stadig opnå succes med at få kontakt og derved undgå at ødelægge træningen. Håber det er en meget begrænset periode det handler om. Ja jeg tror bestemt heller ikke den er behagelig at have på så det bliver langsom tilvænning til at starte med. Håber bare han accepterer den. Hvordan fik du din hund vænnet til den?
  11. Dejligt at høre. Ja jeg prøver også at trøste mig med at det jo er langt fra alle gåture hvor vi mødes hunde, så den kommer bare til at sidde ubrugt på for det meste. Og hvis det kan fjerne min usikkerhed og enorme "på vagt" stadie jeg er i, vil det jo være fantastisk og gavne træningen. Men oplevede i skader i nakken eller problemer med den? Oliver kommer i forvejen jævnligt til kiropraktor så der tænker jeg også det er godt hvis der kommer en skade. Er SÅ bange for nakken hvis han laver et hop fremad med den på. Ja jeg tænker en helvedes masse godbidder og langsom tilvænning.
  12. Bernhardiner

    Halti

    Nej hvor jeg føler det som en falliterklæring at oprette sådan et emne her. Men jeg er simpelthen i syv sind og dybt frustreret og ked af det. Nogen har måske set at jeg i andre tråde har nævnt min uendelige kamp med at få oliver til at ignorere andre hunde. Desværre har gentagende dårlige oplevelser med løse gøende hunde forlænget denne kamp. Jeg træner, træner, træner og træner. I den foregående uges tid er der igen løse hunde faret i hovedet af Oliver. Intet aggressivt i dem men udfarende nok til at Oliver virkelig bliver usikker og træningen bliver smækket tilbage til 0. Her på formiddagsturen, mødte vi så nogle hunde, og Oliver var ved at vælte mig, selvom jeg havde rigeligt med afstand til dem, mere end hvad vi egentlig var kommet til i vores træning. Jeg bliver SÅ ked af det og føler mig som en kæmpe fiasko at jeg ikke kan få trænet det ordentligt ud af ham. Den afstand han skal have skifter jo dælme fra dag til dag, så det er SÅ svært at ramme rigtigt. Plus nogen gange umuligt at skabe afstand hvis vi bliver overrasket. Jeg ved hvad problemet er og hvorfor træningen ikke bærer frugt. For det første er det pga oplevelserne med de løse hunde. Men hovedproblemet er at jeg smitter af på Oliver, jeg er så bange for jeg ikke kan holde ham, og selvom jeg gør hvad jeg kan for ikke at vise det, så er jeg sikker på at han kan mærke min usikkerhed OG frustration over min fejlslagne træning. I de tilfælde hvor vi bliver overrasket og jeg ikke formår at skabe den nødvendige afstand har jeg altså ikke ro på mig selv. Det arbejder jeg meget på. Til sidst er det også at fordi jeg skal bruge to hænder til at holde ham og bruge alle mine kræfter til det, så jeg kan ikke bevare roen og skabe kontakt stille og roligt. Jeg hader halti'en, og jeg har gennem alle mine hunde aldrig nogensinde haft den oppe til overvejelse. Men kræfterne er ikke hvad de har været, og dette problem har jeg tidligere aldrig haft. Jeg tænker om den måske vil kunne gøre at jeg ikke bliver usikker og at jeg vil kunne koncentrere mig om at få ro på og skabe kontakt, i stedet for at stå og sørge for at have ordentligt fat og at stå ordentligt så jeg har balancen og ærligt, frygte jeg ikke kan holde ham. Omvendt er jeg så bange for at skade ham og at han måske, hvis den er ubehagelig, får hans problem til at blive endnu større via projektering. At han forbinder ubehaget med andre hunde, og dermed øger hans usikkerhed. Jeg tænker den bare skal sidde på uden snor, for i alle andre henseende er han fantastisk i snoren. Og så når der kommer en hund, lige at klikke snoren fast i den. Hvad er jeres tanker omkring brugen af denne? Gode råd til anvendelse, hvilken type der er bedst? Også alt kritikken er velkommen. Det er ikke planen det er forevigt, men kun til at komme igennem denne træning. Og det er KUN pga hans størrelse at denne overhovedet er til overvejelse vil jeg sige. Jeg har det så skidt med det billede det viser udadtil, og føler det som sagt som en falliterklæring. Har dælme brug for jeres input.
  13. :sjov: Derfor er juletræ herhjemme forbudt
  14. Ja det er nemlig en god idé at tage sådanne steder hen. Det har jeg også haft glæde af og der opfører han sig så eksemplarisk når der er flere hunde samlet på en gang. Så det er en super ide du kommer med. Men efter de dårlige oplevelser han har haft med de løse hunde der løber op i hovedet af ham (det er især gøende hunde han reagerer meget kraftigt på), ryger han helt op i stressniveau, så det er simpelthen for meget for ham lige nu at tage de steder hen. Og pga hans størrelse har jeg simpelthen ikke kræfter til at stå og kæmpe med en stor Bernhard der er kørt helt op. Ja det er en meget naturlig reaktion han kom med. Og lige det du nævner, at han er så kæmpe stor og stærk gør at det er et større problem end det ville være med en 20 kg hund. Men i dag har vi haft succes igen. Og han var så skide dygtig. Og jeg er så stædig at der næsten skulle findes et nyt ord for hvad jeg er Så jeg skal dælme nok få det til at lykkes
  15. I træningssituationer er der ingen problemer, da han kender hundene og er trænet i at ignorere dem. Det jeg egentlig har brug for er at samle en masse fremmede hunde, placere dem forskellige strategiske steder på vores gåture fordelt over et par uger, og så ville jeg kunne rykke i træningen. Tage ind til en storby hvor der er langt flere hunde duer heller ikke, da han ville køre for højt i stress til at jeg ville kunne få noget ud af ham. Det er SÅ svært.
  16. Ha ha jamen jeg er helt enig. Vi skal passe på med hvad vi siger. Og du har helt ret i det med at bryde adfærden. Det skal endelig ikke blive til en vane for dem. Jeg startede helt forfra med alene hjemme træningen med det samme. Jeg tror jeg startede forfra 3 gange i alt. Vi kom lige op over 3 timer og så blev vi banket tilbage til start igen. Men nu er det ved at være 3-4 måneder siden vi har haft problemer. Så håber det var det Det var nu begrænset hvad han nåede at lave af ulykker. Der er to huller i væggen og min madras har nogle huller hist og pist. Så er sluppet billigt. 7-9-13
  17. De er nogle stride vapser er de. Jeg kan huske jeg sagde nøjagtigt det samme som dig, for så at komme hjem til et hul i væggen kort tid efter. Og så viste knægten lige hvor opfindsom han kunne være hvis han begyndte at kede sig når han var alene :-( Der havde vi lige nogle måneder hvor vi ikke var enige om hvad der var tilladt når han var alene. Det er heldigvis overstået igen. Men kender jeg ham ret, så kan jeg godt forvente et lille tilbagefald, lige når jeg allermindst venter det
  18. Åhh hvor lyder det dejligt at du selv har været der, og at træningen har virket. Så er der håb for os endnu Men som du sikkert ved, så er det dælme en lang vej derhen og hvor kan man godt nok føle det hele er håbløst en gang i mellem :-( Jeg ved jeg har de rigtige redskaber så jeg skal bare hænge i. Men lige i dag har jeg bare lyst til at synke ned i et stort hul.
  19. Øv. Jeg sidder faktisk og er lidt ked af det lige nu :-( Jeg træner jo som en sindssyg med Oliver for at han skal ignorere andre hunde, og har gjort det i så fandens lang tid nu. Han har desværre haft en del dårlige oplevelser hvor løse hunde har faret gøende hen til os, og det kan han virkelig ikke lide og bliver enormt usikker. I de situationer søger han ly bag mig og lader mig om at få dem væk. Det er jo positivt. Men hver gang det sker sætter det bare vores træning tilbage. I starten var der mere legesyghed over ham når han så andre hunde. Nu er det desværre mest usikkerhed han er præget af :-( De hunde vi tit møder på gåturene er han så dygtig til at ignorere, men kommer der en fremmede hund så er den gal. Vi har vores faste hundevenner, og der er absolut ingen problemer. Jeg går og har et 360 graders overblik konstant og gør alt hvad jeg kan for at være klar hvis der kommer andre hunde (det i sig selv er sgu lidt irriterende) og 9 ud af 10 gange ser jeg hunden og regulerer træningen efter om det er en han kender eller en fremmede. Og så er der ingen problemer. Men så lige i dag, jeg står og er igang med at samle en høm høm op og skal lige til at binde posen da vi bliver total overrasket af en løber med sin hund der hopper og danser og begynder at gø lige da de passerer MEGET tæt forbi os. Oliver flyver frem uden en lyd og jeg når lige at få fat i halsbåndet med højre pegefinger som siger knæk, men i det mindste har jeg balancen. Jeg har fat i snoren med venstre hånd, men når han ryger frem sådan skal jeg også have fat med højre fordi han er så skide stærk. Men for første gang nogensinde, nåede jeg lige at tænke, shit jeg kan ikke holde ham. Hvor var det en ubehagelig følelse. Men jeg havde jo fat, dog ved jeg ikke om min pegefinger nogensinde bliver normal igen, og jeg råbte kommandoen SLUT i det samme øjeblik. Så der skete ikke noget. Efterfølgende var Oliver jo helt oppe i stressniveau og det tog mig lige en 5 minutter at få ham ned igen. Men åhh hvor sidder jeg bare og er ked af situationen. Hvorfor så jeg ikke de kom!!!!! Jeg er ikke sur på Oliver, men på mig selv og jeg føler mig så uduelig. Jeg er så pisse vred på alle de røvhuller der har ødelagt så meget af vores træning med de løse hunde. Frustreret er jeg. Heldigvis rendte vi ind i en anden hund han heller ikke havde set før senere på turen, og der havde jeg set den komme og får kontakt med ham og rooooser løs og smider leverstykker i hovedet af ham. Og der kunne vi gå 10 meter bag den anden uden problemer. Så det var da en god afslutning. Men øv altså. Lige i dag kan jeg bare slet ikke se en ende på al den træning. Og den følelse af at jeg faktisk i et splitsekund troede at jeg ikke kunne holde ham sidder stadig i mig. Ubehageligt. Ja, det er sgu tilladt bare at sidde og være ked af det hele en gang i mellem
  20. Puha, ikke en sjov situation. Du skriver snoren stopper 2 meter fra fortovet. KAN det være at hendes hund har gået med en snor, der var lang nok til at hendes hund kunne komme hen til jeres? Men først og fremmest, ville jeg nok købe en gang cola, slik, chips til pigen. Gå hen og banke på og sige at du har det forfærdeligt over at tænke på hvor forskrækket hun må være blevet og prøve at få en god venlig snak. På det måde er du måske også heldig at kunne se hunden ved selvsyn og se om den er skadet. Noget andet er, og nu håber jeg ikke du tager det ilde op, men når man nu VED at ens hund kan reagere sådan på nogle hunde. Så ville jeg ikke lade hunden stå bundet alene udenfor. Netop for at sådan noget her ikke skal ske. Folk går jo rundt med deres forbandede Flexliner, og hunden holder sig sjældent på fortovet lige ved siden af ejer. Hvordan du står lovgivningsmæssigt er svært at sige. Men ER hunden skadet, skal der vist en dyrlægeudtalelse til, så de må til dyrlægen. Men jeg ville som sagt troppe op hos dem med en masse guf til pigen og forsøge at tale med dem.
  21. Gæt lige hvem der har kunne have toilepapir hængende på toiletpapirrulleholderdimsen i TO!!!!!!!!! dage nu I'm so excited
  22. Der er ikke noget mere skræmmende end en hvalp/unghund der opfører sig ordentligt
×
×
  • Tilføj...