Bernhardiner

Enig, det ville være fantastisk. Dog sætter det store krav til gode størrelser, så pygmæer såvel som amazoner kan passe dem i længden Og så kan jeg da lige konstatere efter at have læst med, at jeg er håbløs kikset og diverse modeduteksperter vender sig i graven ved synet af mig Jeg render glædeligt rundt med mavebælte, tøj hvor det er tydeligt jeg kun er gået efter anvendelsesmuligheder (aner ikke en gang hvad mærker tøjet er), farver der spænder fra sort til grålig, og mindst 5 savlklatter. Forstår ikke hunden vil følges med mig

Hvor sjovt. Det med lige at smide lidt på græsplænen for lige at falde ned igen, bruger jeg også meget i forskellige situationer, blandt andet til at "afbryde" legen inden han kører op. Jeg kalder det at søge af. Jeg har jo også forsøgt, som du råder til at bygge mere på med tiden, men det er bare en umulighed. Jeg har prøvet i månedsvis:damn: Han rykker sig simpelthen ikke, men bliver da ved med at prøve og se om jeg ikke kan lykkes med tiden. Kan jo forstå på dig at du også er forberedt på det kan tage laaaaang tid. Men har prøvet her i nogle dage at følge dit råd med at prøve at øve selvkontrol ved at bruge legetøjet. Det er sådan lidt bob bob, indtil videre. Han bliver meget meget hurtigt frustreret og går simpelthen væk og begynder at grave eller at hive græs op, jeg kan rende ham kan jeg:roll: Er det godbidder ville han kunne holde koncentrationen i timevis. Men jeg fortsætter. God ide du kom med der. Noget andet jeg kom i tanke om da jeg læste tråden, var det omkring at være hundens "trigger". Har du en anden i husstanden som han ikke reagerer sådan på? Måske det ville kunne bruges i din træning? Jeg ved bare at jeg er alene med min hund, og det med at han er så fokuseret på mig, har fået mig til at tænke en gang i mellem at det er både godt og skidt at fokusset kun er på en enkelt person. Hvad gør han hvis du bare sætter dig foran døren med en kop kaffe og læser en bog? Men det har du sikkert prøvet. Måske hans tæppe hen foran døren og lade han få hans faste plads der. Måske han så ikke føler han skal holde øje med om du går hen til døren? Skal vist lige søge lidt på dine tråde så jeg kan læse ordentlig om det. lyder til at være noget af et problem. Jeg kunne ikke bruge tvangsputning til min. Det var tydeligt at det var et form for overgreb mod ham, hvis jeg "fastholdte" ham og det brød jeg mig ikke om. Jeg prøvede at beordre ham ind i soveværelset bag børnegitteret, men der var han så ved at banke gitteret ned, med sine forben. Det der virkede på min, var at jeg tog ham i snor. Tror faktisk det var en herinde fra det gav mig det råd:klap: Sideløbende trænede jeg kommandoen "slut", som en afslutning på ting. Han skabte sig da noget i begyndelsen, og det holdt dælme hårdt. Han blev fuldstændig ignoreret selvom han hoppede og dansede og spruttede og gnaskede løs på snoren. Men efterhånden begyndte det at virke. Jeg fik timet slut kommandoen med at han var i ro i nogle sekunder, og så udvidet jeg tiden. Til sidst fik jeg koblet "put dig ned" kommandoen på. Nu har jeg ikke haft brug for snoren i nogle måneder. En sjælden gang i mellem kommer den dog lige i brug igen, man er vel teenager Jeg inkluderede også soveværelset i ro træningen efter kommandoerne sad. Han kom derind og fik slut kommando hvis han begyndte at te sig, og så efterfølgende "put dig ned" . Det er det rum hvor vi sover og er helt i ro, der sker aldrig noget derinde, og han har så også gjort det til hans helle. Her den seneste tid søger han faktisk derind nogen gange i løbet af dagen og aftenen. Det ser jeg som noget meget positiv udvikling. Noget helt andet. Da Oliver var på sit værste og jeg rent faktisk sad og tudede øjnene ud af frustration til en kammerat, nævnte han foderet. Han har erfaret at nogle hunde er meget følsomme med hvad de spiser og anbefalede mig at kigge på indholdsfortegnelsen. At holde blodsukkeret stabilt over hele dagen er formålet. jeg tænkte ja ja. Men han sagde at jeg skulle ringe til Essential foods og spørge dem. Ja det skulle jo prøves og hans foder var jo fyldt med nogle at de der hurtigoptagelige kulhydrater. Jeg ringede og fik en skide god snak, og så valgte jeg at skifte foder. Indenfor nogle få uger kunne jeg mærke en forskel. Jo han kørte stadig højt, men slet ikke det der svingende rastløshed gennem dagen. Måske andre med "høje gear" hunde, kunne bruge det til noget. Jeg er i hvert fald ked af jeg ikke forsøgte det fra starten af. Hvor er det dejligt at læse om jeres erfaringer og hvad i gør. Suger det hele til mig:vuf: I skriver mange af jer, om dage helt uden aktivitet. Mener i også gåture? Og i så fald hvad tilbyder i så i stedet for? Jeg kan nøjes med en gåtur på en dag, en gang i mellem, men så holder vi ben dag hvor han ligger og råhygger med det. Men det kan jeg så sandelig kun én dag ad gangen. Dagen efter er det som at gå på marken med min tidligere OX araber, trippende ved siden af mig de første 15 minutter af turen:lol:

Jeg sad nu heldigvis ikke lang tid i venteværelset, men det føles som en evighed. Det var ved den samme dyrlæge som de to andre. Og der var også ro omkring det hele. Men jeg brød mig simpelthen ikke om det. Vi have fået et lille tæppe, men hun havde lagt sig udenfor det. Så efter hun var sovet ind og jeg skulle gå, der rullede jeg det lige sammen til en hovedpude og lagde det under hendes hoved. Men at gå fra hende var bare så hårdt selvom hun var sovet ind. Lenschow jeg føler så meget med dig, mht den tanke om at være "bødlen". Den har jeg selv skulle kæmpe meget med. Men tanken om netop at gøre det for sent og at man har en skrigende hund, ville være endnu værre. Dét ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Det er den sidste tillid og kærlighed vi kan give vores bedste venner, og selvom vi står tilbage med sorgen og tvivlen, forlader de livet lige så glad som de hele tiden har været. Dét er det vigtigste.

Åhh ja. Den værste del ved at være hundeejer. Jeg har skulle træffe den hårde beslutning 3 gange nu. Den første blev lagt til at sove derhjemme. Han havde forgæves forsøgt at få lov til at komme op i sofaen siden han var hvalp. Den dag fik den dejlige bandit endelig lov og sov stille ind mens han lå i sofaen. Jeg anede ikke helt hvad jeg ønskede, var i total choktilstand over situationen. Men valgte at få ham kremeret og så en urne. Da den næste hund skulle herfra valgte jeg igen at få dyrlægen hjem. Her havde sofaen været tilladt fra dag ét og her sov han også ind. Her var mindeperlerne kommet og efter at have gået og kigget på den urne jeg havde stående og som jeg egentlig ikke følte var det rigtige. Så valgte jeg at få en perle lavet af dem begge to. Det overskydende aske fik jeg med hjem. Og begge deres aske blev spredt på yndlingsstedet. Da min pige skulle væk var jeg tvunget til at se bort fra mine ønsker. Hun havde et meget specielt sind og hvis dyrlægen skulle hjem til os, ville hun være rædselsslagen. Hvorimod hun var trænet til at komme på besøg inde på dyrehospitalet og var nogenlunde tryg ved det. Så jeg måtte gøre det bedste for hende. Og det var ikke en behagelig oplevelse. Hele det der med at skulle sidde i venteværelset, gå derfra med en tom snor og halsbånd. Og så køreturen hjem. Puha. Men det værste var at gå fra hende mens hun lå helt alene på det kolde gulv. Det knuste mit hjerte. Altså hun var sgu ligeglad..det er jeg godt klar over, hun var langt væk, et bedre sted. Det er bare mig der er en tosse. Håber ikke det bliver nødvendigt at gøre igen. Hende fik jeg også lavet en perle med, og resten af asken spredt ud på samme sted som de to andre. Perlerne er sådan lidt la la for mig og ved ikke om jeg gør det igen. Men stedet hvor de er spredt ud betyder alverden for mig. Og besøger det ofte. Hvis min bandit som beriger mit liv nu, skulle sove ind af sig selv, mæt af dage herhjemme, vil jeg tude af lykke. Og sorg uden tvivl. Men efter selv at skulle tage valget og sige farvel til 3 hunde i en alt for tidlig alder, så higer jeg efter en anden afslutning og den der er den lykkeligste. Og så vil jeg bare køre til dyrlægen med ham. Hvordan jeg får en Sankt Bernhard derud, må jeg tage til den tid. Uanset tidspunkt vil jeg køre. Så snart de begynder at blive kolde kan jeg ikke have det. Åhh et emne. Går lige hen og krammer løs på vapsen tror jeg

Jeg har faktisk et spørgsmål eller undring om man vil, når vi nu snakker hunde med lav stresstærskel. Oliver har, siden han faktisk var helt lille hvalp, slet ikke kunne administrere det at lege. Hverken med mig eller med legetøj. Det går fint i en 5-20 minutter, men så går han fra legen og begynder på noget "stressadfærd" hvis man kan kalde det det. Fx grave huller, hive græstotter op, grave i sin pude hvis vi er indendøre og da han var mindre humpe sin pude eller mig. Jeg må indrømme jeg troede det blev bedre med alderen, men nej. Jeg har forsøgt mig med forskellige slags lege, forskellige former for legetøj osv for at se om der var noget der trickede den adfærd mere end andet, men nej. Han elsker at lege og det er som om hans glæde bare bliver for heftig, hvis man kan sige det sådan. Det starter jo fint og ganske normalt og så bliver han bare vildere og vildere og til sidst går han i gang med den dårlige adfærd. Jeg har i mange mange måneder standset legen inden han ryger derop. Som sagt nogengange går der kun 5 minutter men sjældent mere end Max 15-20 minutter. Jeg havde jo håbet på at på den måde at undgå han ryger derop, men nope. Han kan slet ikke lege alene for så ryger han derop med det samme. Det er jo ikke sjovt for ham når han kører sig selv helt derop. Som du skriver Lenschow, så har de det jo ikke godt hvis de ryger ind i højeste stressmode. Er det noget i har kendt til? Og måske om jeg skal gøre noget andet end jeg gør i forvejen?

Det er bare noget af det bedste Jeg har altid gjort det de første par måneder når jeg har fået hvalp hjem. Der skal de alligevel ikke rigtig ud at gå tur, men mere ud og opleve. Verdens bedste socialiseringsmetode De har så alle sammen naturligt vist mig hvornår de var klar til mere og til at være mere aktive med andre sjove ting hvor koncentrationen så skulle over på andre momenter. Normalt har vi så kunne gå tilbage til dette igen uden problemer med alderen. Men med krudtuglen jeg har nu er det bestemt ikke tiden endnu Det har ikke så meget at gøre med stress vil jeg sige. Det har mere at gøre med hans kæmpe appetit på livet. Han er ikke lige i den der "betragte verdenen fase", men mere "jeg vil opleve, udforske og være en del af ting fase" Vi gør det som sagt, men kun i en halv times tid Ellers bliver det en fiasko. Men at stå i 15 minutter ved et græsstrå og snuse. Uha det er livet

Jeg er enig med de fleste mht bukserne. Jeg kan godt lide dem lidt oversized så der ikke er noget der sidder og strammer. Og jeg kan bedst lide dem der har to store lommer på lårene. Men her er fleece altså forbudt. Jeg har en storsavlende og storfældende hund der når mig til over taljen med hovedet. Og fleece suger både savl og hår Så når jeg træner bliver jeg meget hurtigt beskidt, med en hund der virkelig lukker op for savlesluserne når der er belønning i vente Og jeg gider altså ikke vaske tøj hver dag Det skal kunne bruges nogle dage i træk. Jeg foretrækker noget stof der nemt kan tørres af, og som er noget vandafvisende. Både ved bukser og trøje/jakke. Og så en neutral farve. Og så en sidste ting. Prisen skal også være sådan at man har en chance for at være med

Ascha, jeg er også helt helt enig i dit indlæg. Jeg går ikke tur for min skyld, jeg gør det for min hund. Han får også lov til at fordybe sig i verdenen og betyder det at vi står ved et enkelt græsstrå i 10 minutter i silende regn, fordi han er hypnotiseret af en god duft. Jamen so be it Han nyder så også, når vi er i gåtempo, at gå og hygge snakke med mig, mens jeg har hånden på hans ryg Han er en hyggefis Jeg ville ønske han også kunne nyde bare at sidde stille på en bænk og kigge på verdenen, som vi gjorde meget da han var hvalp. Men det er noget der skal trænes på. Lige pt har han alt for meget iver til at kunne koncentrere sig om det. Så det er i korte sekvenser det foregår i

Spændende emne. Et emne som jeg pludselig med nuværende hund har skulle koncentrere mig meget om Jeg har aldrig, ved mine tidligere hunde, skulle bekymre mig om at indlære ro. Det er foregået helt naturligt og var bare en del af hverdagen og hundenes temperament. Så har ingen erfaring med at skulle inkorporere det i hverdagen. Men med knægten jeg har nu..... Hold da op Her har jeg fået mig en vaps med krudt i røven, lav stresstærskel, kører i højt gear, følsom, lidt små-usikker og som er lynhurtig i hovedet og til at aflæse mig og mine signaler (om jeg vil have ham til at læse mig eller ej) Så det har været learning by doing både med fejl og succeser, og jeg takker ydmygt for at jeg ikke er nybegynder :-) Han er 14 måneder nu og er godt i gang med hormonhjerne, men med faste vaner, konsekvens, træning og en kæmpe selvkontrol (taler om mig selv her ) Så vil jeg sige at vi er rigtig godt på vej med mange ting. Er jeg der til at guide ham, hviler han i sig selv og støtter sig meget op af mig. Det træner vi også på, at han skal være mere selvstændig og selv træffe de korrekte beslutninger. Men hold op han har udviklet sig, og sikke dog en lækker dreng han er. Der er et punkt hvor jeg har fejlet og desværre ikke så det i tide som jeg så kæmper bravt med nu. Jeg går desværre hjemme og derfor har Oliver ikke været vant til at jeg er væk i flere timer, og at jeg derved har været "til hans disposition" hele dagen. Det har gjort at han ikke er vant til at være fuldstændig inaktiv over en lang periode på en 6 timer midt på dagen. Et blik fra mig, huslige sysler, en hurtig berøring er lig med aktivitet i hans øjne. Og det gør så at alene hjemme træningen er påvirket. Jeg kan ved gud ikke komme over 2,5-3 timer, mere end det og han har moret sig med noget fordi han keder sig. Om aftenen går han i seng ved 20.30 tiden og er ikke til at komme i kontakt med før næste morgen andet end en kort tissetur. Så der er ingen problemer ej heller hvis han er alene. Men midt på dagen.... Nope. Så det jeg har gjort de sidste par måneder er at jeg tilbyder intet i x antal timer, hvor jeg kræver der er ro. Fx hvis vi kommer hjem fra gåtur/træning kl 11, så er der ro indtil kl 15. Den sidste times tid er han urolig, men går hen og lægger sig når han bliver bedt om det. Men ikke i lang tid så traver han rundt igen og nedstirrer mig. Jeg tager ikke kontakt når han traver sådan rundt for enhver form for kontakt er belønning i hans øjne. Jeg venter til at han er i ro før jeg så gør klar til næste gåtur. Men det er som om jeg gør noget forkert. For jeg sidder stadig fast på Max 3 timer alene i løbet af dagen. Kommer jeg hjem efter en halv time fx, jamen så hilser vi glad på hinanden og så sætter jeg mig og forholder mig i ro. Suk!! Det er jo mig der gør noget forkert, eller også skal alderen hjælpe til og han med tiden ikke er så meget på. Jeg må bare hænge i. Ud over det bliver han brugt som han skal, så han er hverken under eller over stimuleret. Men han har bare et meget specielt sind som jeg hvert fald ikke har været udsat for før Så ja, kan kun give dig ret. Dét at indlære ro er lige så vigtigt, hvis ikke mere, som alle andre ting vores vapser skal lære. Jeg ser også tit de der hundeejere der stolt fremviser en lille bitte hvalp der har lært 45 tricks allerede og hvor det hele kører med 120 km i timen med alt. Så snart den vaps kommer i kønsmodningsfaserne, så kommer problemerne. Jeg tror det hænger sammen med alle de nye tiltag der er kommet med tiden inden for hundeverdenen. For år tilbage var det bare mere afslappet at have hund. En hvalp havde lov til at være hvalp og man tog mere let på tingene. Efterhånden er der kommet så mange bøger, adfærdsbehandlere, ny forskning osv osv, og folk forsøger forgæves at følge med og gøre det så godt som overhovedet muligt. Ser samme tendenser med menneske"vapser" De stakkels børne/hvalpe forældre bliver bombarderet med diverse opdragelsesmetoder, og prøver at leve op til det hele. Jeg opponerer ikke mod at det ikke er vidunderligt med alt den nye viden. Jeg suger alt til mig hvad jeg kan, og elsker at lære nyt. Men måske bare at man først og fremmest skal lære at slappe af og huske bare at nyde sit lille nye familiemedlem. Det er ikke raketvidenskab at have hund, så måske man skulle gøre det lidt mere enkelt for sig selv

Dortedk: Det er helt okay Det er jo en kendt problem stilling det her. Så hvis andre kan drage nytte af ideerne så er det jo bare vidunderligt Jeres problemer er jo mit værste mareridt. Det er også derfor han aldrig har fået lov til at hilse på fremmede i snor. Der har været nogle løse hunde der er faret hen til ham inden jeg har kunne nå at anvende sergentstemmen og skræmme dem væk. Her står han så bare helt stille og jeg roser ham meget og bare går væk. Men min skræk er at der en dag kommer en aggressiv hund hen. Puha. Og lige nu er han lige den alder hvor jeg ikke tror han vil være overbærende hvis den anden puster sig op. Det er så ubehageligt at alt ens træning kan blive ødelagt på et sekund. Amocca: Ja det er virkelig et dilemma her. For den forventning han får er ødelæggende for træningen. Men jeg har ikke balance nok når jeg går, til at stå i mod når han virkelig lægger kræfter i. Kan jeg skabe træningssituationen så virker det perfekt at han er i bevægelse. Han har været dygtig i dag. Vi kom gående og i mod os kommer en lille hund. Til alt held passerer vi en stor parkeringsplads som jeg drejer ind af. Jeg får det så timet det således at mens den anden hund går forbi, har jeg lige vendt rundt og går mod dem fra siden af. Får kontakt og roser i vilden sky. Han går i helt løs line og vi drejer ud på fortovet igen. SUCCES!!! :-D Da vi kommer ind i skoven ser jeg en anden hund. Jeg tænker Hah. Vi følger sgu efter gør vi. Så snart han gik ud i linen og mistede kontakten vendte jeg om og fik kontakt. Og efter ret kort tid gik han roligt i løs line og hyggede sig. Hvad den anden ejer har tænkt om at hun blev forfulgt ved jeg ikke ha ha. Hendes hund reagerede slet ikke. Ellers havde jeg naturligvis ikke gjort det Åhh al den træning

Puha kan godt forstå du er træt af det. Det er surt når andre kommer og spolere sin træning. Håber du får styr på det med din lille vaps. Jeg er heldigvis en ret erfaren dame, så det er bestemt ikke første gang jeg står med en unghund og jeg ved hvad det indebærer. Så bare rolig, passer godt på ham. En Bernhard er en enorm svær race og kræver rigtig meget af sin ejer. Denne tråd var mere for at få et par nye inputs/ideer til om der var andre metoder jeg ikke lige havde tænkt over selv. Især hans temperament taget i betragtning. Men det er nok bare mere min tålmodighed jeg skal træne lidt

Det er også det jeg normalt gør. Forsøger at forhindre så mange "fiaskoer" som muligt. Dog er det ikke nok lige at puffe lidt med benene ha ha. Jeg bruger hele min krop for at blokere ham og vende om og der bliver han meget bestemt trukket med. Og så følger han såmænd også med. Han får også at vide at jeg ikke vil have den opførelse og skamroser så snart han viser den ønskede adfærd. Ha ha ja man får dælme trænet nogle muskler med de kræ Og Bernharder har bare en styrke jeg aldrig har oplevet i andre hunde.

Ja ostehaps var så hans absolutte favorit, men tror det er værd at prøve noget helt nyt. Yrdk, må nok bare overgive mig til at lave den lever der ligger i fryseren og som jeg har forsøgt at ignorere :-D Jeg tror/håber også det går over, når han kan med afstand burde det gå fremad på et tidspunkt. Det gør det bare lidt mere, lad os sige "spændende" at gå tur med sådan en, pga hans størrelse. Han er også meget hårdt ramt af hormon hjerne lige pt. Man kan simpelthen se i øjnene på ham at den kører på højtryk Tålmodighed findes ikke i ham lige nu og tingene skulle være sket for 2 sekunder siden Må bare fortsætte og finde min egen tålmodighed frem

Hej Buddha. Tusind tak for dit svar Jeg kan godt se der mangler lidt mere forhistorie. For som du siger er målet jo naturligvis at vi bare kan gå forbi. Det var så også det vi trænede inden hans nyfundne besættelse Det gik super godt, men så begyndte han at hoppe og danse og trække alt hvad han kunne over mod de andre hunde. Hovedårsagen til at jeg ændrede træning og får ham i sit, er pga hans styrke Med sådan en basse skal der altså teknik, balance og råstyrke til. Balancen har jeg ikke når jeg er i bevægelse. Vi kan så stadig passere andre hunde mens vi bevæger os, men der skal den rette afstand til. Det er jo dybt frustrerende for jeg er vant til disse store hunde og har altid, ved tidligere hunde også, trænet meget intensivt. HormonBørge her er jo fantastisk i snor og 95 % af tiden kunne han aldrig finde på at lægge sig ud i snoren, for han ved det er forbudt. Ja måske skifte de ostehaps ud. For heldigvis er knægten evig madglad. God idé Og ja, der er dømt teenager * 2000 lige pt. Så jeg truer ofte med at han ryger op i flagstangen Går pt og siger som jeg har gjort hver gang jeg har stået med en teenager: ALDRIG HVALP IGEN!!!! :-D Jeg har træningskammerater og har trukket på dem med lige netop det du råder til. Men her er problemet jo at så snart knægten har lært at lige netop DE hunde ikke er tilladt, jamen så lader han være. Han er så knivskarp så det gør det meget svært. Det er ved nye hunde han ikke har set før. Så det er lidt småsvært at træne det på den måde. Han er sgu en morsom fætter Igår satte jeg mig ind på et stort torv, hvor der er mange mennesker og lige så mange hunde. Bevæbnet med godbidder. Og der sad vi da en halv times tid. Og der var han okay dygtig. Men de fleste holdte så også en fornuftig afstand. Suk, jeg glæder mig til han er voksen

Puha. Ja så har jeg lige brug for lidt nye inputs herinde fra i dygtige hundefolk. Jeg har den her 13 måneder gamle Sankt Bernhard, som er en fantastisk dreng. Dog har han ikke læst hvad standarten normalt er for racen. Han er mere som en blanding mellem en lalleglad labrador og en ruhåret hønsehund vil jeg sige, på væksthormoner. Så har i en ide om hvad jeg har med at gøre Han er en håndfuld!!! Jeg har så rigtig godt styr på det hele og vi træner løs. Han bliver brugt dagligt og hverdagen fungerer efterhånden rigtig godt. Det har været hårdt, og for hulan jeg har kæmpet en brav kamp. Han er vanvittig intelligent, har ingen tålmodighed, æææælsker livet, hukommelse som en elefant, dybt egoistisk, meget opfindsom, stædig, egenrådig, er yderst narcissistisk og tror hele verdenen er til for hans skyld. Jo jo det er noget af en fest at være omkring ham Jeg har et problem med ham som jeg simpelthen ikke kan få ordentligt styr på. Han er BESAT af andre hunde for tiden. Jeg har naturligvis trænet kontakt fra dag ét af og han har ikke fået lov til at hilse på andre hunde når han er i snor. Vi har et par faste gåturskammerater og det foregår i fred og fordragelighed. Når han kender en hund og han ved han ikke får lov til at hilse på lige netop den hund, så er der ingen problemer. Men andre hunde. Puha. Da han begyndte med ikke at kunne gå forbi andre hunde og hoppe og danse for at komme hen til dem. Der fandt jeg lækre ostehaps frem og tog dem med, til at bruge kun i den situation. Hver gang der kommer en hund, trækker jeg lidt væk, får ham i sit og får kontakt. Det har fungeret super indtil nu og hvor var det dejligt. Men det er begyndt at gå lidt tilbage igen nu. Det er som om når jeg ser en hund, får ham i sit, han får vente kommandoen, ja så er det som om han ved der kommer en hund og det nu faktisk får ham op på dupperne af forventning. Hvis hunden der går forbi ignorere ham, er det nemmere at bevare kontakten og i de fleste tilfælde kan vi roligt futte videre. Men hvis den anden hund også viser at vil hen til ham, ja så har vi balladen. Når han hopper frem, vender jeg rundt og siger meget bestemt nej og bare går væk med ham. Lidt besværligt fordi han er stor og meget stærk. Men han får at vide at jeg ikke vil have den opførelse. De fleste gange kan jeg skabe rigeligt afstand til den anden og så er der ingen problemer. Men sådan er det jo ikke altid. Han er jo hamrende stærk og det ser meget voldsomt ud når han opfører sig sådan, så jeg skal jo have styr på det. Han er en hormonbombe lige nu, men vil i sige at jeg bare skal fortsætte med det jeg gør nu? Eller har i nogle andre gode råd jeg kan prøve, taget hans personlighed in mente.? På forhånd tak

Tusind tak Bjæf:-D

AnneMangetal: ha ha ja, de der hvalpe er altså bare skønne, uanset hvor mange grå hår de ender med at give en:lun: Therese og Amocca: Tusind tak skal i have:-D

Ha ha ha jeps, der har du lige fanget indbegrebet af ham:klap: Storhedsvanvid, egocentrisk, selvcentreret er nok ord der beskriver ham ret godt:roll: Men også overordentlig kærlig, sjov, og fantastisk, og prøver bare at gøre mig glad i alle henseender, selvom måden en gang i mellem kan undre mig:lol:

Ja de hvalpe altså, heldigvis er det kun lidt hvalpe tosserier, så det skal jeg nok få bugt med hurtigt:5up: Og billeder, hmm skal se om mine computer-evner (øhm manglen på dem, rettere sagt), evner det:hmm: Men her er min over vidunderlige dejlige dreng han er knap 14 uger på billederne:lun:. Han mangler det sorte pigment (brun næse og lyse øjne), men jeg er ligeglad, så bliver jeg i det mindste ikke tvunget til udstillinger af opdrætteren:banan:

Nå, AnneMangetal. Ja det er jo kun dig der svarede mig, men vil da lige komme med en lille update efter at have fulgt dit råd, med mere kede-tid;-) Det har jo virket fantastisk. Ulvetimerne er fuldstændig væk nu og jeg har bare en helt gennemført vidunderlig vaps:lun: (er nu godt klar over at det højst sandsynligt bare er en stakket frist i nogle måneder:vuf: ) Men det har virkelig haft en fantastisk effekt at han har lært at kede sig lidt engang i mellem. Han har dog fundet ud af at hans madras, når han er alene hjemme, er skide sjov at splitte lidt ad:roll: Så vi er lige startet lidt forfra med alene hjemme træningen igen for lige at bryde den vane og det ikke udvikler sig til døre, karme osv osv. Men for pokker hvor har jeg dog bare verdens bedste vaps:lun: Og tak for dit råd endnu en gang:klap:

Tusind tak skal du have:5up: Nja, lige her midt-hvalp, tror jeg mange lige pludselig føler sig som totale nybegyndere. Men jeg tror nu nok det skal lykkes alligevel:-D Og jeg tror du har fuldstændig ret i det du skriver. Jeg har simpelthen været for meget på i min "jeg vil gøre alt godt" stadie. Problemet er at at jeg skal vælge mine kampe med ham i forbindelse med at få den der kedelig-tid. Jeg kan godt fange ham på det helt rigtige tidspunkt og så lægger han sig til sidst (dog med et meget højlydt typisk stædig-Bernharder-suk:roll: ) Men hvis jeg ikke fanger ham på det rigtige tidspunkt er det der hvor jeg ikke kan ignorere ham. Fx så begynder han at styrte rundt, som jo naturligvis får det han vil have, en reaktion fra mig. Eller går i gang med noget han ikke må. Knægten mener at negativ opmærksomhed er bedre end ingen. Henter jeg snoren går han i gang med at bide og splitte den ad. Måske skulle man få fat i en gammel line og så bare lade ham, indtil han overgiver sig???? Jeg har også prøvet at sidde ham mellem mine ben, mens jeg smasker stille og blidt holder for brystet, men det kører ham simpelthen for meget op, og jeg føler egentlig at han synes det er at gå over hans grænse. Så det vil jeg ikke. Sætte ham bag børnegitteret er egentlig det mest idiotsikre vil jeg sige. Problemet her er bare at han er ved de 30 kg, og jeg kan ikke længere bære ham. Så skal jeg til at voldtrække ham ind og det bryder jeg mig bestemt ikke om. Eller også skal jeg lokke med godbidder og så er pointen jo lidt gået af fløjten. Tror jeg vil forsøge mig med en gammel line og følge dit råd:-D Han har jo kunne det uden problemer indtil for kort tid siden, så det må da komme igen. Og tusind tak for dit svar:-D

Jamen hej alle sammen:vinken: Helt ny bruger her. Har siddet og kigget lidt rundt her i forum og nu tror jeg godt jeg "tør" forsøge med et lille indlæg. Ja, sagen er, at selvom det slet ikke er første gang jeg prøver at være dedikeret hvalpe-slave, sidder jeg nu alligevel (eller som sædvanligt) og grubler mig grå hår i hovedet over om jeg nu også gør det hele godt nok for mit lille monster af en 17 ugers. Nok meget normalt tror jeg:vedikke: Efter jeg, med tiden, har fået mere og mere erfaring og viden synes jeg at kravene til mig selv og min egen formåen ligeledes er forøget, Altså til mig selv. Igen nok meget normalt. Dog tror jeg at jeg kammer en liiiiiiiille smule over, og lige glemmer også at nyde denne tid, som jo går ret hurtigt. (neeeeeeeeeeeeej den går ikke hurtigt:megaked:!!!!!!!!!!!!!!!!!!) Sorry, lige et lille frustreret hvalpe-slave udbrud der:roll: Der er jo en hårfin grænse mellem at overstimulere og understimulere en hvalp. At finde den gyldne mellemvej synes jeg er ret svært, især når man tænker på hvor hurtigt hvalpen selv udvikler sig i denne alder. Slaveejeren Oliver er en Sankt Bernhard, og derfor er der altså begrænsninger for hvad jeg kan forlange af ham fysisk. Heldigvis har han jo en gudenæse som jeg udnytter til fulde og knægten ved ikke noget bedre end når vi leger gemme godbid legen eller når han søger udenfor. Nå, men jeg vil egentlig gerne høre jeres bud til om hvorvidt i mener jeg kan gøre noget bedre. I knap et par uger nu har det været noget hårdt. Han sover fint i løbet af dagen, men når han så er vågen ja så skal jeg godt nok have tungen lige i munden for at være et par skridt foran ham. Næsten ligegyldigt hvad jeg gør, kører knægten op i det der LA-LA-LA-LA mode. Så hele tiden at være foran og forudse inden det sker er dælme hårdt. Bare at gå rundt og småhygge sig for sig selv er en meget stor udfordring for ham og han kan næsten ikke gøre det uden at køre op i en spids. Går vi i haven og leger lidt, går der 4 minutter og så er han i gang med at pelse græsplænen for græstotter, grave sig ned til japanerne, rende med havemøblerne, ja kort sagt de få ting som er et no go for ham derude. Han fortsætter uanset om jeg prøver afleder ham enten med legetøj eller godbidder eller mig det teer sig tosset med sjove lyde osv. Det eneste der virker er at vappe ham ind og lukke havedøren. Her er jeg så nødt til et timeout bag børnegitteret, for ellers styrter ham rundt inde i huset. Det samme indendøre. Han kan ikke have legetøj liggende. Han kører sig selv fuldstændig op efter meget kort tids legen (både med sig selv og med mig) Han er en stor dreng der endnu ikke har styr på sine ben og jeg har et lidt småglat gulv, så når han begynder at tonse rundt indenfor, kan jeg altså ikke bare ignorere det. Lukker jeg ham så ud i haven med legetøjet, ja så foregår ovenstående scenarie. En rigtig ond cirkel. Indenfor kan jeg så langt bedre aflede. Jeg fjerner legetøjet og gemmer lidt godbidder rundt omkring. Det eneste som virkelig fungerer er at han søger ude i haven, jeg gemmer godbidder, giver ham et godt tyggeben, gemmer godbidder under et håndklæde og lign. Det er han helt vild med og det trætter godt. Vi er på to "ture" om dagen. En stor en hvor vi er ude i verdenen og miljøtræne og socialisere. Også i skov og på strand hvor vi øver noget kropsbevidsthed og små kommandoer. Han er hamrende dygtig til at vise mig hans grænse, så jeg undgår at presse ham. Det foregår i hans tempo hele tiden. Nr to tur foregår i nærområdet, hvor vi går og småøver lidt kommandoer, søger lidt godbidder hvor jeg nu lige kan smide lidt og ellers bare hygger. Dagene varierer jo selvfølgelig meget. Men i dag fx har set sådan ud: - Morgenmad på græsset som han bruger ca 20 minutter på. Derefter går han bare rundt og hygger sig derude. Han kommer selv ind når han vil. - Så gemte jeg lidt godbidder rundt omkring i huset som vi hyggede os med i et stykke tid. Sluttede af med en lille havetur hvor vi trænede nogle få kommandoer. - Så lægger knægten sig af sig selv og får en god lur på en times tid. - Da han vågnede stod den på soignering. Kigger negle, ører, børster tænder, børster pelsen osv osv. Derefter kørte vi i skoven hvor vi var i en 30 minutter ca. Havde taget leverpostej med som jeg smurte på træer og hvad jeg kunne finde og det synes han bare var lækkert. Han er i en 8.5 meter line hvor han helt selv styre tempoet (indkaldet er jeg ikke tilfreds nok med endnu) Fik snust en masse og løbet lidt rundt. Hjemme afslutter vi med lidt mad smidt ud i haven for lige at komme ned i gear. Han kommer igen selv ind når han vil og lægger sig til at sove. Så træner jeg alene hjemme, hvor imens han bare ligger og putter. Han sover stadig da jeg kommer hjem. - Så går jeg rundt og nusser rundt om i huset lidt som han følger med i, men her bliver han lidt små svær at holde styr på. Det er første periode hvor jeg lige har lidt svært ved at fange ham inden han køre op i umulius-humør. Gør af mig af utilfredhed over at jeg har gang i noget som ikke er for ham, men ignorerer og han stopper. det er han blevet dygtig til. han begynder at bide i hans kurvemadras så den fjerner jeg. Prøver at lege lidt med ham, men han kører helt op. Så jeg laver lidt sjov med nogle urtepotte skjulere jeg vender på hovedet og så skal han finde frem til der hvor godbidden er gemt under. Herefter går vi en lille 25 minutters tur i området hvor han teer sig lidt og bider i snoren. Men han får snust lidt og hilst på sin gode kammerat, et lille livsstykke af en pelsbombe. Vi står også og kigger lidt på verdenen. For nogle uger siden kunne vi sidde på en bænk i en halv time uden problemer. Det har han ikke tålmodighed til lige pt, så det er korte stop hvor vi står lidt og så går videre. Da vi kommer hjem, afslutter vi igen med at søge en lille smule i haven og han putter sig. - Han vågner igen og igen prøver jeg at lege med ham ude i haven, og det går ikke godt . Få minutter blev det til og så bare han i gang med at grave i huller. Jeg får ham ind og han går i gang med at gø af mig, jeg standser op og vender ryggen til ham og han stopper. Og så skal badeforhænget lige have en omgang, så det er nu også hængt op. Jeg giver ham et okseøre at hygge sig med. - Jeg får lavet mad og spist uden store problemer. Han gør lige lidt imens jeg spiser, men ligger sighurtigt med et stort suk. Han får mad i skålen her til aften fordi det regner og er mørkt og derefter ud i haven hvor han går lidt rundt. Jeg vil gerne indlære ro efter han har spist da racen døjer med mavevending, så jeg kalder ham selv ind igen efter kort tid. Vi sætter os så og "deler" et tyggeben. Jeg sidder og nusser mens jeg holder benet ham tygger i. (eller sluger knægten det nemlig) Da han er færdig, bliver han frygtelig og jeg føler jeg render efter ham og fjerner ting, samt siger a ah i et stykke tid. Jeg prøver at sætte mig i sofaen og ignorere, men knægten kommer rendende med fodespanden og jeg sætter ham i timeout bag børnegitteret. der falder han til ro og jeg kan åbne igen og nu ligger han her ved mine fødder og putter. - Senere tænker jeg igen lidt gemmeleg og et tyggeben igen. Det tager tid med de tyggeben for han har faktisk næsten ikke nogle tænder lige pt. Ellers sover han faktisk hele aftenen. Det var ca i dags aktivitet. Som sagt svinger det jo meget, men sådan ca rytme er det. Aktivitetslegetøj og Kong´er er også et jeg-kører-helt-op så det er meget begrænset hvad jeg kan gøre med det. Generelt er han jo faktisk en rigtig dygtig dreng. var renlig fra dag ét, sov igennem fra anden nat. INGEN problemer med alene hjemme. Går fantastisk i snor. hoppe aldrig op. Kan ignorer både mennesker og hunde når vi er ude. Har et super hundesprog med andre hunde. Kærlig. Sjov. Godmodig. Før denne periode hvilede han utrolig meget i sig selv og havde en super ro og overblik. Også derfor jeg mistænker denne typiske "midt--hormon-fase" er i gang lige nu. Han ER jo en hvalp og der er jo gang i dem, og jeg tror jeg forlanger for meget i henhold til at minimere "diskussionerne" i løbet af dagen. Lige pt føler jeg bare at ALT skal være på hans præmisser. Når han forlanger aktivitet så skal jeg bare adlyde, hvis i forstår. Jeg kan ikke bare ignorer når han begynde at styrte rundt indenfor. Han skal ikke skride med benene og komme til skade og jeg har ingen intentioner om at have en fuldvoksen Sankt Bernhardshund styrtende rundt i mit relativ lille hus. Han må løbe lige så tosset han vil udenfor, men ikke indenfor. Ligeledes kan jeg ikke bare ignorere når han er i gang med noget han ikke må. Har ikke mange regler, men de få jeg har er faste!! Kan i ikke hjælpe til enten at sige at det hele nok skal blive mindre hårdt når han er voksen og han bare er en helt normal hvalp. Og så måske komme med jeres bud på om hans dag ser fornuftig nok ud. Måske nogle små gode ideer til at aktivere ham uden han bliver kørt op i LA LA stadiet. Ellers måske bare nogle sjove historier om jeres tid med jeres hvalpe, så jeg kan læse jeg ikke er alene:5up: Han er jo 17 uger og det er tydeligt at han er i en "fase" lige nu, det ved jeg heldigvis. Jeg tror bare jeg er ganske normal hvalpe-slave træt:oops: Og nu er knægten vågen, så slaven må hellere få ham ud i haven og tisse. Tak for at have læst med så langt:-9