Ascha

Jeg kan egentlig godt forstå at der er så mange der ikke kan forstå at andre tænker og handler anderledes end dem selv, for man skal jo LYTTE hvis man virkelig er interesseret i hvordan folk tænker, og ikke bare bruge "jeg kan ikke forstå" som undskyldning for at smide knap så pæne beskyldninger efter andre. Jeg kan ikke forestille mig at det kun kan have været mine hunde, der det første år har virket som om de har tænkt: "hvad i alverden er det for noget,.. gad vide hvordan man skal forholde sig til det her". Nogle af jer vælger at skærme,.. jeg vælger at vise hundene hvad det er, for hvis man ikke forstår hvad der sker omkring én, så er faren at en evt. usikkerhed kan udvikle sig til angst. For mig er fyrværkeri ikke anderledes end så mange andre farlige ting man møder ude i samfundet og jeg gør med dét, som jeg gør med alle mulige andre ting og sager de stiller sig undrende/ evt. lidt utrygge overfor: lader hunden forholde sig til hvad det er og afdramatiserer det. Er det en mulig tanke at nogle af os forsøger at TRÆNE hunden i at håndtere fyrværkeri og ikke bare er superegoistiske mennesker der slæber deres hund ud, midt på Nørrebro, lige efter midnat Nytårsaften?. Tænker I virkelig at folk herinde (som vel i de fleste tilfælde er mere interesserede/ engagerede i hunde end gennemsnittet af hundeejere) vælger at udsætte deres hunde for unødig fare og helt uden andre årsager end af ren egoisme eller ligegyldighed?. Ja, man kan vælge at skærme sin hund fra fyrværkeri, og håbe på at der så ikke pludseligt bliver fyret noget af d. 28 Maj når man måske er ude at lufte sin hund uden snor, ligesom man kan vælge at skærme sin hund fra alt andet, der potentielt kan være farligt/ skabe angst og så håbe på at hunden aldrig havner i en situation hvor den kunne have haft behov for at have noget gavnlig erfaring. Det er jeres valg. Et valg jeg sagtens kan respektere at I træffer,.. også uden at komme ind på om I er dårlige hundeejere eller ej.

Jeg er enig med Therese. Alle mine hunde har været med på altanen/ i haven Nytårsaften efter midnat (selvfølgelig gradvis det første år). Min bevæggrund har været at forsøge at afdramatisere det der kan være skræmmende ved at de har fået tid og fred til at forholde sig til, hvad der har lavet larmen. Samtidig har jeg tænkt at jo voldsommere påvirkninger hunden lærer at være tryg under, jo mere skal der til før den ved et uheld bliver skræmt (på samme måde som at en hund der dagligt har 20 møder med venlige hunde, har bedre forudsætninger for at komme sig over et uheldigt møde, end en hund der kun møder en enkelt venlig hund om ugen). Jeg har ikke haft problemer med fyrværkeri før sidste år (det var Shandies 3. nytårsaften) hvor en uheldig episode i skoven ødelagde det lidt. Indendørs er der dog ikke de store problemer. Da det var allerværst lå hun ved siden af mig på sofaen med stængerne lige i vejret og kiggede ud på himlen,... men ud skulle hun ikke!!! (holdt sig i 14 timer) og jeg blev trukket halvvejs op til bilen da vi skulle hjem ved 2-tiden, fordi der lød et par ordentlige brag. Sådan en hund ville jeg selvfølgelig ikke forsøge noget med omkring Nytår og næste år tror jeg der skal en lille pille til.

Så blev jeg desværre så klog. Men hvad hjælper det? (ikke at du skal stå til ansvar for det), men dem der spiser hundene er vel ligeglade om de er neutraliserede eller ej.

Umiddelbart synes jeg det virker som om du kunne have en hund der er desperat for at få fat i mere mad. Hvis jeg var dig ville jeg øge mængden af tørfoder, koge nogle grøntsager og blande i, og hvis det bliver nødvendigt, regulere hans vægt med mere motion.

Spiser man hund i Thailand?.

Alt jeg skriver er jo ikke lige møntet personligt på dig. Kan man ikke argumentere for sine synspunkter, kan man jo altid få det til at lyde som om det er andres skyld. Men indtil du forholder dig til hvad jeg skriver og ikke bare strøer omkring dig med anklager,... er det her mit sidste svar til dig.

Nu ved jeg ikke hvordan I gør til daglig, men alt for mange hundeejere lader deres hvalpe og unghunde hilse på alle andre hunde de ser (det er jo så vigtigt med den socialisering) og skaber derfor en forventning om at det er dét der kommer til at ske. Jeg har haft opsøgt steder hvor der ikke har været en kultur der går på, at hundene bare hilser på alle og har også indført et signal på at: "nu må du gerne tage kontakt". Så vænner hunden sig ikke til at det er den der vælger hvem der hilses på. Jeg bruger den for øvrigt også til mennesker, for ellers ville min hund tage kontakt til alle dem hun ser.

Jeg synes det er underligt at der pludselig er så mange der mener at det er ligegyldigt hvad man udsætter sin hvalp for af fysisk udfoldelse. Det næste er vel at vi også skal til at diskutere om ikke det er opdrætterne der avler for dårlige hunde, hvis de får sygdomme i bevægeapparatet af at vokse op på grisefoder.

Okay, så gentager jeg lige: .... Hvor har du forholdt dig til det og svaret på det jeg spørger om?.

......Og så lige op til Jul. Jeg føler med jer, det er skrækkeligt at miste sin hund.

Af hvad jeg kan se er det kun i forhold til HD.

Thailo havde, især da han var ung, misfarvet pels i lysken, i armhulerne, på forsiden af forbenene og i blissen (det virkede dog ikke til at genere ham). Desuden var der misfarvning i mundvigene og mellem tæerne, hvilket alle hunde stort set har (mørke hunde ses det bare ikke på). Ifølge de dyrlæger der så på ham, var årsagen malassezia svamp, noget som alle hunde har en "bestand" af i huden, som immunforsvaret normalt holder nede. Bliver hundens immunforsvar udfordret, f.eks. i tilfælde af allergier, kan svampen ikke længere holdes nede og pelsen bliver rødlig (mener det er pga. frigivelse af svovl, men er ikke sikker) og der kan opstå overfladiske hudinfektioner. Går der infektion i huden lugter det, men det er ikke svampen der lugter. Min dyrlæge frarådede Atamon (det var nemlig også min første tanke) og anbefalede i stedet klorhexidin shampoo. Hvorfor kan jeg ikke huske (det er jo ved at være 15 år siden) for det virker underligt at anvende et antibakterielt middel mod svamp, men det var altså hvad hun anbefalede.

Du forholder dig ikke til det jeg skriver og svarer ikke på det jeg spørger om, såeh .....

Du kan ikke sætte at skåne for meget op mod at belaste forkert. Jeg gad godt høre den dyrlæge der anbefaler at man går på trapper med sin hvalp for at den skal opbygge muskler. Hvorfor diskuterer vi det?. Det er et spørgsmål om hvad jeg vil tro alle dyrlæger fortæller, er usund motion for hvalpe. Jeg tror simpelthen ikke at du kan finde noget på nettet hvor der står at det er ligegyldigt om hvalpe går på trapper eller ej. Nu er jeg ret ligeglad med kaniner, men kan du finde det SKREVET af en DYRLÆGE, at hvalpe godt kan tåle at gå op på 2. sal mange gange dagligt?.

Det var dog utroligt. Det der fik mig til at spørge om løs hund, var jo kun fordi forsikringsselskaberne tilsyneladende forsøger at fraskrive sig erstatningsansvar. I forbindelse med sygeforsikring er det dyrlægen der skriver en diagnose der vil ligge til grund for en evt. erstatning. Jeg tænkte bare ift. en ulykkesforsikring, at forsikringsselskabet vel ville kræve at få at vide hvordan hunden var kommet til skade og at der nemt kan opstilles finurligheder der kan give ejeren skylden. Nej, jeg taler om hvordan forsikringsselskaberne tænker, når de skal afgøre om forholdene er således at de skal udbetale erstatning,... sådan helt generelt. Hvis en ansvarsforsikring ikke dækker, alene af den grund at hunden der kommer til skade ikke har haft snor på (man er nemlig ligeglad med om snoren reelt har haft en betydning), hvad er der så til hindring for at forsikringsselskaberne ikke kan påstå, at man selv har været skyld i at hunden f.eks. får en korsbåndskade når man lader den løbe uden snor?. Klart, så vil det jo være et spørgsmål om den almindelig ansvarsforsikring. Okay, så har jeg jo fået svar på mit spørgsmål. En ulykkesforsikring dækker altså alle tilfælde af uheld, også selvom hunden løber løs bland andre hunde, bare det ikke er en anden hund der fysisk er årsag til skaden. Er det opfattet korrekt?.

Jeg forstår slet ikke at det er noget der kan diskuteres. Det gælder også for blandingshunde og er "opfundet" af dyrlæger, ikke opdrættere. Sakset fra Netdyrelægen: "Man rider ikke på et føl", sådan siger man i hesteverdenen. Og med det menes, at føllet og unghesten "skånes". Hesten skal være udvokset før den belastes med at bære en rytter. Vi skal ikke ride på hundene, men grundtanken er den samme, altså at hunden skal være voksen før man belaster dens krop med anstrengende aktiviteter. Anstrengende aktiviteter er eksempelvis længerevarende løb - eksempelvis ved siden af en cykel eller med på løbeturen, gentagne daglige ture på lange trapper samt andre udfoldelser der belaster hundens krop overdrevent. Sakset fra Dyrlægevagten: Hvis du bor i lejlighed og skal gå på mange trapper hver dag, er det uhensigtsmæssigt at vælge en meget stor og tung race, idet det er belastende for hundens knogler og muskler at gå på trapper, før den er fysisk udviklet.

Det er ikke noget jeg læser, det er en problemstilling jeg selv har været udsat for. En gang da jeg var i skoven med Ascha, kom der en schæfer forbi der forsøgte at komme til at lege med min hund. Ascha stod helt stille med ryggen til schæferen, og var ret uinteresseret, da den kom til at løbe ind i hende, hvorved der røg et ledbånd i den ene tå. Jeg mente jo at den anden ejers ansvarsforsikring burde dække, men det ville forsikringsselskabet ikke fordi Ascha ikke havde haft snor på og derfor mente de at jeg selv havde udsat min hund for risikoen. Det jeg tænker er så, om de ser anderledes på det hvis de skal dække omkostninger i forbindelse med en ulykkesforsikring,... og jeg ved ikke med dig men jeg synes det er relevant for tråden, at få den vinkel med.

Jeg har selv en hund der konstant sutter på alle andre hunde. Fremmede, kendte, unge, gamle, de får alle sammen en tur (dog er tempoet noget højere end det jeg ser hos Aya). Jeg anser det egentlig ikke for at være et underlegenhedssignal (da det dels er racebestemt men også fordi det rettes mod hvalpe) men mere som Beaglepack også skriver, som et signal der skal understrege at man er venlig. Det lyder i mine ører som at du synes der går lidt stereotyp adfærd i den, men på videoen synes jeg ikke Aya ser stresset ud. Er du sikker på at det er noget du behøver at stoppe?.

Grunden til at jeg spurgte i tråden var, at det måske kunne være relevant for andre at vide at nogle forsikringsselskaber tolker dét at man slipper sin hund løs, som at man selv er skyld i at skaden opstår og derfor ikke vil dække udgifterne forbundet med den. Men om det er det ene eller det andet er jo ligegyldigt, hvis de ikke vil dække et uheld hvis hunden ikke har haft snor på. I en situation hvor en hund bliver løbet ned af en anden hund og f.eks. sprænger et ledbånd, ville jeg jo tro at det var den anden hunds ansvarsforsikring der burde dække og ikke sygeforsikringen på den hund det går ud over. Har man så ikke en sygeforsikring, men en ulykkesforsikring (og de ikke dækker hvis hunden er løs), så står man jo uden dækning,... det var bare derfor jeg spurgte om nogen vidste det.

Enig. Men jeg ville heller ikke have en hvalp fra et kuld på under 3. Og så ville jeg heller aldrig købe fra en opdrætter hvor hvalpen kun har gået sammen med sin mor. Det har jeg også prøvet og det kan være noget skidt hvis tæven vælger at flygte, i stedet for at sige fra. Jeg er faktisk lidt kræsen kan man sige.

Den må være til mig og jeg forstår ikke hvad du mener med det. Jeg spurgte fordi den almindelige ansvarsforsikring ikke dækker hvis ens hund ved et uheld skader en anden hund hvis den er løs f.eks. i en hundeskov. De mener åbenbart at man selv er skyld i det, hvis ens hund bliver skadet når den ikke er i snor.

Du ved godt hvad jeg mente med det jeg skrev. Selvfølgelig drejer det sig ikke om folk der, som dig, forsøger at hjælpe forladte katte,... så ingen grund til at blive fornærmet over det.

Jeg er helt enig i det du skriver. Desuden er der en større risiko for at hvalpe i meget store kuld udvikler personligheder der kan være svære at tackle, fordi de bliver nødt til at kæmpe indbyrdes for bl.a. opmærksomhed fra moderen. Hun mister desuden også ofte interessen hurtigere ved store kuld, hvorved hvalpene ikke lærer det samme som de ville have gjort hvis kuldet ikke havde været så stort. Jeg har haft en hund fra et kuld på 13 og det gør jeg aldrig igen.

Men åbenbart lettere end at få katten steriliseret.

Den teori stammer nok fra insekternes verden. Personligt tror jeg det drejer sig om at understrege ansigtsmimikken.