Ascha

Jeg er blevet bidt en enkelt gang da Thailo kom op at slås med en boxer. Ejeren til bokseren forsøgte at løbe væk, men da hundene på det tidspunkt var begyndt at bruge tænderne mod hinanden var det ligesom for sent at bruge metoden med at løbe hvert til sit. Jeg måtte skille hundene ad alene ved at tage fat i deres halsbånd og det resulterede i at Thailo kom til at bide mig i den ene hånd. Jeg fik et overfladisk langt sår, for han fik ikke ordentligt fat, meeeeen for satan hvor gør det nas at blive bidt af en hund.

Jeg kan forstå at folk får billedet af at jeg mindst ville tæske deres hund hvis den markerede over at blive vækket ved at blive kastet ned på gulvet. Fred være med det, det er vel kun for at fjerne fokus på det jeg skriver, tænker jeg. Undskyld, jeg er nok heller ikke særlig god til at forklare det. Jeg tænker bare hvor nemt det er at forhindre at hunde kommer til at bide andre, ved at vænne dem til at have mundkurv på. Men det synes folk er synd, hvilket jeg ikke helt forstår når den generelle opfattelse er at hunde fint kan føres under 100% kontrol hele tiden eller have en kort line på,.. af hensyn til hvis nogle er utrygge ved hunde (det er altid det argument folk anvender herinde) uden at det er synd.

Hvis man er gjort bekendt med at hunden har visse issues, så er sagen vel også anderledes. Nogle af trådens kommentarer fik mig bare til at tænke på en af mine veninder der har nogle meget store hunde som hun synes at det er helt okay, "giver pote" til gæster, så man har lange røde (senere bliver de blå) striber op og ned ad både arme og ben når man går derfra. Og nogle hundeejere virker virkelig til at tænke at deres hunde ikke kan lave noget forkert og at andre mennesker bare stilletiende skal lægge krop til. Jeg ser det andre steder også, hvor folk f.eks. synes det er hvad der sker når deres hund pløjer igennem en forsamling menneskeben, hvis den leger. Jeg tænker bare om det er rimeligt at invitere gæster indenfor hvis hunden kan finde på at bide så det giver blå mærker?. Jeg synes det ikke og det ville helt klart være noget jeg ville arbejde med, i stedet for at blive tosset på et menneske der bare reagerer som det vel kan siges at være naturligt. Kom jeg f.eks. i et hjem med små børn og ungen stak en finger i øjet på mig for at få opmærksomhed, ville jeg nok heller ikke kunne lade være med at tale med lidt store bogstaver. Sådan noget må man sgu opdrage sine unger og dyr til, hvis man vil udsætte andre for dem, synes jeg. Jeg har aldrig behøvet tage sådanne forholdsregler når jeg har haft gæster, men ville da egentlig synes det var ret underligt hvis en gæst ikke reagerede hvis hunden bed ham/ hende, fordi den ikke tolererede almindelig menneskeadfærd (hvilket det i min bog er, at kunne komme til at skubbe lidt til en sovende hund i sofaen).

Æv, det havde jeg ellers glædet mig til. :blink:

Jeg forstår somme tider slet ikke folks måde at tænke hund på. På den ene side skriger man: fuld kontrol eller line på, uden at skele til hvad det gør ved hundens livskvalitet,.. kun af hensyntagen til, at der kan være mennesker der ikke bryder sig om hunde. På den anden side virker det som om, noget så simpelt og så sikkert som mundkurven aldrig er blevet opfundet. Hvad er det der gør den så fy fy-agtig, når man ellers tænker på hvad det kan resultere i, hvis det bare er op til ejerens evner at undgå situationer der kan udløse bid?. Ja, enten laver du en hundenapning og gemmer hunden hos fremmede mennesker, ellers afliver du hunden hvis det viser sig at den har en vævefejl i kysen (hvem der så kan være sikker på det,... trods alt ved vi jo ikke hvad hunde tænker). Men en mundkurv?,.. nej, det er sgu for inhumant. Det synes jeg er lidt mærkeligt. Og så en lille sidebemærkning, jeg godt er klar over at jeg måske vil få hug over. Men hvis jeg var på besøg hos en hund der nappede mig så det gav blå mærker, i en situation hvor jeg ikke overskred hvad man kan kalde almindelige grænser men f.eks. kom til at skubbe til den i sofaen, mens den sov, eller ikke gad lege mere med den,... uuh, det ville ikke ende godt. Jeg ville blive så flyforbandet at jeg ville glemme at det ikke var min hund som jeg stod for opdragelsen af. Det forstår jeg simpelthen ikke at man kan finde sig i at ens hund kan finde på.

Jo, men hvad vil du have at jeg skal svare til det. Det er din hund, dit valg hvilke råd du vil lytte til. Selvfølgelig var det lidt en overdrivelse, men jeg satte det på spidsen for at synliggøre konsekvensen af at man kun vil den blide træningsform, som i visse situationer bliver mere synd for hunden i det lange løb, imo. En generel irritation er så enorm skadelig for forholdet mellem hund og ejer, på alle niveauer, (har selv været der og ved hvad det indebærer) at det kræver at man gør et eller andet drastisk. Om prisen så er at hunden fysisk forhindres i at lave de ting der irriterer,... men så fjerner man i det mindste den gift man tilfører forholdet, ved at tro at man kan ignorere det og at hunden ikke kan mærke hvordan man har det. Okay, det må du undskylde. Har aldrig haft tanken at det kunne genere nogen. Men egentlig er jeg lidt ked af at du vælger ikke at forholde dig til det jeg skriver i mit første indlæg (det er i øvrigt ikke mit første, men det første har du tilsyneladende ikke læst) men bruger energi på at kritisere formen. Jeg kan ikke hjælpe dig mere før du sætter dig til tasterne og beskriver lidt mere detaljeret hvordan det ser ud når din hund reagerer ved f.eks at bide i dig/ hvad du gør for at ændre på hendes adfærd, og hvordan jeres hverdag typisk ser ud. Flere har efterhånden fortalt dig at der simpelthen ikke er kød nok på din beskrivelse, for at man kan danne sig et indtryk af hvad søren der foregår. Bliver du ved med at ignorere de udtalelser er faren, at du får nogle råd der i bedste fald ikke virker. Men igen, det er jo helt op til dig.....

Hov, jeg glemte lige at tilføje jeg hellere ville binde min hund til et sofabord en hel dag, hvis alternativet er at hun irriterer dig og konstant får at vide at det hun gør er forkert. Jeg synes hellere en hund må syltes i de perioder den ikke kan tilbydes aktivitet, end at den skal føle mishag fra ejeren hele tiden.

Jeg synes "lømmelalderen" er stærkt overvurderet og at årsagen som regel skal findes hos ejeren, snarere end hos hunden. Der er jo sjældent de helt vilde problemer med helt små hvalpe, dels fordi de ikke tør ret meget selv, dels fordi de endnu ikke har lært nogle dårlige vaner. Har folk så ikke nået at skabe tillid hos hvalpen og et bånd der er stærkt nok, når den begynder at frigøre sig,.. så kommer problemerne. Om TS's hund har brug for mere aktivering, at lære at forholde sig i ro eller slet og ret hvad en grænse vil sige, synes jeg ikke jeg kan afgøre ud fra hvordan hundens hverdag er beskrevet (jeg vil derfor anbefale TS at gå lidt mere i detaljer og beskrive en typisk dag). Dog vil jeg sige at en ung flatcoat sagtens kan blive aktiveret nok af at gå lange ture uden snor, uden at den skal stimuleres nævneværdigt yderligere (alt afhængig af hvad lange ture indebærer selvfølgelig). Det forholder sig jo ikke sådan at hjernen er slået fra bare fordi ejeren ikke styrer hvad hunden skal,... hvilket det sommetider kan lyde lidt som om (ikke kun i denne tråd). Jeg holder med PBC i at en god aktivitet for en flatter, er alt omkring apportering. Derfor ville jeg heller ikke lade min hund lege med legetøj alene før den har lært at det ikke skal splittes ad, for dels kan det nemt blive lidt op ad bakke med afleveringen, dels kan det give nogle store dyrlægeregninger hvis hunden får spist noget af det.

Jeg har også opfattelsen af at min hund ikke opfatter små hunde som nogen nævneværdig trussel, selvom de truer hende helt op i hovedet. Til gengæld har jeg 3 gange oplevet at hun har kastet sig over små hunde og givet dem en røvfuld, alle gange fordi de ikke har stoppet deres truesignaler selvom min hund har dæmpet og forsøgt at gå fra situationen. Jeg synes det er fair nok at en hund sætter grænser overfor andre hunde der ikke respekterer dens signaler, og min hunds bidehæmninger virker åbenbart som de skal, så jeg bekymrer mig ikke over den nye hundelov når vi taler små hunde. Hvis ens hund ikke er fredelig bør man ikke lade den gå løs i hundeskove og hilse på andre hunde uden i det mindste at advare, og det er der langt flere ejere af små hunde, end store, der ikke ser noget problem i. At jeg så hellere vil møde 50 små hunde der har det sådan, end en enkelt stor,.. det er en anden sag.

Hvem siger at hendes hund kommer fra den opdrætter beskrivelsen er sakset fra, og hvem siger at hendes hund er indavlet?. Men hvad har TS påstået der ikke er belæg for?. Af det jeg har kunnet finde, passer det med den høje levealder samt at racen er sund, har masser af energi men kan slappe af osv.. Jeg er ikke stødt på noget der er taget lige ud af den blå luft.

I følge wiki kan man forvente at rat terriers lever 18-23 år. Racen er roligere, mindre aggressiv men også mere sensitiv end Jack russell, så det sidste kræver lidt af ejeren mht grundig socialisering. De er nemme at træne, lærer hurtigt, er gode med børn og generelt gode familiehunde for gennemsnitshundeejere. Jeg holder med PBC her og kan ikke forstå at en almindelig hundeejer (min formodning) der bare gerne vil gøre opmærksom på en ukendt hunderace, der er faldet i hendes smag, skal kunne svare på hvorfor Lenshows amerikanske kollegaer ikke anbefaler dem til børnefamilier eller hvorfor en opdrætters hund er så voldsomt indavlet. Jeg havde nær sagt: hvor fanden skulle TS vide det fra. Er det blevet sådan at man skal være ekspert i et emne hvis man starter en tråd om noget?.

...Og lige pelsen gør at de skider på sig selv. Men det gør de racer jo, der har nummeren dækket af hår. Også den japanske spids. Man kan selvfølgelig tynde bukserne lidt ud med en filérsaks, så er problemet ikke så stort, men stort nok til at racen er strøget af min liste af potentielle racer når jeg bliver pensionist. Det er ellers en fantastisk lille hund som jeg ikke forstår, ikke er mere populær. Den er ekstrem hurtig til at lære og selvom den godt kan bruge mund, er den til at lære at holde kæft også. Jeg passede min søsters papillon (omkring 4 mdr. gammel) og husker tydeligt hvor imponeret jeg var over hvor let hun var at få til at samarbejde. Hun havde aldrig prøvet at være løs, men jeg slap hende ovre i skoven uden problemer. Jeg skulle bare sige nogle pludrelyde en enkelt gang (ordet "kom" havde hun jo ikke lært) før hun kom styrtende, selvom hun var nok så optaget af f.eks. at løbe efter småfugle,.... så indkald virker bestemt ikke svært at lære dem. DorteDK forklarer det meget fint, men jeg vil bare lige tilføje at jeg selvfølgelig også vil anbefale at man går til træning med sin hvalp, forudsat at træneren ikke er tilhænger af at hvalpene skal have legetid hvor ejerne ikke må blande sig. Det kan blive katastrofalt især med små hunde, at de bliver tromlet ned og lærer at andre hunde er farlige. Omvendt vil jeg heller ikke anbefale at gå til træning hvor hvalpene slet ikke leger. Nye hundeejere bør imo lære hvornår de skal gribe ind og hvordan de bedst støtter deres hvalp når den skal ud i verden og lære at kommunikere med andre hunde, for det hvalpene udsættes for på holdene er ikke nær nok. Det er derfor en god idé at søge legekammerater inden man får hvalpen hjem, hvis man ikke har et netværk af hunde i sin omgangskreds.

Louisen: Det du forklarer forstår jeg egentlig godt, men jeg synes ikke det forklarer hvorfor en f1 generation skulle være mindre tilbøjelig til at udvikle sygdomme. Men det er måske heller ikke det du siger?.

Nej, jeg skrev sådan for at synliggøre overfor andre forummedlemmer (der måske ikke selv har erfaret det) hvad de kan forvente hvis de bruger tid på at svare på alle TS' s spørgsmål. Og så ville jeg gøre det klart at der i hvert fald er lukket herfra, indtil jeg fornemmer at TS læser hvad folk skriver. Jeg havde aldrig spurgt hvis ikke du havde stukket til mig. Så en anden gang skal du måske lige tænke over om du gider diskutere det du kommenterer på.

Det rødlige skær skyldes sikkert en gærsvamp der hedder malassezia, der trives godt i varme og fugtige omgivelser. Klorhexidin kan afhjælpe det, hvis det begynder at genere din hund, men ellers kan man med fordel tørre hunden imellem tæerne når man kommer hjem fra tur.

Hvad vil du egentlig med den kommentar?. Det er muligt at nye brugere ikke forstår betydningen af at svare på uddybende spørgsmål, men hvis ikke der er nogen der siger noget, så bliver det jo ikke anderledes. Men du har måske ikke noget imod at bruge tid på at svare på folks spørgsmål, selvom de gentagne gange ignorerer de ting du spørger ind til?.

Jeg ved meget lidt om genetik, men mener det har noget at gøre med at genet for sygdom skal sidde samme sted hos begge forældre og at det er forskelligt hvor generne for sygdomme sidder fra race til race. Det er vist ikke helt rigtigt, men noget i den retning.

Jeg har også hørt at f1 generationer er mindre tilbøjelige til at udvikle arvelige sygdomme. På den anden side talte jeg faktisk med min dyrlæge om netop denne blanding og hun mente ikke at det var et særligt godt mix (sundhedsmæssigt), da både cavalier og mops bl.a. ofte har problemer med dårlige rygge og konsekvenserne af deres usunde kranier. Så man skal måske tale med noget fagpersonale fra blanding til blanding.

Jeg skal blankt erkende at jeg ikke gider besvare dine tråde længere, for du svarer ikke på det folk spørger om. Dog vil jeg anbefale dig at få en god adfærdsbehandler hjem for at kigge lidt på dine hunde. Dels er der ting jeg tror du misforstår og dels er der adfærd der bør reguleres lidt hvis du ikke på et tidspunkt skal stå med to hunde der er lettere utilregnelige.

Hvide hår på en mørk baggrund ses måske tydeligere end sorte hår på en lys baggrund. Jeg ved det ikke, men husker i hvert fald tydeligt at det var min springers hvide hår der generede mest derhjemme selvom han jo også fældede sort, og at jeg samtidig havde en sort flatter der også fældede. Det virkede som om de hvide hår hang bedre fast i alting. Er der ingen herinde der har dalmatiner?. De burde jo kunne afgøre det, for der sidder de hvide og de sorte hår samme steder og farvefordelingen er ca. 50-50 (for de mørke hundes vedkommende).

Sådan noget fatter jeg simpelthen ikke. Det er jo ikke råd, det er advarsler!!!. Men hvis du stoler så meget på dine instinkter, der f.eks. ikke kan fortælle dig svaret på dit spørgsmål i startindlægget,... så værs'go.

En standard springer der ikke trimmes bliver en pelsbombe der filtrer og hvor alt hænger fast i pelsen. Jeg synes det grænser til mishandel når jeg møder hunde der ikke kommer regelmæssigt til trimmer. Pelsen på f.eks. ører vokser jo til en fylde og længde hvor de bliver utrolig tunge og der ikke kommer luft til (trimmeren fjerner trods alt al pels på den øverste del af øret) og hunden kommer konstant til at træde på sine egne ører. Fnis, det gør en nytrimmet hund nu også, men det kan man tale med trimmeren om. Og det bør man imo, hvis man ikke står lige for at skulle udstille.

En hund der passer på sit hjem/ sin familie, eller er bange, vil da ikke blive liggende på sofaen hvis den tror at fremmede er ved at trænge ind i huset. Den må have vidst at der ikke var nogen fare på færde. Ej, det er sgu for romantiseret. Jeg kender også til en historie om en flatcoat der svømmede ud og reddede sin ejer fra at drukne, og døde af udmattelse bagefter, men det er ren og skær menneskeliggørelse at tolke at den bevidst ofrede sit liv for sin ejer. Det gør dyr simpelthen ikke bevidst, for det evner deres hjerner slet ikke at forholde sig til.

Om det er smart, som professionel, at starte en tråd som denne, kan diskuteres. Men uanset hvad man vælger, må man give TS at det er ærligt og modigt. Nogle vil måske synes det kommer som en ko-vending at jeg tager TS i forsvar, men ærlig talt synes jeg ikke folk er helt fair overfor Lenschow i denne tråd. Enhver kan da se at Aslan ikke virker stresset på de klip der er lagt ind, så hvorfor blive ved med at vade rundt i dét, når startindlægget ligner et råb om hjælp til at få klarhed over om det måske er på tide at kaste håndklædet i ringen. Uanset hvordan der bliver svaret tilbage (jeg ville nok også blive lidt irritabel over at emnet af mange brugere bliver holdt fast i en problemadfærd der ikke er årsagen), så sparker I til en person der ligger ned. Professionel eller ej,... giv hende dog lige en chance. Af det jeg ser på videoerne, så virker Aslan hverken stresset eller utryg. Han har sikkert bare fundet ud af der er ting i et rigtigt hjem der kan bruges som tidsfordriv. Hvis han var min hund ville jeg, ud over den plan dig og Karen har lagt, lægge nogle fælder når jeg var hjemme (f.eks. smide noget papir på gulvet) som jeg så kunne fortælle ham var et no go, for at synliggøre for ham at der altså er forskel på hvilke ting man må splitte ad. Og selvfølgelig må det ikke ligne de ting der ellers aktiveres med. Ellers tror jeg at det lyder fornuftigt at tilbyde ham leg med andre hunde, så han også fysisk kunne blive rigtig træt engang imellem og samtidig få opfyldt sit behov for at have hundesamvær (det kan hverken katte eller mennesker jo opfylde). Lenshow, jeg synes ikke du skal give op endnu. I er kommet langt (jeg har kigget på nogle af dine andre videoer, så det kan jeg se) og nu mangler bare den sidste lille bid vej. Skulle du vælge at give op, så forstår jeg dig også udmærket. Når man har en hund skal glæden overstråle bekymringerne,.. ellers er det bedst at gå den tunge vej. Også selvom man er uddannet professionelt og nogle måske mener de kan bedømme ens kompetencer ud fra sådan noget. ....Og skulle vi så ikke lade tråden handle om det der er lagt op til?.

Og alligevel taler du om at racen er reserveret og advarer lidt omkring socialiseringen, hvilket du vel næppe vil tilskrive samojedens indflydelse. Jeg kan ikke helt forstå dit regnestykke. Eurasieren er da 100% spidshund og er et blandingsprodukt af 3 racer hvoraf kun den ene bl.a. har været anvendt som trækhund. Uanset hvilke racer der har slået mest igennem (jeg tør ikke give et bud) så virker de eurasiere jeg har mødt, ikke til at stille særlig høje krav til bevægelse i forhold til mange andre spidshunderacer, især dem med hyrdebaggrund. Måske er det, at jeg har mine erfaringer fra fritløbsområder og du fra træningspladser, der er årsag til vores lidt forskellige synspunkter.