Hop til indhold

Ascha

Members
  • Antal indlæg

    10.722
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Alt der er opslået af Ascha

  1. Ascha

    Begynderhund?

    Men meget for en hund med chowgener.
  2. Ascha

    Begynderhund?

    Jeg ved ikke hvor du læser at TS har til sinde kun at ville putte med hunden når de ikke lige er ude at gå tur. Jeg har tydeligt skrevet angående hanretrievere. De er som regel ret provokerende overfor andre hanhunde (overdrevet imponereadfærd), lidt voldsomme i deres tilgang til andre hunde og særdeles sexfikserede, hvilket ikke er en god cocktail til en grøn hundeejer imo. Det er da ikke at gå vidt, men jeg kan ikke se relevansen til dette tilfælde.
  3. Ascha

    Begynderhund?

    Næeh. Personligt synes jeg der er andre racer der er bedre egnet til et liv, primært i snor og uden at blive udfordret synderligt i hverdagen, end racer indenfor apporterende jagthunde. Undskyld hvis det kom til at lyde hårdt, men jeg tror folk stirrer sig blindt på dét, at hunden skal være en god begynderhund. Retrievere er såkaldte "sit and wait" hunde, der er avlet til at forholde sig i ro mens de venter. Desværre er der retrievere rundt omkring der tilbringer et helt liv med at vente på at blive udfordret. Hvor andre typer hunde bliver a pain in the butt (og ejerne enten opper sig eller finder et nyt hjem til hunden) sygner retrieveren bare hen og bliver i nogles øjne en nem hund der tilpasser sig (dvs. den sover hele tiden), men det betyder ikke at hunden har det liv den fortjener og man får ikke noget ud af at have sådan en hund der lever halvt i dvale. Hvis du og din kæreste læser et par bøger om moderne træningsmetoder, så er der masser af racer der sagtens kan håndteres af uerfarne hundeejere. Og til et liv hvor hunden primært skal luftes i snor og ikke skal bruges til træning, så kunne jeg anbefale: cairn terrier, westie, Norfolk/ Norwich terrier, mynder, japansk spids, eurasier, shiba, norsk lundehund eller Newfoundland/ landseer, leonberger (hvis vi er helt oppe i gigantracer), beagle, bassets (der er flere udgaver) og sikker flere jeg ikke lige er kommet i tanke om. Jeg synes I skal kigge et par bøger igennem og se om der er racer I falder for, og så kan du jo spørge igen. Der findes faktisk nogle leksikaer der går lidt i dybden med racernes temperament og hvad de kræver i hverdagen, og ikke blot beskriver hundenes udseende og om hvor meget de fælder.
  4. Ascha

    Begynderhund?

    Synes du har ret i at det ikke er de fødte begynderhunde, og så er racen udfordret mht. sundhed. Men har du kigget på eurasier?. Spidshunde er normalt ikke noget man kalder gode begynderhunde, men de eksemplarer jeg har mødt har været ret rolige (hvilket i min verden gør det lidt lettere) og bestemt til at tale med rent lydighedsmæssigt, med de bløde metoder man anvender idag. Mht. retrievere, så synes jeg der er meget stor forskel på kønnene. Det er sjældent at man går helt galt i byen med en labrador tæve, til gengæld synes jeg hanhundene kan være noget af en mundfuld for deres ejere og en pestilens for os andre med blide tæver, og det gælder også golden. Og så vil jeg holde med de der mener at brugshunde er noget man skal holde sig fra med mindre man vil bruge dem til noget.
  5. Ascha

    Brug af dækkener

    Prøv at læs igen. Jeg skrev dyp, ikke dryp. Og det må være en enorm speciel pels dine ft'ere har, for jeg møder mange spaniels der bliver våde ind til huden, hvis de er ude længe nok i regnvejr. Selv på min flatcoat, kan jeg da se at pelsen skiller (og jeg kan se bar hud) på ørerne når hun bliver våd. Og de bliver også iskolde. Det er fordi du ikke vil forstå hvad jeg skriver,.. fred være med det. Det vil jeg så ikke, men vi behøver jo heller ikke at tro det samme. En spaniel er åbenbart ikke bare en spaniel. Min standard kunne, i sine unge dage, styrte rundt så længe at jeg valgte at tage ham i snor af frygt for at han skulle få et hedeslag, når temperaturen lå på 30-32 grader. En halv time til 3 kvarter for fuld skrue, frem og tilbage på spor af rådyr var ingenting (ja, jeg ved det. Det må hunde ikke, men Thailo læste ikke med herinde).
  6. Jeg kender jo ikke dine hunde, så det var bare en generel betragtning. Men mellem hunde er der jo også noget der hedder kemi, så det kan jo være derfor at vi ikke altid kan følge helt med og bare må nøjes med at undres.
  7. Ascha

    Brug af dækkener

    Snevejr, som i frostgrader. Jeg skrev ikke om en ti-minutters tur i finregn, vel?. Og ja, jeg ville garanteret have kunne få ham til at hoppe i bølgen blå, selv i frostgrader, hvis jeg havde motiveret ham til det. Det var bare heller ikke det jeg talte om, det var om han gik ud i vand uden en anden grund end for at svømme. Jeg ved intet om våddragter (og det er ikke mig der taler om det) men mener det er noget med at den tager lidt vand ind der bliver inde ved kroppen og derved opvarmes. Det kan jeg ikke se for mig at en pels skal kunne gøre. Derimod ved jeg at hvis vandfugle bliver smurt ind i olie, så dør de af kulde fordi deres fjerdragt ikke længere kan holde vandet væk fra huden. Det vil jeg da kalde at de mister isoleringsevnen.
  8. Det er jeg frygtelig ked af at høre, men jeg er sikker på at I har gjort det helt rigtige. I har min dybeste sympati. :ae:
  9. Ved godt det er lang tid siden og at det slet ikke er mig du spørger, men jeg vil da gerne lige ytre hvad jeg tror (jeg hører den nemlig ret ofte fra hanhundeejere der mener at årsagen ligger hos min hund). Ligesom der er hunde der trumler alle der er svagere end dem selv, men aldrig går på individer der kunne risikere at give dem en røvfuld, er der hanhunde der pinker på alle de tæver de kan mærke, ikke har lært at være kællingehunde endnu. De gør det fordi de har fundet ud af hvilke tæver de risikofrit kan udfolde sig på.
  10. Ascha

    Brug af dækkener

    Jeg vil give dig ret i at det ikke er nemt med en håndbruser og selvfølgelig er hun da beskyttet. Jeg tænker bare at fugt trænger ind til huden når hunden kommer under vand og gør musklerne kolde og stive når de efterfølgende er tvunget til ro i koldt vejr. En beskyttende pels beskytter jo ikke mod uhensigtsmæssig brug, hvilket det må siges at være når hunden skal sidde helt stille i kulde, i lange perioder, imens den er våd. Det tror jeg ikke er noget man kan vælge sig ud af, ved at vælge en anden race eller en anden opdrætter. Så kan man jo spørge sig selv om spaniels er de ideelle hunde at anvende til vandapportering i vinterhalvåret. Min valgte badning fra hvis der var under 20- 25°c og jeg er da sikker på at det var fordi han syntes at det var for koldt. Dyr mister isoleringsevnen når der trænger fugt helt ind til skindet og der skal da bare et enkelt kort dyp til, før det sker, for en hund med spanielpels. I snevejr lagde sneen sig fint på ryggen af min flatcoat. Hun kunne med jævne mellemrum ryste det af sig og var derefter stort set helt tør. Min springer blev bare våd og kunne ryste af kulde når vi kom hjem efter en gåtur i sådan et vejr, hvis han ikke havde haft sit dækken på.
  11. "Riget" var sindssyg spændende i starten, men så blev det lidt for underligt til min smag. Og så hader jeg når man ikke får en rigtig afslutning, hvilket jeg mener var tilfældet med den serie (det er lang tid siden, så kan ikke helt huske det). Selvom de efterhånden er gamle synes jeg stadig film som "Seven", "The bone collector" og "What lies beneath" er nogle af bedste skræmmende film jeg har set. Jeg gider ikke se film man på forhånd ved hvordan ender eller film hvor karaktererne træffer usandsynlige eller direkte åndsvage valg,.. bare for at trække tiden ud så man kan kalde det en spillefilm. Tror jeg er blevet lidt sart, for "Saw"- filmene syntes jeg var eminente, ligesom "Paranormal activity", men i dag bryder jeg mig ikke om at se dem.
  12. Ascha

    Brug af dækkener

    Det synes jeg måske er lidt firkantet. Jeg tror da en ræv eller et rådyr også vil fryse efter en svømmetur i vinterhalvåret. Mig bekendt er det kun pattedyr der lever af fisk og skaldyr, der har pels som effektivt forhindrer vand i at trænge helt ind til huden ved svømning. Desuden drejer det sig jo ikke kun om hvorvidt hunden fryser, men også om hvor mange skader man vil have at ens hund får hvis den pludselig skal arbejde hårdt efter at have siddet våd og kold. En hest ville man f.eks. aldrig byde den behandling.
  13. Jeg kan godt mærke at jeg irriteres over retrievernes image som hunde man skal være idiot for at løbe ind i problemer med. Men det er der jo ikke noget nyt i.
  14. Ascha

    Laika

    Hvor er hun yndig. Man får helt lyst til selv at få sådan en lille størrelse.
  15. Det med børnene synes jeg faktisk er jeres værste problem, for hvalpen skal nok blive renlig. Har ikke ret meget forstand på børn, men tænker at de måske kunne have en lille godbidspose sat fast i en bæltestrop og instrueres i at standse op og drysse lidt godbidder med kraftig lugt lige i hovedet på hvalpen (ellers opdager den det ikke når den leger med deres bukseben). I kan evt. hjælpe ved at lære hvalpen et bestemt signal der udløser en lille portion foder hvis I gør det mange gange hver dag. På sigt kunne signalet alene få hvalpen til at stoppe op fordi den forventer at få guf, men det afhænger selvfølgelig af hvor motiveret den er for mad kontra leg.
  16. Ascha

    Mød Arthur....

    Nui, hvor er han bare nuttet. Og hvor er Ludwig kommet til at se voksen ud. Et rigtigt flot par må jeg sige.
  17. Selvfølgelig er det helt okay. Har I haft en adfærdsbehander på der har sagt at Basse er stresset?. Det du beskriver her lyder nemlig ikke voldsomt stresspræget som jeg ser det. Igen, har en adfærdsbehandler fortalt jer at Basse virker utryg?. Ærlig talt synes jeg heller ikke at man bør have tillid til ham, men skærme fremmede fra ham, som Kleo også er inde på. Mundkurven synes jeg er helt relevant, da man på den måde kan slappe af. Jeg håber at det er okay at jeg taler rent ud af posen. Som Søster Lagkage har, har jeg også nogle erfaringer med shibaer der får mine tanker hen i retning af om I har fundet den rigtige årsag til denne adfærd. Jeg vil lige henvise til mine indlæg 17 og 18. En usikker Basse der stresser op over at hans grænser bliver overskredet er slet ikke det billede jeg får af ham, når jeg læser det du skriver. Hvis årsagen ikke er fundet kan du arbejde nok så meget med din hund uden at se noget resultat,.. måske vil du endda gøre tingene værre. Det er derfor jeg spørger lidt ind til hvad adfærdsbehandleren har sagt og hvad der har ligget til grund for den vurdering. Leger vi lige for sjov at min fornemmelse er korrekt, så vil en hund der finder det naturligt at opdrage på fremmede mennesker jo ikke blive mindre tilbøjelig til det, fordi hele verden retter ind efter hvordan den vil have, eller ikke have at tingene skal være.
  18. Hvis ikke du synes hun trænger, er der ikke nogen idé i at bruge penge til trimning. Desuden skal hun helst selv gå i fæld inden man piller for meget ved pelsen. Du ved formentlig at der er steder man skal være obs. på, mht. filter, men efter 6 mdr. kan poterne måske trænge lidt til en saks (nu hvor det våde efterårsvejr sætter ind) og det gør du dig selv en tjeneste ved at lære. Især om vinteren klippede jeg min gamle springers poter ca. hver 3 uge. Dels for at undgå at han fik svamp og snekugler imellem tæerne, dels fordi en kortklippet pote samler mindre fugt, salt og snavs. Jeg har generelt dårlige erfaringer med trimmere men har nu fundet en trimmesalon i Holte, hvor jeg fik overtalt personalet til at have mig tilstede også, og dem var jeg virkelig godt tilfreds med. Dog var der lige en stor rottweiler der ikke skal være løs næste gang min hund skal derned, for der var ikke nogen god kemi imellem dem. De hunde der ikke arbejdes på går løse rundt i salonen og dem der arbejdes på står ikke bundet i galger. Bevares, mange hunde synes ikke det er fedt at blive trimmet, men jeg så kun venlig behandling af hundene. Selv en lille puddel der var ved at ødelægge mine trommehinder, virkede det til at der var overskud til bare at trække på skuldrene af. http://mariashundeklip.dk/index.html
  19. Rinsi: Må vi vide hvad hunden hedder, det er så trist at skulle skrive "han" eller "hunden" hele tiden. Og kan du beskrive hvordan det ser ud når din hund stresser når der er besøg?.
  20. Frygteligt, men det lyder til at være det rette valg I trods alt har truffet. Egentlig tror jeg ikke vi andre kan komme med ret mange gode råd, for du ved jo det du skal vide og har tænkt det du skal tænke. Jeg synes det er en god idé at lave tråden som hjælp til at vende tingene lidt, men jeg tror allerede I ved hvad der det rigtige og at tiden bare skal arbejde lidt for jer alle sammen, før det står klart.
  21. Tak skal du have. Det mente jeg også at jeg havde prøvet, men uden at det virkede. Jeg må bare prøve igen.

  22. For det første vil jeg gerne udtrykke min sympati. Man skal ikke miste så ung en hund, det er der jo slet ingen mening i. Dernæst tænker jeg sådan her: En mastiffhvalp er trods alt ikke det vildeste der findes og det er heller ikke alle hvalpe der sætter tænderne i alt hvad der rører sig. Desuden er den godt i gang med tandskifte når de 10 uger er gået. I ved hvad det vil sige at have to hunde og I ved hvad det vil sige at have en baby. Hvis I vil gerne vil have en hund mere (for jeg synes ikke I behøver for Marthas skyld) så er det da nu I skal gøre noget ved det. En mastiff på 7 år kan jo sidestilles med en retriever på 10 år og så er det imo. ved at være for sent. Det er jo ikke nødvendigvis kun selve hvalpetiden hunden skal orke, men måske også hvalpen et par år efter, der bliver voksen (hvis man vælger samme køn).
  23. Til dels enig med dig, det er en meget belastende situation at stå i og jeg fornemmer også en kompetent ejer her, der ikke uden videre forsøger at kaste håndklædet i ringen (og det har jeg forståelse for). Dog vil jeg ikke kalde hunden mentalt forstyrret. Shibaer er kendt for at have meget store egoer og selv hunde der ikke har det sådan, kan lære at få andre til at flytte sig ved at vise aggressiv adfærd. Hunden markerer og dens bidehæmninger fungerer altså perfekt, hvilket får mine tanker over i retning af, at han måske bare har fundet ud af at han kan (ih, jeg ville gerne have et navn). TS beskriver bl.a. at en fremmed strækker hånden ud og lader ham snuse i rigtig lang tid før der pludselig kommer en reaktion,.. hvis der ikke ligger smerter eller andet ubehag til grund, kunne det være (jeg siger ikke at det er sådan) at vedkommende ikke længere er interessant for hunden, der så vurderer at det er nemmere at markere end selv at skulle flytte sig. ..... men jeg kan jo tage fejl, hvilket er let når man ikke selv ser det ske, dog er det umiddelbart den følelse jeg sidder med efter at have læst de meget fine og udførlige indlæg.
  24. Shit, jeg var flyttet. Det kan man jo tænke, men man kan også tænke at han ikke har været mentalt færdigudviklet før kastrationen og at I derfor har set en ændring/ udvikling. Hvis jeres hund hører normalt tror jeg ikke at han ville blive liggende i sofaen hvis han havde været det mindste nervøs ved at jeres gæster låste sig ind. Og en ung hund skal godt nok sove tungt for at man kan liste sig ind på den, på den måde. Hvordan reagerer han hvis I sætter grænser for ham?. Kan I tage mad og den slags fra ham og kan I flytte ham når han sover?.
  25. Ej, det kan du ikke være bekendt. Nu ødelægger du Annes tråd. Må vi bede om en præsentationstråd med masser af billeder. På forhånd tak.
×
×
  • Tilføj...