Hej
Jeg har en dansk/svensk gårdhund på lige under 1 år. Den opfører sig pænt når vi er hjemme, uden gæster, men når der er gæster bliver den voldsomt belastende. (For gæsterne, og derfor også for os)
Den søger konstant at blive klappet og nusset af gæsterne, hopper hele tiden op og piber insisterende hvis den bliver ignoreret. Hvis man fortsætter med at ignorere begynder den at gø. Vi har prøvet at lukke den ind i et andet rum, men den piber og gør, så det nænner vi ikke. Til gæsterne siger vi, at hunden er teenager, men jeg ved ikke om det passer. Har I nogle gode råd, som måske kan hjælpe os til at gæsterne kan være her, uden at være generet af hunden?
Mvh