Dorte

Liva og "abe" [ATTACH]5288[/ATTACH] Han fik da også lov til at komme en tur ud i sneen [ATTACH]5289[/ATTACH] [ATTACH]5290[/ATTACH]

Vi fik "masser" af sne i søndags og vi var ude mens det sneede [ATTACH]5129[/ATTACH] og selvom man er blevet 7 måneder, er man ikke vokset fra sutten :blink:

Tak. Selvom det tager 45 min for os at komme til Blåvand, er det i hvert fald ikke sidste gang vi har gjort det. Hun hyggede sig ved at spæne rundt, jage måger og kigge på at det var drevet i land og jeg hyggede mig bare ved at gå og se på hende

Vi var en tur på stranden i dag for første gang - øj det var bare skægt [ATTACH]5031[/ATTACH] [ATTACH]5032[/ATTACH] [ATTACH]5033[/ATTACH] [ATTACH]5034[/ATTACH] [ATTACH]5035[/ATTACH] Jeg havde en meget træt hund med hjem i bilen

Jeg kan ikke huske, hvor jeg læste det, men inden jeg fik Liva hjem læste jeg et sted, at de vigtigste indkøb inden hvalpen kommer hjem er 2 poser kartoffelmel, Rodalon og masser af køkkenruller :blink:

[ATTACH]4983[/ATTACH] [ATTACH]4984[/ATTACH] [ATTACH]4985[/ATTACH] [ATTACH]4986[/ATTACH] og nu ligger Liva "død" på køkkengulvet

Azza og Liva mødtes i dag for en hyggetur i Ribe [ATTACH]4978[/ATTACH] [ATTACH]4979[/ATTACH] [ATTACH]4980[/ATTACH] [ATTACH]4981[/ATTACH] [ATTACH]4982[/ATTACH]

Jeg har fundet ud af, at det få taget en nissehue-billede af Liva vist er et tomandsjob. Én der gør Liva klar og en, der står klar med kameraet. Men jeg gjorde et forsøg alligevel Dette er vist de "bedste" billeder jeg fik ud af det. [ATTACH]4931[/ATTACH] [ATTACH]4932[/ATTACH] Jeg fik et enkelt af hele hunden og hele huen :blink: [ATTACH]4933[/ATTACH]

Jeg ville tage en sæk hvalpefoder mere

Liva er i bryggers og badeværelse. I starten var det af den grund, at der er fliser på (resten af huset har trægulve og gulvtæpper), og at det er nemmere at gøre rent efter hende, når der var "uheld" når jeg kom hjem. Jeg har overvejet lidt at give hende lidt mere af underetagen, men har et lille problem ... :blink: Hun får et frossent marvben med fyld af tørfoder og leverpostej og hendes rutine er altså, at det skal spises, mens hun ligger op af døren ind til køkkenet. Hun får benet ude i bryggeret og står så bare og kigger på mig og venter på at jeg lukker døren. Når jeg så har lukket døren, lægger hun sig og går i gang med benet.

Tusind tak

Har du tid til at lave et med Liva? [ATTACH]4577[/ATTACH]

Hvalpetræning er et must synes jeg + det er superhyggeligt. Jeg træner i den lokale DCH, hvor vi startede på "små hvalpe" i sommers (10 uger til 5 måneder). Her efter nytår er vi så (næsten) alle rykket op på "store hvalpe" (op til 9 måneder). Det passer så med, at vi skal på unghundeholdet efter sommerferie. Hvis alle holder ved, er det den samme flok hvalpe, der går sammen i 1½ år. Det gør jo, at hundene kommer til at kende hinanden godt. Jeg synes også, at det er skønt at følge alle de andre hvalpe på holdet - helt fra Coton'en Jessie til Berner Sennen'en Ziggy. Liva's bedste ven er beaglen Max - han har sådan nogle dejlig lange ører, som man kan "holde i", mens de løber og leger. :blink: Mht. renlighedstræning var jeg også så heldig at have en forårshvalp. Jeg hentede hende i starten af august som 9 ugers, og da jeg var færdig med ferie 3½ uger efter var hun stort set tæt. Vi havde dog mandagsuheld de første par uger, indtil hun lige lærte det med forskellen mellem weekend og hverdag.

Liva skal også prøve det for første gang. Hun skal godt nok ikke med juleaften. Jeg skal til min far og hans kone, og min fars svigerfar er meget dårligt gående, og bare tanken om at Liva i hendes hvalpeiver får væltet ham ... Så hun får lov at blive hjemme og passe på huset i de par timer jeg er væk. Men selvom jeg ikke er hjemme juleaften, skal vi da have juletræ og julepynt m.v., så det er jeg lidt spændt på hvordan hun tager. På vores morgentur går vi forbi et par steder, der har lyskæder på buske helt ud til vejen. Første gang stopper hun op lidt skræmt - jeg går hen og klapper lidt på busken og siger "se ikke spor farlig", hvorefter Liva kommer hen til mig, snuser til lysene og derefter lige skal smage på en. Så der står jeg så kl. 6:15 om morgenen og graver en lillebitte juletræskædepære ud af munden på min hund og kæmper med at få sat den fast igen - samtidig jeg forsøger at holde fat i hundesnor og vanter. Heldigvis hjalp Liva mig med at holde vanterne - helt uden at have fået besked på det :blink:

Det er hendes "mor-nu-vækkede-du-mig-med-blitzen-øjne" Herlige billeder af Noomi

Et par billeder af Liva taget hen over sofaryggen [ATTACH]4389[/ATTACH] [ATTACH]4390[/ATTACH] [ATTACH]4391[/ATTACH] Min lille babyhund er ved at blive stor

Jeg glemte vist at nævne, at "parkeringspladsen" ligger lidt inde i skoven + jægerne holdte foran skydebanen - igen længere inde end hvor jeg holdt. Selvom hun havde flexlinien på, fik hun ikke lov til at løbe ind mellem træerne. Jeg tror nu, at hun kunne mærke på mig, at der var noget, der var anderledes for hun holdt sig meget tæt på mig og var mere opmærksom på omgivelserne. Det er første gang, jeg har oplevet jagt derude, men igen det er "min" første jagtsæson med hund, men jeg vil da klart overveje noget mere synligt tøj - selvom jeg nu ikke ligner et indfødt dyr i min hvide jakke og mit Gryffindor-halstørklæde

Som normalt på en søndag skulle Liva og jeg en tur i skoven. Ved indkørslen til skoven hænger et skilt "Jagt i skoven. Vis hensyn ved ophold og færdsel - det gør vi". Da der ikke står "skoven er lukket pga jagt", kører jeg ind alligevel. Jeg går ud fra, at "det gør vi" betyder, at de ikke skyder mig (eller Liva) Men hvordan viser jeg bedst hensyn? Normalt går Liva uden snor, når vi er i denne skov, men jeg har altid flexlinien med, så den fik hun på i dag. Vi holdt os til de store stier (så brede, at en bil kan køre der), og var meget stille - ingen lege, træning (udover stilleleg og "sørg for, at mor ikke bliver skudt"-træning) osv. Var der mere jeg kunne have gjort?

Jeg har også hund og kat sammen. Perlevenner bliver de nok aldrig, men vi er nået til et punkt, hvor katten har accepteret hunden. Liva er da heller ikke i tvivl om, hvad en løftet pote betyder (Balou har aldrig brugt kløerne mod hende - kun givet hende et vap over snuden med poten en enkelt gang). Det er vigtigt, at katten har et sted, som er dens helle. Her hos os kommer Liva ikke ovenpå, og Balou kan være i fred deroppe. Han har selvfølgelig mulighed for at komme ned til os lige så meget han har lyst til, men hun kommer ikke op (trapper er altså en underlig ting synes Liva )

Det er netop det, der er (for mig) er vigtigt - giver blandingen mening, både størrelsesmæssigt, temperantsmæssigt og formålsmæssigt. Jeg plejer at sige, at selvom Liva er en blanding (75% golden, 25% lab), er hun 100% retriever, og jeg ved stort set hvilke karaktaristika hun har og vil få. Det er først når man blander på tværs af grupperne, at der kan opståproblemer. Men selvfølgelig kan der også komme rigtige gode hunde ud af det. Min søster og svoger havde en schæfer/lab-blanding, som var noget af det dejligste. Her i byen er der en Sct. Bernhard/Border collie-blanding. Den har størrelsen fra bernharden og aktivitetsniveauet fra borderen ... ikke just den heldigste blanding (i mine øjne)

Problemet med Dansk Retriever Klub er, at hunden skal være stambogsført. Min er også en blanding (dog stadig 100% retriever = golden/lab), og jeg kigger også lidt efter noget jagt-træning, uden at jeg dog selv er jæger.

Jeg har aldrig været god til det med dyrenavne, og efter en undulat, der hed Pip og en kat, der hed Miv, nedlagde min søster forbud mod, at jeg navngav dyr Så da jeg fik kattene (fra Inges Kattehjem), måtte jeg pænt ringe til hende. Da den ene var sort, blev det til Baghera. Da vi syntes, at navnene skulle hænge sammen, blev brormand kaldt Balou. Mht. Liva var det en kollega, som jeg på det tidspunkt sammen til og fra arbejde, der kom på det. Jeg skulle op og se på en omplaceringshund, der hed Tulle. Tulle er nu ikke lige et hundenavn efter min smag (og slet ikke til en lab). Vi sidder så der i bilen på vej til arbejde og snakker om navne; var der nogle gode pige-junglebogsnavne. Pludselig siger min kollega "hvad med Liva?" Og det blev det så til. Det blev ikke Tulle (det viste sig, at denne såkaldte hundepsykolog, som havde hende til omplacering var en Milan-fan), men en helt "ny" lille hvalp.

I guder :roll: Jeg ved godt, at jeg er nu udi det her hundefører-væsen, men hvis jeg nogensinde mødte en træner, der begyndte at smide ting efter min hund, så kunne vedkommende være helt sikker på, at det næste der blev smidt, blev smidt efter h*n. Hvis Liva får tænderne i noget, hun ikke må, leger vi bytte-leg. Når hun har fået et ben/tyggepind/okseøre osv., får hun lov til at have det i fred. Tit er hun dog så stolt af det, at det lige skal vises frem. Når hun gør det, tager jeg imod, siger "tak", holder det i et par sekunder for at så give det tilbage med et "værsgo".

For mit eget vedkommende ville jeg gerne betale for adgang til en "ordentlig" hundeskov, dvs. af en vis størrelse og med hegn, hvis den lå i nærheden. I øjeblikket kører vi til Oksbøl (en tur på små 45 km derop og 45 hjem igen) om søndagen. Det er en lang tur, men heldigvis har Liva ingen problemer med at køre bil. Men jeg kunne da snildt spare så meget på benzin, at 500 kr. om året i indgang ville være mere eller mindre tjent ind igen - forudsætter naturligvis en hundeskov i nærheden

Labben er da vist ikke rigtig slået igennem hva' Liva er også kvart lab (resten golden), men her ville den pølse forsvinde i løbet af 0,5