Tak for alle jeres besvarelser.
Jeg har været der her til aften, men fik ikke lov til at se hundene :-( Det var der ikke tid til, mente han..
Umulia, hvis du har prøvet noget der ligner det jeg har været igennem, kan jeg slet ikke forstå din hårde og kyniske reaktion overfor mig.
Men måske er/har du været stærkere end mig.
Jeg synes egentlig ikke at mit privatliv hører til i dette forum, men lidt baggrundsviden skal der måske til. Det kan egentlig siges ganske kort: jeg er bange for manden, og for hvad han vil bruge imod mig. Han lyver og opfinder historier når det passer ham, for at "vinde" over mig, eftersom det er det eneste der tæller for ham.
Han er yderst veltalende, enormt overbevisende, og han narrer og snyder alle der vil have noget fra ham som han ikke selv vil af med. Det kan være penge, materielle ting, en hund, eller et barn, hvis det passer ham bedst at lade være, selvom det er stik imod sund fornuft.
Alt dette kunne jeg ikke se der vi var sammen i 7,5 år, men det ser jeg nu.
De først 1,5 år efter jeg tog mod til mig og gik fra ham, måtte jeg ikke se hundene (ikke en eneste gang) alene fordi han vidste at det knuste mit hjerte ikke at se dem. Først nu er jeg begyndt at blive lukket ind i hans hjem (når jeg skal hente vores søn), og kan se med egne øjne hvordan hundene har det.
Det kan da godt være jeg har noget af ansvaret, jeg var blot i en situation hvor jeg skulle vælge mellem mit barn og mine hunde. Desværre var valget jo ikke svært. Men det betyder da overhovedet ikke, at jeg ikke græder snot over deres skæbne nu, og jeg ville ønske jeg havde så mange penge, at jeg kunne slæbe manden i retten så han kunne bøde for bare lidt, af alt det han har gjort i årenes løb, mod SÅ mange mennesker inkl. undertegnede.. Men sådan er det ikke lige.
Det var lige et sidespring, da det jo gerne skulle handle om hundene og denne forfærdelige situation.
Den dag jeg så alle de ting hos min hund, konfronterede jeg ham med halsen, hvor halsbåndet sad og gnavede, og han sagde blot: Åh ja, jeg havde glemt at tage det af efter vores gåtur.. og hun gør jo ikke noget væsen af sig medmindre hun er sulten, så det har jeg ikke lige tænkt over..
1) han går ikke/har aldrig gået tur med nogen af hundene - ever. De bliver lukket ud i haven, og det er det. Han tager dem med på arbejde (han er i sin bil det meste af dagen - med mellemrum), hvor de ligger i bilen hele dagen, med adgang til vand. I løbet af dagen bliver de formentlig lukket ud af bilen for at skulle tisse, og der har de formentlig halsbånd på..
2) tydeligt at han er ligeglad, og kun reagerer når hunden giver lyd fra sig.
Summa summarum: jeg må finde en instans, som jeg kan ringe til anonymt (selvom han jo nok gætter at det kommer fra mig, fordi hvem ellers?) og så må de evt. tage affære.
En dyrlæge ville formentlig have spottet alle disse ting, men jeg tror ikke (jeg ved det selvfølgelig ikke 100%) at han giver dem deres årlige vaccine. Det var mig der skulle huske på det hvert år, mens vi var sammen, og det var en kamp uden lige, fordi han mente det var for dyrt. Jeg tror i øvrigt heller ikke at han har dem forsikret (den lovpligtige). Igen, jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror det ikke. Spild af penge, synes han..
Så folkens, beklager den lange historie, men måske skulle der lidt baggrundsviden til...
Hvis I har andre gode idéer (lovlige helst ), så hører jeg meget gerne.
P.S. Vi bor begge på Sjælland, han omkring Næstved, jeg omkring Roskilde.