Fedt at I har gjort jer så mange overvejelser :5up: Det lyder også til, at I overordnet set har rimelig godt styr på forskellene på de to racer. Dog er der, som du selv nævner, stor forskel på de to racer og I skal jo gøre op med jer selv, om I vil have en energibombe, som skal aktiveres en del for at trives eller om I hellere vil have en hund, der ikke kræver så meget. Med små børn kan det måske godt blive en mundfuld at klare en aktiv hund. Og jeg er ikke sikker på, at en schæfer kan affinde sig med 30 minutters gåtur om morgenen og så en gåtur om eftermiddagen. Jeg tror, der skal mere til. Det er nok et niveau, som Berner Sennen bedre kunne klare.
Derudover vil jeg sige, at I med de to racer ikke undgår fældning hele året. Der er selvfølgelig forskel på graden af fældning, men man kan ikke undgå, at der altid vil drysse lidt hår af. Og så vil jeg tro, at Berneren kan gemme uhyggelige mængder sand og snavs i den pels der
At Berner skulle lugte af sved om sommeren, har jeg aldrig hørt før. Faktisk har jeg ikke hørt om, at nogle hunde skulle lugte af sved. Hunde sveder jo ikke, så jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan de skulle komme til at lufte af sved :hmm:
Den er vist i øvrigt blevet brugt som vagthund på gårdene oprindeligt, så den kan nok godt sige vov, hvis der sker noget uden at der er så meget lyd i den som schæferen. Det kan måske være en fordel, når I bor i lejlighed.
Til gengæld er schæferen jo virkelig fed at træne med, hvis I bliver bidt af det efter hvalpetræningen. Og jeg tror ikke, at der er forskel på hvor fleksibel og glad den er ift. berneren. Det handler rigtig meget om, hvordan man behandler den, tror jeg. Men igen skal man lige overveje, om man orker træning og aktivering. Ellers ender man med en understimuleret hund, som skal af med energien på en eller anden måde og det er bare sjældent på en måde, som man bryder sig om