Therese

Måske skal man lade være med at stille et spørgsmål på et forum, hvis man selv synes, at man ved mere end samtlige af brugerne

I dag, da vi mødte en kamphunde lignende hund, der knurrede helt nede fra halen af ham. For et år siden var han blevet helt "lille" med ørerne ned af nakken og halen ned mellem benene. Men i dag var han bare SÅ cool. Kom bare hen til mig, kiggede op på mig og lignede en, der tænkte "er den ikke lidt tosset, mor?" Er sgu rart at se, at han ikke er så usikker mere Og ikke et ondt ord om kamphunde iøvrigt, kan normalt rigtig godt lide dem... Men den her var ikke så sød, og ejeren var en klaphat, der påstod, at hendes hund var venlig og slog hunden, da den så ikke var det alligevel... Så meget for at være venlig overfor en kamphunde-ejer, som muligvis ikke møder så mange der gider lade deres hunde hilse

Puha, det er godt nok svært at lade være med at tude efter at have læst dit indlæg R.I.P Lily og kram til dig, Siri

Ja, allerede nu kan jeg mærke fordømmelsen komme snigende. Jeg synes det er en absurd tanke og har lidt (meget) svært ved at forholde mig til det. Når man tænker på forskellen på børns og hundes måder at knytte sig til mennesker og danne relationer, så vil man forhåbentligt kunne se, hvorfor det altid er nemmere for en hund end et barn at få en ny familie. Heldigt, at det bare er tanker og en imo lidt skør ide. Ellers ville Danmark godt nok være et ikke så rart sted at bo.

Lige her synes jeg faktisk, at sammenligningen er ganske fin. Hvis man køber en hund, som af en eller anden grund ikke trives med den sportsgren, som man selv brænder for, så kan det da være ganske nærliggende at sælge den til en, som kan give den et liv, som den så kan trives med. På samme måde som at man skiller sig af med sin hest, hvis den slet ikke trives i den sport, som man nu dyrker. Hvorfor mener du ikke at man kan sammenligne de to situationer?

Det er en underlig konklusion at komme frem til, at jeg ikke forstår hvad en generalisering er Det ved jeg altså udmærket godt, men tak for forklaringen... Eller nowet Og så er jeg egentligt ligeglad med hvad alle andre mennesker gør - jeg spørger hvad DU synes. Så generaliseringer kan du ikke bruge til noget alligevel i den her sammenhæng. Men hvis vi SKAL generalisere, så kan man jo godt gøre noget andet end størsteparten af alle andre danskere. Hvem ved, måske får man så en person til at hilse og smile til den næste person vedkommende møder - og sådan kan det så fortsætte :blink:

Men igen: behøver det være den ene yderlighed, hvor man hilser på alle eller sætter sig ved deres cafe-borde eller den anden, hvor man slet ikke hilser på nogen?

Behøver det være enten den ene yderlighed eller den anden? Man behøver vel ikke hilse på alle mennesker man støder på nede i gågaden, men derfor kan man da godt sige hej til andre mennesker på andre tidspunkter, hvor der ikke lige er flere hundrede mennesker at hilse på Ja, jeg synes altså bare ikke at man behøver bruge storbyen som en slags undskyldning for ikke lige at give et lille nik eller et smil med på vejen

Nemlig Potil

Lige præcis. Hvornår noget er et problem, er da vildt relativt

Jeg har det lige omvendt. Hvis folk smiler til mig og siger hej, bliver jeg så glad

Jeg har hund, fordi jeg elsker dyr og fordi en hund ikke tænker på hvor grim jeg er med morgenhår, om der er pletter på mit tøj eller om der ligger nullermænd under sengen. Den er her bare og den er altid glad... Og det er fantastisk at komme hjem til en hund, der altid er lykkelig for at se en - kan glæde mig til at komme hjem til Bobo hele dagen :hjerte: Og så hjælper det mig virkelig, at jeg SKAL ud hver dag. Har døjet så meget med depressioner de sidste par år, men siden jeg fik Bobo, har jeg nærmest ikke mærket noget til det. Ikke noget af betydning i hvert fald... Bliver bare i godt humør af den skøre kugle Det ER virkelig sundt for sjælen

Jeg grinte af Bobo i dag, da han igen begyndte at lege i sne og pludselig lagde sig ned lige så lang han var midt på gaden og bestemt ikke lignede en, der havde tænkt sig at gå derfra igen... Han lå bare og kiggede op på mig med et stort labrador-smil og lignede en, der synes det var rigtig hyggeligt Og selvom det så vældig sødt ud, så synes jeg altså ikke helt han skulle ligge lige der og slange sig

Ja, jeg synes i hvert fald ikke at man kan skrive sådan noget uden at poste billeder CBK

Ja, der var du jo! Og ja, hun er så

Ham Ludwig bliver godt nok stor! Og hvad blev der af hende den anden aussie? Aia? Aida? Eller sådan noget Er det ikke hans søster?

Ja, jeg har det lidt på samme måde. Bare det at have hørt om hunde, der bliver forgiftet af loppemidler, er nok til at jeg overvejer at lade være. Det er måske lidt hysterisk, men hvad hvis det bliver min hund næste gang? Og så kan jeg ikke se hvad folk skulle få ud af at lyve om sådan noget, så hvis folk kommer herind og fortæller, at deres hund er blevet forgiftet af noget i et loppemiddel, så tror jeg på dem.

De sidste par dage har jeg set kandidaten, anklaget og submarino... Den sidste er klart den mest realistiske og også langt den bedste... Viser helt vildt godt, hvordan man kan have de bedste intentioner om at gøre det en lille smule bedre end sine forældre, men hvordan ens sociale arv ødelægger det for en... Lidt en tude-film, hvis man er til sådan noget... Hehe... Kan i hvert fald anbefales herfra

Nu kan man se dem... Super fine billeder

Haha... Må være en meget dejlig, særlig skogris, siden den absolut skal bæres på

Bobo er også min helt - han redder mig fra farlige cykler og knallerter, der står der midt på vejen og ser dumme ud Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham

Jeg overvejer jo en aussie som den næste hund (når bobo engang er død om 150 år eller sådan noget) så jeg følger spændt med her

Helt enig med tjikson...

Hvor er han sød

Wow... Hvad fanden tænker folk dog på?? Ikke hundene, i hvert fald... Og ikke på racen på langt sigt.. Det er virkelig noget svineri...