Therese

Hahah... Du tænker på nogle sjove ting nogle gange søde hundefar Men nej, kan ikke huske, at jeg er blevet ramt i hovedet af noget... Ikke af noget, der sidder naturligt på træerne i hvert fald... Sne og bolde har jeg fået i hovedet, men ikke grene eller noget... Og er vist heller aldrig blevet skidt på af en fugl :hmm:Det skulle da lige være fra dengang hvor jeg havde undulater, men det er jo en helt anden snak

Foder... Og ligesom hos Jeanette og Luna måtte det godt komme snart Jaja, så kan man lære at være lidt hurtigere ude

Jeg kan vist heller ikke sige mig for god til at dømme andre nogle gange Men jeg prøver da at tænke over det, for det er jo ikke fair at dømme nogen på baggrund af noget, man reelt ikke ved... Især ikke hvis man føler behov for at sige det til vedkommende.

Hun ser også rigtig, rigtig dejlig ud Kan godt forstå I næsten ikke kan vente, men tror det er en god beslutning at vente med at hente hende

Vores gamle collie blanding var frygtelig pivet og det sjoveste jeg kan huske var dengang jeg kom til at træde ham over poten. Han peb kun lige en enkelt gang, men haltede til gengæld hele vejen hjem. Jeg gik og trykkede på hans pote og prøvede at finde ud af hvad der gjorde så ondt, for jeg havde jo ikke trådt ret hårdt. Ligeså snart jeg mærkede hans pote, løftede jeg jo foden igen. Men nåede da alligevel at blive lidt nervøs, inden vi kom hjem. Men det kunne jeg godt have sparet mig, for ligeså snart han så vores egen hund inde i haven, gik hans halten mirakuløst over og han kunne rende og lege en halv time :stupid: Jeg ved egentligt ikke hvorfor han gjorde det... Om han bare spillede lidt på det, det ved jeg ikke helt om dyr kan finde ud af, eller om det rent faktisk havde gjort ondt. Det var i hvert fald bare lidt sjovt at se hvor ynkelig han kunne se ud på vej hjem og hvor hurtigt det holdt op igen

Jeg ville heller ikke gøre noget anderledes Jeg ville faktisk endda give hunden mere tid og plads til at lære jer og jeres regler at kende, fordi hun jo kommer fra et sted, hvor der sandsynligvis har været andre regler i modsætning til en hvalp, som ikke har noget med i rygsækken på samme måde Og hvis hun ellers er velfungerende, falder hun sikkert også ganske hurtigt til Og tillykke med hende! Hvad hedder hun

Jeg mødte en dag en dame, der lidt forarget spurgte mig, om det ikke var synd for min hund, at jeg gik så lange ture, når han nu kom til at halte af det. Vi var på vej hjem fra skoven, hvor han havde været ude og lege med en hundeven. Og jo, det er da synd for ham, at han får ondt - men han får ondt, fordi han humper og IKKE fordi vi går lange ture. Jeg kan gå mange, mange km med ham og der er intet. Og han har jo brug for at komme ud og være sammen med andre hunde engang imellem, jeg har jo ingen herhjemme, som kan tilfredsstille det behov. Han ville ikke trives, hvis han aldrig fik lov til at være sammen med andre hunde. Så for mig er det lidt et spørgsmål om hvad der er mest synd; et liv uden hundekontakt eller en halt hund engang imellem. Og derfor synes jeg egentligt det er lidt en sjov opførsel. Folk kender jo altså ikke baggrunden for at jeg vælger at gøre som jeg gør. De dømmer bare på det de ser lige nu, men kender ikke baggrunden. Og derfor dømmer de på et forkert grundlag. Og det skal man lade være med Når man ikke har alle oplysninger om en situation, skal man efter min mening lige stikke en finger i jorden og vente, inden man dømmer dem som nogle forfærdelige mennesker. For der lægger jo som regel mere bag end det man lige kan se. Mit eksempel er nok ikke så slemt, jeg kom bare til at tænke på hvor hurtige folk er til at dømme nogle gange, da jeg læste igennem denne her tråd og læste nogle af jeres oplevelser

Hvor dejligt

Ja også mig "Nu igen," tænkte jeg... "Det vrimler jo med ulve." Men ja, det er vist rigtig nok. Så dem, der troede der ville være mere end en, fik jo ret

Ok, det ligner faktisk ret meget en ulv

Okay, jeg har bare stadig svært ved at forstå hvordan du kan få dét ud af det indlæg... Men jeg er altså meget imod mobning, så kan vi lige få det slået fast

Men det blæser, kan vi se

Synes du ikke det er lidt urimeligt det der? At pille indlæg ud af sammenhængen på den måde og sætte dem sammen, så det lyder som om jeg bifalder mobning? Når jeg skriver "jeg mener bare, at du tager helt fejl, hvis du tror, at det er fordi folk ikke vil - måske kan de bare ikke få det sagt.. Eller måske tør de ikke. Det er cool at du gjorde det, helt sikkert!" så synes jeg det fremgår ret tydeligt, at jeg synes det er flot, at hun fortalte det til nogen... Men selvfølgelig er det ikke optimalt at man mobber igen og jeg synes også det fremgår ret tydeligt af mine indlæg i den her tråd, at jeg ikke synes mobning er i orden..

Jeg føler mig heller ikke som et offer Faktisk synes jeg det er mest synd for dem, for jeg kan godt rumme andre mennesker og deres forskelligheder, men det kan de ikke. Jeg har lært noget af det og jeg har fundet ud af hvordan jeg i hvert fald IKKE vil være - og jeg synes da det tæller en hel del at jeg har fået noget positivt med i bagagen pga. det. Så jeg synes absolut ikke det er synd for mig og det er overhovedet ikke derfor jeg skriver som jeg gør Jeg mener bare, at du tager helt fejl, hvis du tror, at det er fordi folk ikke vil - måske kan de bare ikke få det sagt.. Eller måske tør de ikke. Det er cool at du gjorde det, helt sikkert! Men man kan ikke forvente, at alle magter at gøre det samme, fordi man selv gjorde det. Man kan ikke tage udgangspunkt i sit eget overskud, når man skal diskutere sådan noget. Generelt må man jo møde folk der hvor de er, når det kommer til sådan noget her (og egentligt også følelser generelt) - og alle er bare ikke der hvor de kan sige det til nogen. Der findes voksne mennesker, der går rundt og slås med noget hele livet, fordi de ikke kan åbne sig op og sige hvad de i virkeligheden tænker og føler. Det synes jeg siger en del om hvor svært det kan være og derfor er det ikke så mærkeligt at børn og unge mennesker heller ikke altid kan. Men jo, som sagt kan jeg da helt overordnet godt følge dig Man er også bare nødt til at tage højde for gråzonerne :blink:

Jeg kunne ikke være mere enig Man skal bruge det man kan fra de metoder man støder på og så ellers se bort fra hvad de metoder kaldes - og det man ikke kan bruge, skal man bare glemme

Jeg oplever det modsatte med Bobo Hvis en hund ignorerer ham, er han meget nemmere at få med forbi end hvis den giver ham opmærksomhed. Så er det jo meget sjovere at følges med mig, når hunden alligevel ikke gider lege Omvendt ville han nok osse skride, hvis en hund knurrede af ham. Det har cirka samme effekt. Så det er måske meget individuelt Måske er det osse fordi Dexter og Penny kender hinanden og hun derfor ved hvad hun kan tillade sig overfor ham :hmm:

Det er bare så hårdt sagt, synes jeg. Der kan jo være mange grunde til at man ikke får det sagt. Personligt fortalte jeg det aldrig til mine lærere, selvom de ind imellem spurgte ind til min trivsel i klassen, fordi jeg ikke kunne overskue hvad det ville sætte i gang og desuden tænkte jeg, at det alligevel ikke ville nytte noget, for mine lærere kunne jo ikke tvinge de andre elever til at kunne lide mig. Gik i mange år og tænkte, at det var min egen skyld, fordi jeg ikke var ligesom de andre og sådan noget ville jeg bare aldrig nogensinde sige til nogen, fordi der så ville blive spurgt ind til det og der skulle snakkes en hel masse. Og det var virkelig grænseoverskridende for mig - og kan stadig være det. Så jeg synes ikke, at man bare kan sige, at det ens egen skyld, hvis man ikke får det fortalt til nogen. Ikke uden at tage højde for at alle mennesker er forskellige og at der kan være en rigtig god grund til det. Men ja, grundlæggende er jeg da enig med dig i, at man i bund og grund selv er ansvarlig for sit liv. Men jeg synes man er nødt til at regne med, at der er nogle tilfælde, hvor det bare ikke er så nemt. Det er jo nemt nok at mene sådan, men det er noget helt andet at gøre noget ved det, når man står midt i det.

Verdens mest ærlige menneske :hjerte: Og så er han altså osse lidt sjov

Hahahaha... Nå for pokker... Det burde man da næsten fortælle Lise?

Nemlig

Hvis jeg skulle ud og have hund lige nu, så ville titlerne ikke have særlig stor betydning. Jeg ville primært købe hunden som familiehund og derfor er det ikke vigtigt for mig at hundens forældre har klaret sig super på konkurrencebanerne. Det gør da ikke noget hvis de har, men det er ikke et krav Hvis jeg engang skal have en hund at træne med, betyder det selvfølgelig noget. Der vil jeg da gerne have en hund efter arbejdslinjer og så kigger jeg da på sådan noget Hvis jeg skulle avle, ville titlerne osse have en betydning. Men når alt kommer til alt, vil jeg nok altid kigge mere på temperament og sundhed fremfor titlerne. For som Umulia skriver, kan hunden sagtens have temperamentet og evnerne til at kunne klare sig godt på konkurrencebanerne, men bare være havnet hos en familie, der ikke er interesseret i at starte konkurrencer. Hmm... Tror mit svar må være at det er svært at svare på, fordi der er rigtig mange ting, der spiller ind, når jeg skal vælge hund. Uanset hvad jeg så skal bruge den til.

Nå, så har jeg lært noget nyt i dag... Når hunden ikke kommer på indkald og man derfor forsøger at gøre sig interessant for hunden - så vil hunden med tiden overtage lederskabet... Og man vil selv blive reduceret til en hvalp... Aha

Hvor er han skøn - vildt fokuseret og glad

Jah lidt... Men mine bedsteforældre og mine oldeforældre bor osse på Djursland, så jeg er der jo nogle gange Hvis du vil, så kan jeg smide dig en besked næste gang, så kan vi finde ud af et eller andet :blink:

Et mix af lydighedsøvelser, rallyøvelser, tricks, spor (rolige aktiviteter) og løbelege, boldkast, agilityøvelser?