Jeg har måtte aflive en hund med kræft, som først blev diagnosticeret med forstørret prostata... Kræftknuden opdagede de først, da den blev så stor, at den prikkede hul på tarmen. Og jeg kunne sikkert have haft min hund i flere år, hvis jeg var gået til en anden dyrlæge, men det overvejede jeg bare ikke, når jeg fik at vide, at det var noget så simpelt, som kunne behandles med kastration og penicillin mod den blærebetændelse, han også havde fået sig.
Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det anderledes i dag. Hvis jeg går til dyrlægen med Bobo og får at vide, at han fejler et eller andet harmløst, vil jeg nok ikke få en anden dyrlæges vurdering. Det vil virke fjollet på mig.
Hvis jeg fik at vide, at min hund havde en mave/tarm-infektion og blev sat i behandling for dette, ville jeg nok heller ikke opsøge en anden dyrlæge, for jeg er ikke sikker på, at jeg ville vide hvad jeg skulle bede dem om at undersøge hunden for
Hvad tror du, at hunden fejlede, siden du ikke tror, at det var en infektion? Og er det ikke muligt, at hunden "bare" var gammel og svækket i forvejen? Jeg ved godt, at det sidste kan lyde kynisk, for som ejer er man selvfølgelig vildt ked af det, men objektivt set er en 10-årig hund en gammel hund og måske havde den bare gået for længe med sygdommen til at medicinen kunne nå at virke. Og så har en gammel hund jo ikke samme modstandskraft som en yngre hund, tænker jeg.