Therese

Er ulve voldelige? Er de ikke meget fredelige, hvis man lader dem være i fred?

Bliver helt deprimeret over jer to, CBK og Jeanette

Neeeej, det kan du da ikke mene... :scared:

Vildt... Håber dog lidt, at de bliver dernede i Tyskland... Folk går bare helt i selvsving, hvis der kommer ulve herop..

Haha, nej det er nok svært

Ligesom Ulla undrer jeg mig også over det med stamtavlen. Hvis begge forældre virkelig har stamtavle, så bør hvalpene vel også få - ellers er forældrene vel højst sandsynligt ikke blevet avlsgodkendt og det er der jo nok en grund til, at de ikke blev. Og ja, de er godt nok dyre i betragtning af at de ikke har stamtavle

Det kan jeg godt nikke genkendende til! Jeg har altid været genert og meget stille og undgik helst at snakke med fremmede mennesker. Temmelig asocial, faktisk Men ting glider bare meget nemmere, når man har en hund at gemme sig lidt bag - så man kan jo altid snakke lidt om den Og jeg synes også det smitter af på andre situationer

Jeg synes det er en svær debat at gå ind i, fordi det er rigtig svært at sige noget konkret om, når der er så mange på offentlige ydelser og rigtig mange forskellige tilfælde. Men helt overordnet vil jeg ikke mene, at det er folks egen skyld, hvis de ender på en offentlig ydelse og dermed ikke har så mange penge. Man vælger jo ikke at blive fyret eller at blive syg, så det er lidt malplaceret og respektløst sagt, synes jeg. Omvendt kan jeg godt følge ham i, at hvis man ender på dagpenge eller lign., så må man ændre i sit budget, så der er råd til de ting, som man nu bare SKAL have. Så kommer det til at handle rigtig meget om prioriteringer. Vil man have bilen eller kan man nøjes med bussen, en cykel, en scooter eller andet? Vil man have sommerferien i Tyrkiet eller kan man nøjes med at være herhjemme og opleve ting? Vil/kan man have hund eller vil man hellere spare de penge på forsikring, foder, udstyr, evt. træning, dyrlægeregninger osv.? Jeg vil give ham ret i, at man må skære de udgifter væk, som man vurderer, at man godt kan undvære. Og ja, gu er det da surt, men når man får mindre udbetalt, er det naturligt nok, at man ikke kan have råd til de ting, som man havde, da man havde sit job endnu, synes jeg. Men han er også rigtig unuanceret, når han påstår, at det er vores egen skyld, hvis vi ikke har penge nok. Sådan er det jo ikke altid og det er jo bare dumt sagt. Der er f.eks. en, der kommenterer artiklen, som er delvist invalid og har sclerose og derfor ikke kan arbejde. Han kan bare heller ikke få pension, fordi han er under 40 - det giver absolut ingen mening og han er i mine øjne slet ikke selv skyld i hans situation. Og han er jo ikke den eneste, der står i stampe og bare ikke kommer videre, men bliver tvunget til at være på en eller anden offentligt ydelse, fordi han bare ikke kan andet. Så... Jeg kan godt følge ham en lille bitte smule i det han siger, men han er også alt for sort/hvid til at jeg helt kan tage ham seriøst. Og nu kom det her til at handle om en masse andet end hund

Haha.. Kiggede lige billederne fra træningstræf igennem og de eneste billeder, hvor han ikke har tungen hængende ud af kæften, er når han gøer eller har noget i munden

Jeg lægger mærke til tungen

Nårh, det er derfor Havde godt læst et eller andet med piller, men var ikke helt klar over, at det var sådan nogle piller

Årh altså... Der findes da bare ikke noget sødere end dyrebørn!

Ja, det er jo nemlig det. Sygdomme springer led over og det er også derfor jeg skriver, at man aldrig kan være 100% sikker på, at det er miljømæssigt og derfor er jeg enig med dig i at man bør lade være. Det var bare et eksempel på en situation, hvor det måske kunne blive godkendt

Tror sgu jeg skal overtage alle lufte turene i morgen, så må min mor bare gå med alligevel, hvis hun trænger til lidt luft Sakker jo alt for meget bagud

Jeg ville nok heller ikke have gjort det... Sådan en bil kan jo blive helt afsindigt kold og jeg synes ikke det er rimeligt at to hunde skal sidde der næsten et døgn. Det er ikke for at male fanden på væggen og dømme manden til at være dyremishandler og det er måske heller ikke EB stof, men jeg ville bare ikke have gjort det. Hvis jeg skulle være et sted i et døgn, hvor hundene var uvelkomne, så ville jeg nok have fundet pasning til dem.

Jeg søgte lige på google og på netdyredoktor fandt jeg en side om det, hvor der står at sygdommen kan behandles med diæt foder, binyrebarkhormon (hvilket jeg nok først ville prøve som sidste udvej, men ja... ) antibiotika i en længere periode (som du også selv nævner noget om) medicin der normaliserer tarmbevægelsen og mælkesyrebakterier. Jeg ved ikke om I har prøvet det, men jeg ville nok snakke lidt med dyrlægen om nogle af de her forslag, hvis I ikke har.

Nu ved jeg jo ikke, om du har gjort det, men... Hvis jeg var dig, ville jeg snakke det igennem med dyrlægen, inden jeg begyndte at overveje det til bunds. Jeg ville personligt gerne vide hvilke fremtidsudsigter der var for min hund. Hvad vil det f.eks. betyde, at hun ikke kan optage maden godt nok, sådan rent fysisk? Er det i et omfang, der vil være meget skadeligt for hende eller kunne det godt gå? Og hvordan vil han/hun formode, at det vil gå med hunden udfra den viden vedkommende har om sygdommen? Og så ville jeg nok læse en masse på netten omkring sygdommen for at lære af andres erfaringer. Der kan måske være noget foder, andre har erfaringer med er specielt godt egnet eller der kan være andre ting, som folk har lært "på den hårde måde," som I så ikke behøver gå igennem. Jeg ville i hvert fald ikke tage den beslutning uden at vide 100 % at der ikke var andet at gøre og vide 100 % hvad det drejede sig om. Når jeg så følte, at jeg havde de oplysninger jeg følte jeg skulle have for at tage beslutningen, ville jeg bruge nogle dage på at tænke det igennem og mærke efter og kigge på hunden og finde ud af hvad der ville være bedst for hende. For nogen virker det måske overdrevet, men jeg ville simpelthen ikke kunne træffe sådan en beslutning uden at have været omkring det hele og vide, at det kun ville gå ned af bakke med hende. Altså, jeg kender ikke til sygdommen, så jeg ved ikke hvor alvorligt det er, men umiddelbart tænker jeg altså, at en kronisk tarmlidelse selvfølgelig ikke er noget man skal tage let på, men det skulle undre mig lidt om der ikke var noget at gøre ved det, for så unormalt er det vel ikke med tarmlidelser? Men under alle omstændigheder er det jo desværre kun jer, der kan træffe valget :ae:

Angående det her med HD, så håber jeg det er okay at jeg lige låner tråden til et spørgsmål? Jeg tænkte nemlig lidt på det her med HD index og hvornår det er godt eller skidt? Hvis vi f.eks. siger, at en hund har et index på 88, er det så godt eller dårligt?

34 km har vi gået indtil videre.. Er faktisk ret imponeret... Troede overhovedet ikke, at vi gik så meget... Det er lidt sjovt at se hvor langt man egentligt får gået, synes jeg

Flot :5up:

Jeg er sikker på at Sally og Charles synes du har verdens bedste job! Sikke mange hundevenner man får

Hvis det er den eneste hund, der har dårlige hofter, kunne man godt tro, at det skyldes miljø og ikke avl. Og jeg ved godt, at man aldrig kan være 100 % sikker, men som jeg skrev, forstår jeg godt, hvis der er mulighed for at avle på en hund, hvis hvalpe sandsynligvis får rigtig fine hofter, ligesom resten af dens familie

Jeg forstår ikke helt det her med, at man kan "søge" om at få lov til at avle på sin hund med dårlige hofter. Altså jo, hvis samtlige hunde i dens slægt har fine hofter, kan man måske godt argumentere for at hunden bør få lov til at indgå i avl, men ellers kan jeg ikke helt komme i tanke om en god grund. Heller ikke selvom det er en race med få individer. Så tilfører man bare racen en sygdom, som man kommer til at kæmpe med at slippe af med på et senere tidspunkt, tænker jeg umiddelbart. Jeg ved godt, at det ikke er så sort/hvidt, når man står midt i det, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det. Så hellere avle på andre, raske hunde.

Jeg synes i det hele taget det er lidt usmart at tage seks hunde med i hundeskoven på samme tid. Hvis jeg havde seks hunde, kom de i hvert fald kun i skoven i hold på to-tre stykker - medmindre de var virkelig lydige eller ingen af dem gider andre hunde. Men jeg tror altså, jeg ville få lidt stress, hvis jeg skulle holde styr på seks hunde, når vi mødte nogle. De har det jo med at hidse hinanden op og hvis først én er løbet, kan den nemt trække de andre med sig. Det er i hvert fald min erfaring. Og så er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne holde seks hunde ved mig, mens vi passerer og så skal de i snor - og sikke et snorehelvede... Ej, umiddelbart lyder det som en ret dum ide