Therese

Lige det her indlæg får mig til at tænke på om han er blevet flyttet ved at I simpelthen har løftet ham eller lignende? Nogle hunde synes nemlig det kan være ret grænseoverskridende at blive flyttet på, så måske er hans knurren mere et forsøg på at undgå at blive flyttet end fordi han har ejerfornemmelser over sengen? Det kan også være han bare er en ganske almindelig unghund, som prøver grænser af, men eksemplet med sækkestolen synes jeg godt kunne lyde som en hund, der virkelig ikke gider flyttes, så jeg ville lige nævne det Og ja, i en situation hvor han i forvejen er lidt oppe at køre og er bange som i tilfældet med tordenvejret, så ville jeg nok bare lade ham være, hvis det er muligt. Alternativt kalde ham ned og sidde med ham et andet sted. Han er jo bange og jeg tror det er en rigtig dårlig situation at begynde at hive hunden ned, fordi det bare øger presset hunden allerede er under.

Hey, tillykke

Tillykke med de fine små Dejligt at det hele endte godt trods alt :5up:

Jo måske, jeg ved ikke helt hvor Luciente træner henne?

Jeg gad godt, hvis det engang bliver udbudt på en træningsplads heromkring - ser virkelig sjovt ud :5up:

Jeg kommer altid sådan til at grine over Oluf, han er simpelthen skøn :hjerte:

Held og lykke med det hele

Men er det ikke meget naturligt, at man får en anden slags sammenhold med folk, som man deler ting med udover lige deres hundehold? Alt og intet er ikke en sladdertråd, men en tråd, hvor man kan dele alt muligt, stort og småt. Typisk er det jo ikke hunderelaterede ting, men ting som foregår i hverdagen og som enten tynger eller gør en glad. Det er en måde at følge med i andres liv på udover hvad der lige foregår på hundefronten og det gør selvfølgelig, at man kommer til at "kende" hinanden på en anden måde. Du er så en af dem, som vælger ikke at deltage i tråden og det er selvfølgelig helt fint, men så vælger du jo også bare det fællesskab fra. Og jeg kan ikke se, at det nytter noget at rulle med øjne og være negativ over det, for det er netop dit eget valg. Du kan jo bare gå ind i tråden og være med, hvis du har lyst. Og det er jo heller ikke sådan, at folk kun får svar, hvis de har rundet alt og intet først - man SKAL jo ikke nødvendigvis deltage i tråden for at blive taget seriøst eller få svar på sine indlæg.

Det eneste, jeg har gjort anderledes er at stoppe ham/aflede ham, inden han går helt i stressmode og så, så vidt muligt, undgå tilfældige hundemøder med hunde, som han ikke kender Det er meget lidt, men gør åbenbart en stor forskel!

Der er sket kæmpe fremskridt her. Han er simpelthen blevet så god til at være sammen med andre hunde, at man ikke skulle tro, det var den samme hund Han har faktisk stort set ikke humpet siden jeg oprettede tråden :banan: I dag stod det sin store prøve, hvor vi mødte en af de tæver som han plejer at humpe - og han gjorde det ikke en eneste gang :5up: Han lagde lige op til det et par gange, men jeg nåede at stoppe ham og kalde ham til mig, så han nåede aldrig rigtig at køre sig selv op på det der niveau, hvor det kammer over. Jeg er ret imponeret over ham :hjerte: Og ryster lidt på hovedet af mig selv over, at det skulle tage mig 4 år at løse det når det er så såre simpelt Men det vigtigste er selvfølgelig, at det virker nu

Nu har jeg ikke læst citatet i den anden tråd, så jeg kender ikke sammenhængen, men umiddelbart tænker jeg heller ikke, at det er bolden i sig selv, der giver stress. Det er nok mere måden, den bliver brugt på. Hvis man leger deciderede kastelege, hvor hunden skal styrte hovedkulds afsted, kan det nok godt give stress. Men at bruge den som belønning eller en del af træning på en anden måde f.eks. i forbindelse med apportering, tænker jeg ikke vil stresse hunden på samme måde - så er formået jo præcis som hvis man brugte en dummy.

Jeg synes også din håndtering var helt fin ved ikke at gøre et stort nummer ud af det og netop fjerne dig, så Maggie ikke opnåede det hun gerne ville Der kan selvfølgelig godt komme flere af den slags sammenstød og det må du så tage til den tid. Indtil videre tænker jeg det er fint at afværge konflikten stille og roligt.

Bobo er et rigtig godt vækkeur, som automatisk stiller sig selv hver morgen mellem kl. 7 og 7.30 Han er også et ganske velfungerende kompas, hvor benene simpelthen bare holder op med at virke, hvis jeg går den helt forkerte vej, når vi er på tur Ligesom mange andre hunde er han også en god hælper til støvsugning af madrester og han hjælper mig til aldrig nnogensinde at glemme hvornår det er spisetid

Det er så frygtelig trist. Mange tanker til dig Sov sødt Linus

Meget Der er ligeså forskellige meninger som der er folk, så mit bedste råd må være at tage ud og møde nogle hunde - det er nok den letteste måde at finde ud af hvilke typer man kan lide. Selvom det er også er temmelig tidskrævende.

:ae:

Aner det ikke, tidligere ejer fik ikke en stamtavle med, da han købte ham, så hvis der overhovedet er en på ham, har jeg af gode grunde heller ikke kunne få den. Men folk siger altid, at brune labradorer kun optræder i udstillingslinjer, så det må han jo være Det var egentligt også mest for at synliggøre, at det ikke er alle udstillingslabradorer, som er helt umulige både at træne og leve med. Selvfølgelig findes de, men ligesom med alle andre racer handler det nok om at se sig for og finde den type, som man godt kan lide.

Jeg kan godt forstå, du blev forskrækket og er nervøs nu, men prøv at slå koldt vand i blodet og lad en anden dyrlæge undersøge ham. Når I ved hvad der er sket, kan I snakke om mulighederne og så kan du der tage stilling til hvad der skal ske. Det kan jo være, at han bare opfører sig anderledes, fordi han har ondt, som LuckyLuna skriver og så kan det jo sagtens blive bedre, når han evt. kommer i behandling. God bedring med ham :ae:

Ja, det er også det indtryk jeg har fået. Jeg synes i hvert fald det er svært at stille det sort/hvidt op og sige, at det ene dur og det andet gør ikke, for det kommer jo netop an på hvad man søger og hvor man kigger henne.

Brownhunt

Jeg kan ikke sige så meget om, hvordan brugslinjer er, men jeg kan da fortælle om min egen udstillingsmodel. Rent arbejdsmæssigt synes jeg, han er rigtig god. Han holder hovedet koldt og er ikke tændt i en grad, så han ikke kan forholde sig til hvad jeg siger. Han er enormt ihærdig og giver ikke op, før opgaven er løst. Han er desuden ret ærlig, hvis man kan kalde det sådan - jeg har flere gange prøvet at kaste en pind ind i skovbunden og bede ham finde den, hvor han engang imellem tager den forkerte pind i munden, spytter den ud igen og finder den rigtige, selvom det vel ville være ligeså let at tage den første, den bedste. I ovenstående tænker jeg specifikt på apporteringsopgaver. I forhold til anden træning oplever jeg, at han er meget villig og rigtig gerne vil samarbejde. Han vil rigtig gerne gøre det rigtige og gør det også ret godt. Engang imellem kan det virke som om, at han ikke helt forstår at kæde tingene sammen. F.eks. er jeg i gang med at prøve at lære ham at dutte min hånd med snuden og det er lidt op af bakke :blink: Andre ting lærer han til gengæld i løbet af ganske få forsøg, så jeg tror, det falder lidt på, at han er ret dårlig til at tage initiativ selv; han skal guides ret meget. Jeg har nemlig bevidst ladet være med at hjælpe ham denne her gang og det tror jeg virkelig, han synes er svært. Om det så skyldes avl, mangelfuld træning eller en kombination heraf ved jeg ikke. Men han vil i hvert fald rigtig gerne og er altid klar - også hvis jeg vækker ham midt om natten og spørger, om vi skal ud :blink: Mentalt er han også virkelig god, synes jeg. Han er ikke nem at ryste; igen er han god til at holde hovedet koldt og ikke gå i panik, selvom han bliver forskrækket. Hvis han bliver forskrækket, går han hellere imod det der har skræmt ham - engang imellem skal han have lidt opbakning af moar (især når det er store, farlige, hundespisende mariehønegynger!) og han larmer gerne en del, men jeg har aldrig oplevet ham forsøge at flygte. Han er også nem at have med de allerfleste steder. Han kan stresse lidt ved dyrlægen eller hvis der er andre hunde, men ellers går han bare rundt og bliver klappet. Lægger sig, når vi sætter os og rejser sig kun, hvis der sker noget, der virker spændende. Vældig social ligesom de fleste andre labber. Elsker børn og at ligge halvvejs på skødet af en eller anden i sofaen Og så oplever jeg ham som ret robust; der skal noget til, før en dårlig oplevelse sætter sig fast og kommer til at påvirke hans måde at møde verdenen på. Jeg ved ikke, om jeg bare har været heldig, men hver gang der bliver nævnt ting, som skulle adskiller jagtlinjer fra udstillingslinjer tænker jeg altid, at han indeholder mange af de egenskaber, som åbenbart gør jagtlinjerne specielt gode. Der er sikkert forskel i drive og det er ikke sikkert, at han er gearet til en hel dag på jagt, men ift. at finde en god, fornuftig familiehund tænker jeg ikke, at man nødvendigvis behøver udelukke en udstillingsmodel. Og jeg kan jo se her i tråden, at jeg ikke er alene om det synspunkt.

Det kan jo ikke skade i hvert fald Selvom du måske ikke lige har mod på at tale med opdrætterne lige på det tidspunkt, så kan du jo altid få et indtryk af racerne

Okay, jeg tror, jeg er lidt forvirret over hvad der helt præcist sker, når han skal være alene udover at han går direkte til at pive. Er du ikke sød at uddybe hvad du gør?

Slet ikke, men han kan godt stresse lidt over andre hunde og jeg vil godt lige have styr på ham Det er selvfølgelig okay, hvis du er mere til fri leg - så skal du bare sige til Vi mangler bare lidt hundevenner at gå tur med, så tænkte jeg ville tage chancen

Har du prøvet at rejse dig op og bare gå? Det virker som om nogle hunde godt kan reagere på, at man gør et stort nummer ud af at gå, så måske skal du droppe godbidderne og bare gå ud uden at gøre andet. Og så selvfølgelig stadig ikke være væk ret længe. Og så tænker jeg ikke, at du skal tvinge ham til at sove et andet sted i huset endnu, når han reagerer sådan på at være alene. Det bliver ikke en god oplevelse at være alene, når han først falder til ro, når han går helt kold og det kan godt sætte alene-hjemme træningen temmelig meget tilbage. Og så er det jo ikke sjovt for nogen af jer, at det skal foregå sådan. Så jeg ville lade ham sove i samme rum som dig/jer og så blot holde alene-hjemme træningen til, at du rent faktisk forlader hjemmet. At du lukker døren, når du er på toilet og lignende er nok okay, men han er tydeligvis ikke glad for at være adskilt fra jer endnu, så det ville jeg ikke forlange i længere perioder. Han har trods alt også kun boet hos jer en uge Måske er han en forsigtig fyr, der lige skal bruge lidt længere tid på at falde ordentligt til.