Therese

Nej nej... Ej, hvis hun havde sagt sådan, hvis han humpede hende, ville jeg bare synes hun var dybt mærkelig

Nej nej, det er hunden han humper - ikke damen

Jeg møder nogle gange en dame på gåtur, der har en newfoundlænder, som Bobo leger rigtig godt sammen med. MEN der sker jo nogle gange det, at han humper hende. Når jeg så piller ham ned eller afleder ham på anden vis, så kan jeg godt regne med, at hun siger: nej, det skal du altså ikke. De skal selv have lov at ordne det. Det er 100 procent. Og det er også meget fint - det må andre mennesker gerne synes. Men det er ved at blive et irritationsmoment for mig, at andre mennesker vil forsøge at bestemme. For det er min hund og mig, der bestemmer. Jeg har forsøgt at forklare, at det er fordi han stresser og at det ikke er dominans - og at han ikke får noget specielt godt ud af at humpe andet end at han kører sig selv mere op. Det er jo fint, at andre mennesker holder fast i, at det konsekvent er dominans. Det må de gerne, jeg kan godt diskutere det med dem, men hvis de fastholder at det er sådan det er - jamen, så lader jeg den ligge. Også selvom jeg ikke er enig. For det er jo for pokker da deres hunde Formålet med den her tråd er at høre om I andre har oplevet noget i samme stil (det gætter jeg på I har ) og så evt. få lidt inspiration til at håndtere det bedst. Lige nu går jeg nemlig og spekulerer lidt over hvordan jeg lige får sagt fra på en god måde. Bliver altid så irriteret lige i øjeblikket, at jeg ville komme til at vrisse af folk, hvis jeg sagde noget Så jeg bider det bare i mig. Nu håber jeg så, at jeg kan få inspiration til et kækt svar, som kan lukke munden på folk uden at fornærme dem alt for meget :slem: Og så kunne det bare være "sjovt" at læse om jeres oplevelser Så kom endelig med jeres historier

Uhh, det er jo lige om lidt

Hahahaha :klap: Herregud da, havde aldrig troet at sådan en lille mus kunne lave så meget ravage - slå folk ihjel og alt muligt.. Det er fandeme nogle vilde mus I har deroppe :banan: Flere af den slags fortællinger, tak

Men omvendt; hvis han lå og var bevidstløs og de ikke kunne komme til ham, er de vel nødt til det. De kan jo heller ikke bare lade ham ligge

Uhh han ser også skøn ud

Uhh, du bor jo ikke så langt fra mig... Hvis du skal have hjælp til socialisering og prægning på mennesker, så siger du bare til... Skal nok hjælpe, så sød er jeg Og sikke nogle fine labber Synes især Aiyo har et dejligt udtryksfuldt ansigt - men måske er det fordi hun kigger direkte ind i kameraet

Nej, det skriver jeg jo egentligt også At det da er helt okay at skyde. Men derfor tror jeg nu stadig godt, det kan være en svær situation. Altså, man skal trods alt skyde noget - det er vel meget naturligt at tænke over om man tog fejl. Men okay, formulerer mig vist lidt kringlet, tror bare jeg trækker mig igen

Nej, jeg siger jo heller ikke, at de bare skyder løs. Og tror da også de fleste godt kan se at Bobo bare er en glad labrador, det var som sagt bare for at bruge ham som eksempel. Det kan da også være andre hunde, der har et ry for at være mere aggressive generelt, som kan få en betjent til at skyde, fordi de hurtigere bliver utrygge ved situationen. Pointerede bare at det må være en svær situation, for det er jo bestemt ikke alle betjente, der kender noget til hundesprog. Og hvordan dælen skal man så vurdere det? Altså, jeg siger jo ikke, at det er betjentens fejl, selvfølgelig skal de da skyde, hvis de kommer tre vrede hunde løbende mod dem Men derfor kan det da stadig godt være en svær situation.

Jeg har gået og tænkt lidt over denne her og jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om hvad jeg synes.. På den ene side er det da helt fair at skyde, hvis man føler sig truet af hunden. På den anden side ville jeg godt nok være ked af, hvis Bobo (bare for at bruge ham som eksempel) bliver skudt, fordi han gør. For det gør han og han kan måske godt virke lidt truende, hvis han løber gøende hen mod en. Men når han først har set folk an, er der slet ingenting. Altså, det er vel ikke alle, der kan vurdere om en hund er rigtig vred eller om det bare er lidt spil for galleriet Jeg møder da indimellem mennesker, der ikke kan læse hunden rigtigt og det er vel ikke anderledes for politimænd.

Haha, det er sgu da det samme... Godmorgen, altså :stupid: Nå, jeg mente selvfølgelig, at det ikke er sjovt at aflive hvalpe, fordi man enten ikke har fundet hjem til dem eller ikke selv kan beholde dem...

Jeg ville ikke turde.. Ikke så meget fordi jeg tror de er nogle paphoveder, men mere fordi de jo kan have ganske andre meninger om tingene end mig og jeg vil gerne være medbestemmende ift. hvad min hvalp udsættes for. Jeg er måske totalt ego på det her område, men jeg tror på at jeg er 100 gange bedre til at vurdere min egen hvalps grænser end et eller andet tilfældigt menneske, som slet ikke kender hunden. Så kan det godt være, at de er mere erfarne på papiret end mig, men det er min erfaring, at det ikke er ensbetydende med at de ved bedst Og så tror jeg kun, at det er en fordel at observere sin hvalp i forskellige legesituationer. Både fordi det er pisse spændende, men også fordi man så kan sætte ind, hvis der er behov for det. Og som andre siger, så må det være rart for hvalpen at have et fast holdepunkt, som det kan støtte sig til og det kan være rigtig gavnligt senere hen.

Det er ret flot :5up: Og jeg tror også sagtens, at han kan lære det. Han er ekstremt pleasende, vil så gerne gøre det godt. Men som jeg skrev, så er der mange, der mener at de ikke kan lære det. Men okay, han passer heller ikke på den klassiske labrador, der ikke kan have mad stående uden at æde rub og stub - det sker faktisk tit at han levner. Så...

Okay, lysglimt - det er noteret :5up: Havde jeg aldrig selv tænkt på!

Måske et mere intensivt træningsforløb indtil næste år? Altså, jeg kan ikke komme i tanke om andet end at træne, træne og træne.. Jeg tror på, at hun sagtens kan få et holdbart forhold til fyrværkeri, men tror også det kommer til at tage lang tid og at det kommer til at trække tænder ud..

Er det en I har avlet? Eller er det jeres egen hund?

Tak for jeres råd Håber godt nok han tager det helt cool, har stået med en angst hund nytårsaften og det er sgu ikke særlig sjovt. Tror jeg vil bruge det med at afspille nogle videoer og så ellers bare lade som ingenting; som om det er helt normalt og ikke noget vi tager os af. En Dap kunne jeg også godt finde på at sætte op - det virker vel også på katte? Han bliver nemlig også nervøs og han er jo ikke sådan lige at "tale" til ro - vores sindsstemning rager ham en skid Og så er det en god ide det der med at opføre sig som om det er en hvilken som helst almindelig hverdagsaften :5up:

Det er jo første år vi har Bobo og dermed også hans første nytårsaften hos os. Så jeg aner jo ikke hvordan han vil reagere på det. Han virker ikke som om det rører ham med høje lyde - vi går nogle gange forbi en skydeplads, hvor han da godt lige kan blive lidt forskrækket, når de skyder, men så kigger han bare op på mig og bliver forsikret om, at det er okay og at jeg ikke bliver nervøs over det. Og så kan vi gå videre. Men til nytår er det jo meget større mængder eller hvad man skal sige. Det er jo ikke kun et eller to "bang," det er jo rigtig mange. Så jeg går allerede lidt nu og tænker på hvordan vi tackler det bedst. Både forebyggende, men også på selve dagen/aftenen. Hvordan fejrer I andre, hvis hunde er lidt nervøse ved det, nytår og hvordan forbereder I hundene bedst op til?

Jeg er også enig med Tonks. Ikke for at være lyseslukker og jeg forstår også godt det charmerende og hyggelige i at få en hvalp efter sin egen hund, men som hun også siger, så er der så mange hvalpe i forvejen, at det kan være svært at komme af med dem. Bare kig på den blå avis eller gul&gratis - det bugner simpelthen med hvalpe. Så hvis du vil gøre det, synes jeg du allerførst skal teste din hund for arvelige sygdomme. Du kan læse lidt om dem her: Sygdomme Og som det også blev nævnt, så forlang at hanhunden er det også. Når du så finder en egnet hanhund (som jeg faktisk ikke lige ved hvor du finder henne, men måske ved lave nogle annoncer på diverse hundesider?) så kan du begynde at finde købere. Eller gøre op med dig selv, at hvalpene bliver hos dig, indtil de er solgt. For det er bare slet, slet ikke sjovt at skulle stå og aflive x antal hvalpe, fordi man enten ikke har kunne finde hjem til dem og heller ikke har fået dem solgt.

Altså, jeg ved jo godt, at Bobo ville kunne lære det og jeg er enig med dig. Det er bare en udbredt opfattelse, at labradorer er så madglade, at man aldrig vil kunne lære dem sådan noget Og I får sgu en hel video, når jeg er færdig